Det internationale samfund har gennem årtier arbejdet på at fremme ligestilling i mellem mænd og kvinder. Udgangspunktet har været – ud over en retfærdighedsbetragtning – at ligestilling af kvinder i udviklingslande er med til at forstærke landenes udviklingshastighed. Ved at forbedre kvinders adgang til uddannelse, ansættelse, mikrofinansiering, samt rets - og sundhedsvæsen kan betydelige resultater inden for ligestilling mellem kønnene opnås. Imidlertid er millioner af kvinder verden over stadig nægtet adgang til basale rettigheder, hvorfor mange organisationer har et ønske om at forbedre kvinders socioøkonomiske situation.
I diskussioner omkring ligestilling i Danmark debatterer man, at økonomisk udvikling fremmer ligestilling, og at den danske stat derfor ikke ’behøver’ at implementere kvoter.
- ’kvinder i ledelse vil jo komme helt naturligt’…
Derfor er der særligt spændende at undersøge ligestillingssituationen i nogle af de rige lande i Asien, målt på BNP. Det er eksempelvis slående, at et rigt og udviklet land som Singapore først i år udnævnte sin første kvindelige minister, og jeg vil i dette blogindlæg se nærmere på ligestillingsudviklingen i en række udvalgte asiatiske lande. Det gør vi på baggrund af ’The Global Gender Gap Report’, som udgives hvert år af World Economic Forum i Davos.
Rapporten beskriver ligestillingsudviklingen og er baseret på økonomiske, politiske, uddannelses- og sundhedsmæssige kriterier. ‘The Global Gender Report’ sammenligner landene inden for fire kritiske ulighedsområder mellem mænd og kvinder: i) Økonomisk deltagelse og muligheder, ii) Uddannelse, iii) Politisk deltagelse, samt iiii) Sundhed og overlevelse. The Global Gender Gap Report vurderer endvidere landene efter, hvor godt de evner at fordele deres ressourcer og muligheder blandt landets mandlige og kvindelige befolkning uden hensyntagen til landets generelle ressourcesituation.
Nedenfor ser jeg nærmere på udviklingen i fem udvalgte lande: Filippinerne, Kina, Singapore, Japan og Indien. Situationen for kvinder her er ganske forskellig fra den, deres skandinaviske medsøstre oplever, men det interessante er, at det netop ikke er landenes generelle ressourcesituation, som er afgørende for deres ’performance’ på ligestillingsområdet. Nærmere tværtimod, fristes man til at sige.
Det bedst rangerende land i Asien er således Filippinerne (6), der er det eneste asiatiske land i top ti, og som sammen med Sri Lanka (12) skiller sig ud ved at være de eneste asiatiske lande blandt top 20 gennem de tre seneste år. Omvendt ligger rige lande som Singapore, Japan og Sydkorea på den nederste del af listen. Til sammenligning kan oplyses, at Norge topper listen og Danmark ligger nr. 7.
Filippinerne er et af de to lande i Asien, som har formået at lukke ulighedskløften mellem kvinder og mænd inden for både uddannelse og sundhed. Her ligger de bedst i verden. (Danmark indtager også en førsteplads på uddannelse, men en ydmygende 97. plads hvad angår sundhed og overlevelse). Filippinerne er i øvrigt blandt de kun 11 lande i verden, der har formået at lukke denne kløft. Filippinernes gør det imidlertid godt på alle indikatorer og beholder sin placering som 8. mest ligestillede hvad angår økonomisk deltagelse. For så vidt angår den politiske deltagelse har Filippinerne en fremgang grundet procentandelen af kvinder i parlamentet, samt antallet af år landet har haft en kvindelig leder, idet præsident Gloria Macapegal Arroyo fortsat er ved roret.
Kina (57) oplevede i 2008 en fremgang på 16 pladser, hvilket var forårsaget af en øget ligestilling hvad angår kvinders økonomiske og politiske deltagelse. Men Kinas et-barns politik, hvor pigebørn bortvælges, vil blive ved med at fastholde Kina på en lav placering på indekset. Kina indtager således en ydmyg og velfortjent 126. plads hvad angår sundhed og overlevelse.
Singapore (84) ligger i forhold til regionen midt på ranglisten, men præsterer under verdensgennemsnittet. Selv om det er et af verdens allerrigeste lande, har det ikke formået at lukke ulighedskløften. Ganske overraskende gælder det især inden for uddannelse, sundhed og overlevelse. Og så scorer Singapore meget lavt hvad angår kvinders politiske deltagelse. Kun ’undergået’ af Japan.
Japan indtager en 98. plads. Japans uligheder registreres især inden for ’økonomisk deltagelse’ (102) og ’politisk bemyndigelse’ (107). Det er velkendt, at både erhvervslivet og den politiske arena er meget mandsdomineret i Japan. Det skal ses i lyset af, at Asien som verdensdel samlet ligger godt hvad angår kvindernes politiske deltagelse. Her placerer man sig mellem Vesteuropa og Nordamerika.
Indien (113) bliver ved med at rangere blandt nogle af de laveste lande i Asien, og der er mindre fremskridt at spore i forhold til de foregående år. Det skyldes ikke mindst levevilkårene for kvinder, lavere uddannelse og ringere forhold på arbejdsmarkedet. Kun på det politiske område har Indien en hæderlig placering som nr. 25, hvilket ikke mindst skyldes årene med kvindeligt lederskab.
Årets Global Gender Gap Report fremhæver atter de nordiske landes indsats på ligestillingsområdet. Vi indtager fem af de ti topplaceringer. Det er gængs teori hos os, at økonomisk udvikling fremmer ligestilling, og ligestilling fremmer udvikling. Landeeksemplerne ovenfor synes ikke umiddelbart at underbygge denne opfattelse.
Selv om de skandinaviske velfærdsstater er nået langt i forhold til de asiatiske, så viser økonomiske tal, at nationerne bliver nød til at gribe ind for at landene skal opnå ligestilling. Hvis dette er gennem at indføre ’barsel for mænd’ i Asien eller ’kvoter i bestyrelser’ i Skandinavien er stadig spørgsmålet! Faktum er, at økonomisk udvikling ikke nødvendigvis betyder ligestilling! De filippinske kvinder kan i hvert fald glæde sig over at være mere ligestillede end andre kvinder i Asien, inklusiv kvinderne i Danmark - men de tænker måske ikke så meget over det, når de arbejder som tjenestepiger for kvinder i Hellerup.
Sophie Nelson, Singapore
FEMALE NAVIGATORS
I diskussioner omkring ligestilling i Danmark debatterer man, at økonomisk udvikling fremmer ligestilling, og at den danske stat derfor ikke ’behøver’ at implementere kvoter.
- ’kvinder i ledelse vil jo komme helt naturligt’…
Derfor er der særligt spændende at undersøge ligestillingssituationen i nogle af de rige lande i Asien, målt på BNP. Det er eksempelvis slående, at et rigt og udviklet land som Singapore først i år udnævnte sin første kvindelige minister, og jeg vil i dette blogindlæg se nærmere på ligestillingsudviklingen i en række udvalgte asiatiske lande. Det gør vi på baggrund af ’The Global Gender Gap Report’, som udgives hvert år af World Economic Forum i Davos.
Rapporten beskriver ligestillingsudviklingen og er baseret på økonomiske, politiske, uddannelses- og sundhedsmæssige kriterier. ‘The Global Gender Report’ sammenligner landene inden for fire kritiske ulighedsområder mellem mænd og kvinder: i) Økonomisk deltagelse og muligheder, ii) Uddannelse, iii) Politisk deltagelse, samt iiii) Sundhed og overlevelse. The Global Gender Gap Report vurderer endvidere landene efter, hvor godt de evner at fordele deres ressourcer og muligheder blandt landets mandlige og kvindelige befolkning uden hensyntagen til landets generelle ressourcesituation.
Nedenfor ser jeg nærmere på udviklingen i fem udvalgte lande: Filippinerne, Kina, Singapore, Japan og Indien. Situationen for kvinder her er ganske forskellig fra den, deres skandinaviske medsøstre oplever, men det interessante er, at det netop ikke er landenes generelle ressourcesituation, som er afgørende for deres ’performance’ på ligestillingsområdet. Nærmere tværtimod, fristes man til at sige.
Det bedst rangerende land i Asien er således Filippinerne (6), der er det eneste asiatiske land i top ti, og som sammen med Sri Lanka (12) skiller sig ud ved at være de eneste asiatiske lande blandt top 20 gennem de tre seneste år. Omvendt ligger rige lande som Singapore, Japan og Sydkorea på den nederste del af listen. Til sammenligning kan oplyses, at Norge topper listen og Danmark ligger nr. 7.
Filippinerne er et af de to lande i Asien, som har formået at lukke ulighedskløften mellem kvinder og mænd inden for både uddannelse og sundhed. Her ligger de bedst i verden. (Danmark indtager også en førsteplads på uddannelse, men en ydmygende 97. plads hvad angår sundhed og overlevelse). Filippinerne er i øvrigt blandt de kun 11 lande i verden, der har formået at lukke denne kløft. Filippinernes gør det imidlertid godt på alle indikatorer og beholder sin placering som 8. mest ligestillede hvad angår økonomisk deltagelse. For så vidt angår den politiske deltagelse har Filippinerne en fremgang grundet procentandelen af kvinder i parlamentet, samt antallet af år landet har haft en kvindelig leder, idet præsident Gloria Macapegal Arroyo fortsat er ved roret.
Kina (57) oplevede i 2008 en fremgang på 16 pladser, hvilket var forårsaget af en øget ligestilling hvad angår kvinders økonomiske og politiske deltagelse. Men Kinas et-barns politik, hvor pigebørn bortvælges, vil blive ved med at fastholde Kina på en lav placering på indekset. Kina indtager således en ydmyg og velfortjent 126. plads hvad angår sundhed og overlevelse.
Singapore (84) ligger i forhold til regionen midt på ranglisten, men præsterer under verdensgennemsnittet. Selv om det er et af verdens allerrigeste lande, har det ikke formået at lukke ulighedskløften. Ganske overraskende gælder det især inden for uddannelse, sundhed og overlevelse. Og så scorer Singapore meget lavt hvad angår kvinders politiske deltagelse. Kun ’undergået’ af Japan.
Japan indtager en 98. plads. Japans uligheder registreres især inden for ’økonomisk deltagelse’ (102) og ’politisk bemyndigelse’ (107). Det er velkendt, at både erhvervslivet og den politiske arena er meget mandsdomineret i Japan. Det skal ses i lyset af, at Asien som verdensdel samlet ligger godt hvad angår kvindernes politiske deltagelse. Her placerer man sig mellem Vesteuropa og Nordamerika.
Indien (113) bliver ved med at rangere blandt nogle af de laveste lande i Asien, og der er mindre fremskridt at spore i forhold til de foregående år. Det skyldes ikke mindst levevilkårene for kvinder, lavere uddannelse og ringere forhold på arbejdsmarkedet. Kun på det politiske område har Indien en hæderlig placering som nr. 25, hvilket ikke mindst skyldes årene med kvindeligt lederskab.
Årets Global Gender Gap Report fremhæver atter de nordiske landes indsats på ligestillingsområdet. Vi indtager fem af de ti topplaceringer. Det er gængs teori hos os, at økonomisk udvikling fremmer ligestilling, og ligestilling fremmer udvikling. Landeeksemplerne ovenfor synes ikke umiddelbart at underbygge denne opfattelse.
Selv om de skandinaviske velfærdsstater er nået langt i forhold til de asiatiske, så viser økonomiske tal, at nationerne bliver nød til at gribe ind for at landene skal opnå ligestilling. Hvis dette er gennem at indføre ’barsel for mænd’ i Asien eller ’kvoter i bestyrelser’ i Skandinavien er stadig spørgsmålet! Faktum er, at økonomisk udvikling ikke nødvendigvis betyder ligestilling! De filippinske kvinder kan i hvert fald glæde sig over at være mere ligestillede end andre kvinder i Asien, inklusiv kvinderne i Danmark - men de tænker måske ikke så meget over det, når de arbejder som tjenestepiger for kvinder i Hellerup.
Sophie Nelson, Singapore
FEMALE NAVIGATORS
No comments:
Post a Comment