2009/04/05

Watch Out: De kvindelige ledere kommer!

Flere og flere netværk for kvinder med drive og talent popper op på den danske scene. Der findes dog adskillige afstøbninger og udgaver:

Blandt de mange netværk kan nævnes Shebizz.dk i Nordjylland, for kvindelige erhvervsdrivende og iværksættere (shebizz.dk), Women on their Way (wow.dk) et forum for ca. 300 kvinder med ambitioner tilfælles, og Cybersisters.dk, en sammenslutning indenfor de kunstneriske og kreative erhverv, som har til formål at støtte hinanden både karrieremæssigt og på det personlige plan. Danmarks hurtigst voksende erhvervsnetværk for kvinder er dog Morgendagens Heltinder (heltinder.dk), et netværk bestående af over 600 kvindelige innovatører, idéudviklere og initiativtagere stiftet i 2001.

Flere kvinder i bestyrelserne har fået den største opmærksomhed i karrierekvinde debatten de sidste par år i takt med den politiske diskussion, om Danmark skal indføre kvote-ordning ved lov for et minimum antal af kvinder i bestyrelser på lige fod med Norge som vedtog kvote-ordningen i 2006. Denne samfundsdiskussion har resulteret i KarriereKvinder.dk en database for kvindelige danske bestyrelseskandidater, DI’s og KvinInfo’s Women on Board database (http://www.kvinfo.dk/side/657/)som aktivt arbejder for at bygge bro mellem kompetente bestyrelseskandidater og bestyrelser, samt KvinInfo’s ekspertdatabase som består af ca. 1000 kvalificerede kvinder inden for forskning, forvaltning, erhvervsliv, kunst og kultur (www.kvinfo.dk/side/634/).

Berlingske Tidende og High Performance Institute benytter sig også af det store fokus inden for kvinders vej til toppen i dansk erhvervsliv og den hertil medfølgende forretningsmulighed ved at arrangere en studietur for ”Det nye kvindelige lederskab” til New York pris: 19.495 ddk for 5 dage. Man kan tvivler på om kvinderne derude med lederambitioner ikke hellere vil gøre sig fortjent til forfremmelse igennem performance på arbejdspladsen frem for at ”udleve” idéen i NYC.. Det vigtige er dog at nye tiltag kommer til i forskellige former.

Karrierejournalistik til kvinder er også blevet et marked i Danmark trods de meget svære kår som branchen oplever i lyset af krisen, magasiner så som CV (som per januar kun findes i en on-line version; oestrogen.dk), Community (som for nylig gik i betalingsstandsning), samt det sidste skud på stammen protocol (protocol.dk) hvis agenda er at bane vejen for kvinderne til toppen via dialog med virksomhederne, bidrager også til den voksende og ikke mindst nødvendige diskussion på direktionsgangene i de danske erhvervsvirksomheder, samt omkring den nødvendige ændring i kvindernes mindset.

Læs interview i Protocol af Female Navigators her:

http://www.protocol.dk/content/dk/magasin/back_issues/protocol_oktober_2008/fremtidens_chefer

Female Navigators finder sit eget ståsted blandt de mange netværk og initiativer ved ikke at have en politisk dagsorden eller politisk orienterede medlemmer. Female Navigators’ styrekomité består af 7 unge kvinder som alle er på nippet til at hoppe ud i deres karriereforløb. Gruppens fokus og event tiltag vil derfor ændre sig løbende i forbindelse med deres karriereudvikling. Female Navigators overordnede formål er krystalklart: vi vil gøre vores til at rykke ved og stille spørgsmål til kvinders begrænsninger i forretningsverden.

En applaus herfra til de mange god tiltag, lad forandringen begynde!

Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS

No comments:

 
Free Hit Counter