2010/01/27

THE ‘SOMETHING ELSE’ DILEMMA…

In the January 2nd issue of the Economist, important issues regarding the difficulties of women and the changes of society are debated: If the empowerment of women was one of the great changes of the past 50 years, dealing with its social consequences will be one of the great challenges of the next 50.

Let us begin with the obvious. Women have not yet achieved what they had in mind joining the work force. At least not the very ambitious ones. The middle rungs are dominated by men and the upper rungs are out of reach. Only 2% of the bosses of Fortune 500 companies and five of those in the FTSE 100 stock market index are women. Women make up less than 13% of board members in America. The upper ranks of management consultancies and banks are dominated by men. In America and Britain the typical full-time female worker earns only about 80% as much as the typical male.
This is what we already know.

According to the Economist, what has been less obvious is the choice women are forced to make between motherhood and their careers. This is because, at successful firms, wages rise steeply and schedules are demanding. Future bosses are expected to have worked in several departments and countries. Professional-services firms have an up-or-out system which rewards the most dedicated with lucrative partnerships. The reason for the income gap may thus be the opposite of prejudice. It is that women are judged by exactly the same standards as men.

At least this is a positive outcome of females entering the work force. So supposedly the assessments being made are fair and based on merits. However females trying to balance the private sphere alone while shining on the job, leaves little room for promotions. Men are simply not as much part of the home maintenance and child care as women, as they have not been used to using their energy on this type of work (and certainly not a type of work which pays no money).

So we are left with a society that more often than not poses certain obstacles for women with high aspirations. Be it a childless society or a society where big bucks can be made on fertility research for the late bloomers. Maybe this is how the world naturally is trying to put an end to over-population. Maybe this could loosen up some of the uneasy adoption rules and ensure that orphans around the globe can come to good, safe and most importantly wealthy double income homes. While these are without doubt interesting ideas, women are the losers as they are the ones who come back to their jobs part-time to ensure the family balance. An American study, this time of women who left work to have children, found that all but 7% of them wanted to return to work. Only 74% managed to return, and just 40% returned to full-time jobs.

For some, the double income is actually a necessity to avoid financial distress. British children brought up in two-parent families where only one parent works are almost three times more likely to be poor than children with two parents at work. However, the price paid for all those (wo)man hours on the job, according to the Economist, then falls on the children. Luckily in Denmark (as well as in Sweden), comprehensive systems of after-school care exist. But this system does not ensure that women can climb to the top. Something else must change for this to happen. What this ‘something else’ is – is yet to be discovered.

The truth of the matter is that although the child care issue should help to push more women into boardrooms and manager chairs, reality is actually proving quite the opposite. Sweden is not quite the paragon that its fans imagine, despite its family-friendly employment policies. Only 1.5% of senior managers are women, compared with 11% in America.

Other countries seek to solve the problem of child care quite differently. Austria, the Czech Republic, Finland and Hungary provide up to three years of paid leave for mothers. Germany has introduced a “parent’s salary”, or Elterngeld, to encourage mothers to stay at home. Britain, Germany, Japan, Switzerland and, above all, the Netherlands are keen on mothers working part-time. Can women then become the next leaders of the world or at least take on some of the CEO jobs if they are incentivized to stay at home longer? And if the Scandinavian model does not ensure more leaders, what should then be done so women can break the glass ceiling?

Some demographics speak in favor of women entering the job pool. The combination of an ageing workforce and a more skill-dependent economy means that countries will have to make better use of their female populations. Goldman Sachs calculates that, leaving all other things equal, increasing women’s participation in the labour market to male levels will boost GDP by 21% in Italy, 19% in Spain, 16% in Japan, 9% in America, France and Germany, and 8% in Britain. However this does not mean changes in the number of senior female managers. Instead it will just complicate the work life balance even further and require that someone soon will come up with an answer to the ‘something else’ dilemma.

Sarah-Alice Skade-Rasmussen

FEMALE NAVIGATORS

2010/01/21

Gode råd om netværk og jobsøgning

Som snart nyuddannet kandidat i erhvervsøkonomi og psykologi vil jeg her dele et par råd om netværk, som er blevet en af de interesser, som jeg dyrker i stor stil i øjeblikket. Selv under min juleferie i Thailand er jeg ikke typen, der gør mig veltilpas med en plads i solen, men derimod på udkig efter nye interessante projekter eller jobmuligheder. Dette medførte – minsandten - også et jobtilbud på en skøn solbeskinnet strand på Relax bay på Koh Lanta til 300 bhat om dagen – ikke et tilbud man får hver dag! Men en påmindelse fra min bror om mine snart 2 kandidatuddannelser i baglommen, og nogle ambitioner, der rækker udover servicering af cocktails til glade rejsegæster og daglige dykkereventyr (hvilket heller ikke er spor dårligt!), er jeg nu tilbage i Danmark og i fuld gang med jobsøgningen.

Vi har fået det at vide mange gange – netværk netværk netværk! Da fanden ifølge CEO i AS3 Nordic Executive, Ida Bratting Kongsted, har opfundet golfbanerne, er dette endnu en påmindelse og uddybning af, hvad det egentlig vil sige at netværke.

Ifølge Ida Bratting Kongsted, som kickstartede WOW Exenets KarriereGruppe, findes der nogle ganske simple netværksråd.

10 gode netværksråd:

1. Vær opsøgende og åben, stil spørgsmål og lyt aktivt.
2. Hav en klar netværksprofil. Hvad kan du, hvad vil du?
3. Vær strategisk, hvem kan du have udbytte af at møde?
4. Skab nysgerrighed – få andre til at spørge.
5. Bed direkte om hjælp og gode råd - da viser du tillid til andres evner og kompetencer.
6. Sælg ikke dig selv eller dine produkter. Gør dig i stedet interessant at kende – til en værdifuld relation for modparten.
7. Søg netværk, hvor de andre ikke ligner dig.
8. Afsæt tid til netværk
9. Snob op af! Søg dem, der er på et niveau højere end dig på karrierestigen eller i de organisatoriske systemer.
10. Sig tak for hjælpen.

(Kilde: WOW Exenet, 2010).

Det usynlige jobmarked er ligeledes en realitet, som omdiskuteres rundt omkring på landets specialekontorer, og er ligeledes noget som ud fra en ny undersøgelse fra AS3, der viser, at omkring 28% af jobbene bliver annonceret. Det ’usynlige’ jobmarked indeholder altså 72% af jobbene – så det er ifølge Ida Kongsted der, at indsatsen skal koncentreres. Hun påpeger yderligere 3 gode karriereråd:

1. Lav dig selv om til en business case. Anfør på dit CV, hvilken opgave du har løst og med hvilket resultatet. Tydeliggør dine actionpunkter, hvor og hvordan du har handlet. Hvad var problemet, hvad var din aktion, hvad var resultatet.

2. Fortæl succeshistorierne. List resultaterne under det aktuelle punkt på dit CV. Hav evt. forskellige CV’er afhængig af det job, du søger. Sørg dog for overensstemmelse!

3. NETVÆRK! Fanden har opfundet golfbanerne, men de virker...de taler sammen derude - drengene…

Så piger, rådende er hermed videregivet – follow up eller join en golfklub!


Ida Winberg Hemmingsen
FEMALE NAVIGATORS

2010/01/18

Køn og magt i tal

Det nordiske ministerråd har netop udgivet rapporten ”Køn og magt i Norden, del 1.” Kapitel 2 i rapporten beskæftiger sig med “Køn og magt i dansk erhvervsliv”:

“Formålet med rapporten er at kortlægge fordelingen af kvinder og mænd i det danske erhvervsliv for at få en fornemmelse af, hvorvidt kvinder og mænd har samme muligheder for at have indflydelse i forhold til økonomiske anliggender.”

Rapporten påpeger den skæve kønsfordeling inden for ledelse i dansk erhvervsliv – et eksempel er kønsfordelingen hos bestyrelsesmedlemmer i danske børsnoterede virksomheder, hvor fordelingen igennem en 9-års periode (1996-2005) næsten ligger konstant på 10% kvinder og 90% mænd, målt på ca. 200 virksomheder. Når det kommer til kvinder og mænd blandt administrerende direktører høster kvinderne 1-3% af posterne, samt 6-11% af pladserne når det kommer til topledelsen, baseret på samme tidsperiode og på antal virksomheder.

Læs rapporten her

Rikke Nørgaard

Female Navigators

2010/01/15

Jamen, omsorg er da en kvindeting.

En interessant artikel diskuterer mænd og kvinders arbejdsfordeling, og problemet ved at se omsorgsbegrebet som værende feminint betinget:

Omsorg som et feminint bergeb: ”I dag ser vi ofte, at småbørnsforældre havner i en klassisk arbejdsfordeling, hvor mor er hovedomsorgspersonen, og far er assistent. Samtidig er far hovedforsørger og mor delforsørger med et fleksibelt deltidsjob. Ofte hænger det sammen med det kønssegregerede arbejdsmarked, hvor såkaldte ’kvindefag’ er dårligere lønnede end ’mandefag’. Men dette mønster hænger også sammen med kønsrelaterede forestillinger om omsorg som noget feminint.”

Manden og arbejdspladsens ansvar: ”En udvidelse af mandens omsorgsrolle sker dog ikke i en håndevending. Først må manden selv ønske det. Derudover kræver det, at arbejdsgiverne har en personalepolitik, som forstår, at mænd også får børn. Microsoft Norge opfordrer aktivt sine mandlige ansatte til at tage deres del af forældreorloven. Mandens socialkreds – mænd imellem – må også omdefinere maskuliniteten til at omfatte omsorg.”

Kvinders ansvar: ”Jeg vil påstå, at det først og fremmest er mødrene, som sidder med nøglen til en omfordeling af omsorgsopgaverne. Fædrene skal – af mødrene – have chancen for at blive fuldgyldige omsorgspersoner på deres egne præmisser, ikke bare på mødrenes (...) Kvinder med små børn skal med andre ord stille spørgsmålet, om det er rigtigt, at mødrene skal monopolisere omsorgsopgaverne. Mødre med små børn må spørge sig selv, om de er uundværlige hjemme. Går hjemmet under, hvis du bliver lidt længere på arbejdet?”

Statens ansvar: ”De rammer, der gives af velfærdsstaten, spiller også en stor rolle. Velfærdsstrukturer i familielivet, som for eksempel orlovsregler, påvirker de omsorgsvalg, småbørnsfamilier træffer.”

”I Skandinavien er vi kommet langt på ligestillingsområdet i de seneste hundrede år. Udfordringen består i at finde vej ud af ’succesfælden’. Fælden består i, at den offentlige retorik ser ligestillingen som et faktum. Det gør de sager, der må kæmpes om, mere usynlige og modstanden mere diffus (...) Formelle rettigheder uanset køn er sikrede. Unge kvinder og mænd føler sig ligestillede og tager ligestilling for givet. Men lige rettigheder er ikke det samme som reelle lige muligheder.”

Mette Mikkelsen

FEMALE NAVIGATORS

2010/01/05

Kvinder af Verden

I det nordligste hjoerne af Vietnam, helt oppe ved den kinesiske graense, ligger bjergbyen Sapa, hvor turister valfarter til i hobetal for at se de karakteristiske vietnamesiske risterasser. Jeg var der selv for nylig med samme formaal, men da en stor sky taet omsluttede bjerget, var projektet besvaerliggjort en anelse og snakken gik derfor lystigt med vores lokale trekking-guide Sol.
Sol er 18 aar og fra en lille landsby uden for Sapa. Hun har 6 soeskende, heraf en enkelt bror, der som den eneste gaar i gymnasiet. Selv gik Sol ud efter 7.klasse og blev guide herefter. Der er ikke penge til at sende piger i gymnasiet. Hendes engelsk er selvlaert gennem hendes arbejde med turister - Sol er uden tvivl kvikkere end gennemsnittet.
Efter de indledende hoeflighedsfraser spurgte Sol om jeg egentlig var gift. Jeg svarede nej og forklarede at hvor jeg kom fra var det normalt at vente til man var lidt aeldre med at blive gift. Den tyggede hun lidt paa, inden det forsigtigt kom frem at alderen 23 i hendes stamme i allerhoejeste grad var en giftemoden alder, man var naermest paa graensen til at overskride udloebsdatoen. Ventede man alt for laenge var der ingen mand der ville have en. Jeg forklarede at saadan var det til dels ogsaa i min stamme, bare i en lidt senere aldersgruppe.
I de vietnamesiske bjerge gik snakken nu lystigt. Sol forklarede at hun selv var single, om end hendes foraeldre flere gange havde hentydet til om det maaske var i aar til nytaarsfesten, at de skulle hjaelpe hende med at finde en mand.
Det forholder sig saadan i Sapa, at al pardannelse foregaar ved den aarlige nytaarsfest i slutningen af januar. Forberedelserne starter maaneder i forvejen og sladderen gaar lystigt laenge inden. For at hoejne ens attraktivitet skal ens toej vaere saa farverigt og skinnende som muligt. En kvindes skoenhed afhaenger at laengden paa hendes haar og stoerrelsen paa hendes oereringe.
Sol spurgte hvordan man finder en mand i min stamme. Jeg forklarede at det var end noget mere diffus affaere, der foregaar aaret rundt og og overalt. Paa studiet, arbejde, blandt venner, i byen etc. Den tyggede hun laenge paa, inden hun udbroed at det da loed som en enormt stressende maade at soege paa!
Sol var faktisk ikke sikker paa om hun overhoved havde lyst til at blive gift eller faa boern. Det undrede mig umiddelbart. Sol var mere end almindeligt kvik pige, med store oereringe og meget langt haar, som hun sirligt redte og snoede rundt om hovedet, inden hun fastgjorde det med en fin roed kam. Hun forklarede at hun virkeligt holdt af at trekke, men at maendende i hendes stamme var meget jaloux anlagt og at man derfor som gift kvinde ikke kunne arbejde som guide. Desuden var der en hel del arbejde med hus og boern og derfor var det i praksis ikke muligt at vaere vaek paa trekkingture flere dage ad gangen. Sol smilede lidt forlegent og undskyldte, at hun var saa optaget at af alt det med fremtid, hendes job, ambitioner, familie etc, men det var noget der fyldte en hel del, nu hvor nytaarsfesten var lige om hjoernet. Der var ogsaa en del pres fra familien. Jeg grinede og da Sol maabede lidt, forklarede jeg, at de emner skam ogsaa var noget der optog min stammes kvinder en del og fyldte meget i hverdagen.
Paa trods af den ikke kun fysisk store distance, kan man meget billedligt sige, at Sol og jeg fandt hinanden i taagen og efterfoelgende havde en lang snak om det at vaere en ambitioes kvinde med ben i naesen og de udfordringer der naturligt foelger med. Det vaere sig gaeldende om man kommer fra rismarkerne i Vietnam eller fra Sundevedsgade paa Vesterbro!

Sarah Heiberg Landsted
 
Free Hit Counter