Danske kvinder er gode til at blive uddannet - men alligevel er ligeløn noget, der ligger langt væk fra dagligdagen.
Danmark er kun nr. 43 i at sikre kvinder ligeløn, konkluderer World Economic Forum onsdag i sin årlige globale ligestillingsrapport, hvor de har undersøgt ligestilling i 134 lande.
Kvinder, der ligger bedst lønmæssigt i forhold til mænd, er fra Usbekistan. På anden og tredjepladsen finder man Gambia og Georgien.
Norge ligger på en 27. plads, mens svenske kvinder kommer ind som nummer 41.
2009/10/30
2009/10/23
Female Navigators event: Kvinder i bestyrelser
Female Navigators-eventet, ”Kvinder i Bestyrelser” satte fokus på temaer som det grundlæggende fundament krævet til bestyrelsesposter, samt gode råd til hvordan unge kvinder og mænd kan forberede sig på at komme i betragtning til en bestyrelsesplads.
Panelet bestod af professor på CBS, Majken Schultz, partner hos Kromann Reumert, Marianne Philip og Managing Director hos Breinholt Consulting, Helle M. Breinholt. Eva Veileborg Hald, Strategic Project Director hos Novozymes fungerede som moderator. Efter eventet havde Moment Talent sponsoreret forfriskninger, og mange benyttede sig af muligheden til få networket.
Under selve debatten var der bred enighed om hvordan de fleste spørgsmål skulle besvares. Finn Krogh Rants’ (adm. direktør for rekrutteringsvirksomheden Amrop Danmark) mening om, at bestyrelsesmedlemmer bør være, eller have været, adm. direktør, blev diskuteret. Her blev det pointeret, at det i så fald ville være svært at få flere kvinder til at få bestyrelsesposter til kvinder, da de i forvejen er meget få kvinder der bliver adm. direktører. En af aftenens forhåbninger fra paneldeltagerne var at flere kvinder ville blive adm. direktører for dermed også at kunne indtage bestyrelseslokalerne.
Her er et udpluk af aftenens udtalelser fra panelet:
Tilgang
• Tænk på dig selv som et egnet medlem i en bestyrelse og mindre på dig selv som kvinde.
• Lad være med at netværke udelukkende med kvinder.
• Accepter at du aldrig bliver ”one of the guys”.
• Bestyrelses poster giver inspiration.
• Gør op med dig selv om du kan acceptere de omkostninger der er ved at komme højere op i hierarkiet i en virksomhed samt at være medlem af en bestyrelse.
• Man skal have mod til at svare i en bestyrelse. Ofte sidder du alene som kvinde og der hjælper det ikke noget at sidde i et hjørne.
• Du kommer i betragtning hvis du er god til det du laver, så fokuser på det!
• Stå ved din egen holdning- modet skal være der!
• Tro på dig selv.
Kvoter
• Vær imod kvoter. Kvoter får respekten for både kommende og nuværende kvinder i bestyrelsesposter til at falme, da opfattelsen vil være at de er valgt grundet deres køn, og ikke på grund af deres faglige kunnen.
• Vi skal ikke følge Norge med hensyn til kvoter i bestyrelser, for der er ingen beviser på at det rent faktisk er med til at skabe mere kompetente bestyrelser.
Fremtræden/Orientering
• Du skal være synlig men samtidig have fokus på hvor du vælger at være synlig.
• Udstrål seriøsitet.
• Læs avisen og sørg for hele tiden at være velorienteret. Læs forskellige aviser - så kommer du lidt bredere ud
Det praktiske
• Prøv at få hushjælp - man behøver ikke lave det hele selv.
• Vær opsat på ikke nødvendigvis at have fritid og særlig meget tid til dig selv.
Samfundet
• Det kræver et holdningsskifte hos mændene før kvinderne kan komme frem!
• Vi skal arbejde hårdere på at få kvinder ind i de højeste jobfunktioner, fordi så kommer bestyrelsesposterne af sig selv.
Sidst men ikke mindst blev det gjort klart at kvindedebatten i Danmark ikke er ved at dø ud. Vi har derfor god grund til at fortsætte diskursen, da den slet ikke er på samme niveau som i andre skandinaviske lande. Paneldeltagerne mente, at der stadigvæk er en del arbejde for Female Navigators at tage fat i.
Panelet bestod af professor på CBS, Majken Schultz, partner hos Kromann Reumert, Marianne Philip og Managing Director hos Breinholt Consulting, Helle M. Breinholt. Eva Veileborg Hald, Strategic Project Director hos Novozymes fungerede som moderator. Efter eventet havde Moment Talent sponsoreret forfriskninger, og mange benyttede sig af muligheden til få networket.
Under selve debatten var der bred enighed om hvordan de fleste spørgsmål skulle besvares. Finn Krogh Rants’ (adm. direktør for rekrutteringsvirksomheden Amrop Danmark) mening om, at bestyrelsesmedlemmer bør være, eller have været, adm. direktør, blev diskuteret. Her blev det pointeret, at det i så fald ville være svært at få flere kvinder til at få bestyrelsesposter til kvinder, da de i forvejen er meget få kvinder der bliver adm. direktører. En af aftenens forhåbninger fra paneldeltagerne var at flere kvinder ville blive adm. direktører for dermed også at kunne indtage bestyrelseslokalerne.
Her er et udpluk af aftenens udtalelser fra panelet:
Tilgang
• Tænk på dig selv som et egnet medlem i en bestyrelse og mindre på dig selv som kvinde.
• Lad være med at netværke udelukkende med kvinder.
• Accepter at du aldrig bliver ”one of the guys”.
• Bestyrelses poster giver inspiration.
• Gør op med dig selv om du kan acceptere de omkostninger der er ved at komme højere op i hierarkiet i en virksomhed samt at være medlem af en bestyrelse.
• Man skal have mod til at svare i en bestyrelse. Ofte sidder du alene som kvinde og der hjælper det ikke noget at sidde i et hjørne.
• Du kommer i betragtning hvis du er god til det du laver, så fokuser på det!
• Stå ved din egen holdning- modet skal være der!
• Tro på dig selv.
Kvoter
• Vær imod kvoter. Kvoter får respekten for både kommende og nuværende kvinder i bestyrelsesposter til at falme, da opfattelsen vil være at de er valgt grundet deres køn, og ikke på grund af deres faglige kunnen.
• Vi skal ikke følge Norge med hensyn til kvoter i bestyrelser, for der er ingen beviser på at det rent faktisk er med til at skabe mere kompetente bestyrelser.
Fremtræden/Orientering
• Du skal være synlig men samtidig have fokus på hvor du vælger at være synlig.
• Udstrål seriøsitet.
• Læs avisen og sørg for hele tiden at være velorienteret. Læs forskellige aviser - så kommer du lidt bredere ud
Det praktiske
• Prøv at få hushjælp - man behøver ikke lave det hele selv.
• Vær opsat på ikke nødvendigvis at have fritid og særlig meget tid til dig selv.
Samfundet
• Det kræver et holdningsskifte hos mændene før kvinderne kan komme frem!
• Vi skal arbejde hårdere på at få kvinder ind i de højeste jobfunktioner, fordi så kommer bestyrelsesposterne af sig selv.
Sidst men ikke mindst blev det gjort klart at kvindedebatten i Danmark ikke er ved at dø ud. Vi har derfor god grund til at fortsætte diskursen, da den slet ikke er på samme niveau som i andre skandinaviske lande. Paneldeltagerne mente, at der stadigvæk er en del arbejde for Female Navigators at tage fat i.
2009/10/13
Fri mig for yderfløjene
Det lader til at ligestillingsdebatten altid foregår på fløjene. Enten er man et socialistisk, selvmedlidende offer for mandschauvinisme, som vil gennemsyre samfundet med rigide kvoteregler. Ellers er man en superliberal mandekvinde, hævet over ethvert kønsskel, der benægter social konstruktivme og den historiske kontekst.
Et glimrende eksempel på en person der trækker de hårde linjer op – igen – er Leny Malacinski, der netop er udkommet med bogen ’Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt’. I bogen bliver der råbet højt af veluddannede kvinder på orlov, der triller rundt om Søerne i København med en caffelatte i hånden, og føler sig som mandssamfundets store ofre:
”Det pudsige er, at de kvinder, der taler højest om at være ofre for mandlig undertrykkelse, er fra samfundets elite. De er jo selv levende beviser på fraværet af kvindeundertrykkelse.”
Jeg støtter op om, at Malincinski er med til at skubbe ligestillingsdebatten i gang (fordi det er der brug for). Men jeg ville ønske, at de ligestillingsdebattører der fik mest spalteplads var dem med de afbalancerede og moderate holdninger. Det er ærgerligt at debatten i Danmark gang på gang bliver reduceret til at være sort-hvid, enten-eller, og for-eller-imod-kvoter.
Statistikkerne viser, at der er mange ting galt med ligestilling i Danmark. Lad os prøve at undgå de fingerpegende mundhuggerier, og i stedet engagere os i en substantiv og nuanceret debat.
Jeg gider ikke at være en yderfløjsstereotyp bare fordi jeg gerne vil snakke om ligestilling.
Mette Mikkelsen,
FEMALE NAVIGATORS
Et glimrende eksempel på en person der trækker de hårde linjer op – igen – er Leny Malacinski, der netop er udkommet med bogen ’Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt’. I bogen bliver der råbet højt af veluddannede kvinder på orlov, der triller rundt om Søerne i København med en caffelatte i hånden, og føler sig som mandssamfundets store ofre:
”Det pudsige er, at de kvinder, der taler højest om at være ofre for mandlig undertrykkelse, er fra samfundets elite. De er jo selv levende beviser på fraværet af kvindeundertrykkelse.”
Jeg støtter op om, at Malincinski er med til at skubbe ligestillingsdebatten i gang (fordi det er der brug for). Men jeg ville ønske, at de ligestillingsdebattører der fik mest spalteplads var dem med de afbalancerede og moderate holdninger. Det er ærgerligt at debatten i Danmark gang på gang bliver reduceret til at være sort-hvid, enten-eller, og for-eller-imod-kvoter.
Statistikkerne viser, at der er mange ting galt med ligestilling i Danmark. Lad os prøve at undgå de fingerpegende mundhuggerier, og i stedet engagere os i en substantiv og nuanceret debat.
Jeg gider ikke at være en yderfløjsstereotyp bare fordi jeg gerne vil snakke om ligestilling.
Mette Mikkelsen,
FEMALE NAVIGATORS
2009/10/04
Kvinder, tag ansvar for jeres egen barsel og karriere - og drop piveriet!
I bogen ”Overlevelsesguide for mødre” tager forfatter Maren Uthaug mange spændende emner op, som finder relevans inden for det berømte koncept work-life balance. Nedenstående omfatter enkelte uddrag og citater fra bogen, som finder relevans for kvinder, der måtte overveje at blive mor eller som undertegnede allerede er blevet mor for nylig.
Ifølge Jesper Juul, familieterapeut og forfatter, bliver kvinder anklaget for at svigte deres børn fordi vi vil have en karriere: ”I gamle dage havde mange kvinder også arbejde – men dengang hed det netop arbejde. Det var noget, man havde, fordi man var nødt til at tjene penge og forsørge familien. Men i dag hedder det karriere – og karriere er modsat arbejde, noget man har for sin egen fonøjelses skyld. Og så er der grobund for skyldfølelse.”
Denne skyldfølelse er i høj grad, noget som kvinderne gang på gang giver både sig selv og hinanden. Derfor bør enhver mor begynde sin barsel med at beslutte sig for, at droppe denne skyld og anerkende at man i dagens Danmark nærmest er nødt til at arbejde for at sikre den dobbelte indkomst, som skal forsørge familien. Og så kan man trøste sig med, at man i det mindste ikke sender sine unger i marken som femårige for at slide, men i stedet sender dem i udflytterbørnehave med økologiske madpakker fra kommunen.
Gry, mor til Gustav, 5 år, og Valdemar, 3 år, fortsætter om barsel: ”En mor er alene med sit barn otte timer hver dag, mens hun er på barsel. Så når barnet er et år, har hun sammenlagt haft 121 døgn alene med barnet. Manden har til sammenligning haft fem timer alene med barnet om ugen, det giver 10 døgns eneansvar på et år. Vi tror, det er medfødt, at kvinder er så meget bedre til at se, hvad barnet har brug for. Nej! Mor har meget større erfaring for at se, hvad barnet har brug for. Det er ikke biologisk betinget – det er tillært.”
Det taler jo for at mændene i lige så høj grad som kvinden kan og bør tage barsel. Ingen mor er udtalt bedre til at give omsorg og opdrage barnet. Det eneste der kan skille mændene fra at løfte opgaven er den famøse og til tider besværlige amning. Men heldigvis begynder mange kvinder at give skemad fra barnet er fire eller seks måneder gammel, og her kan far jo sagtens være med. En gang pumpet modermælk i fryseren kan gøre underværker og måske være med til, at få omgjort den vante forestilling om, at kvinden skal tage de 12 måneders barsel, og i stedet åbne op for muligheden af, at flere mænd kan tage tre eller flere af den sidste tid.
Dog konkluderer Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker ved Future Navigator: ”Det kræver selvfølgelig, at kvinder bliver bedre til at overlade ansvaret til manden, men det bliver hun nødt til, ellers bryder vores samfund snart sammen. Problemet har længe været, at kvinderne gerne vil indtage mændenes domæne – men prøver mændene at komme ind på vores område, bliver vi fortørnede.”
Så kvinder derude, og potentielle og nuværende mødre: Giv plads til mændene på hjemmefronten, ’hjemmetving’ manden på barsel og drop al den snak omkring karriere – og sats i stedet på at få passet jeres arbejde!
Sarah-Alice Skade-Rasmussen
Female Navigators
Kilde: Maren Uthaug, ”Overlevelsesguide til mødre”, 2006, Pretty Ink.
Ifølge Jesper Juul, familieterapeut og forfatter, bliver kvinder anklaget for at svigte deres børn fordi vi vil have en karriere: ”I gamle dage havde mange kvinder også arbejde – men dengang hed det netop arbejde. Det var noget, man havde, fordi man var nødt til at tjene penge og forsørge familien. Men i dag hedder det karriere – og karriere er modsat arbejde, noget man har for sin egen fonøjelses skyld. Og så er der grobund for skyldfølelse.”
Denne skyldfølelse er i høj grad, noget som kvinderne gang på gang giver både sig selv og hinanden. Derfor bør enhver mor begynde sin barsel med at beslutte sig for, at droppe denne skyld og anerkende at man i dagens Danmark nærmest er nødt til at arbejde for at sikre den dobbelte indkomst, som skal forsørge familien. Og så kan man trøste sig med, at man i det mindste ikke sender sine unger i marken som femårige for at slide, men i stedet sender dem i udflytterbørnehave med økologiske madpakker fra kommunen.
Gry, mor til Gustav, 5 år, og Valdemar, 3 år, fortsætter om barsel: ”En mor er alene med sit barn otte timer hver dag, mens hun er på barsel. Så når barnet er et år, har hun sammenlagt haft 121 døgn alene med barnet. Manden har til sammenligning haft fem timer alene med barnet om ugen, det giver 10 døgns eneansvar på et år. Vi tror, det er medfødt, at kvinder er så meget bedre til at se, hvad barnet har brug for. Nej! Mor har meget større erfaring for at se, hvad barnet har brug for. Det er ikke biologisk betinget – det er tillært.”
Det taler jo for at mændene i lige så høj grad som kvinden kan og bør tage barsel. Ingen mor er udtalt bedre til at give omsorg og opdrage barnet. Det eneste der kan skille mændene fra at løfte opgaven er den famøse og til tider besværlige amning. Men heldigvis begynder mange kvinder at give skemad fra barnet er fire eller seks måneder gammel, og her kan far jo sagtens være med. En gang pumpet modermælk i fryseren kan gøre underværker og måske være med til, at få omgjort den vante forestilling om, at kvinden skal tage de 12 måneders barsel, og i stedet åbne op for muligheden af, at flere mænd kan tage tre eller flere af den sidste tid.
Dog konkluderer Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker ved Future Navigator: ”Det kræver selvfølgelig, at kvinder bliver bedre til at overlade ansvaret til manden, men det bliver hun nødt til, ellers bryder vores samfund snart sammen. Problemet har længe været, at kvinderne gerne vil indtage mændenes domæne – men prøver mændene at komme ind på vores område, bliver vi fortørnede.”
Så kvinder derude, og potentielle og nuværende mødre: Giv plads til mændene på hjemmefronten, ’hjemmetving’ manden på barsel og drop al den snak omkring karriere – og sats i stedet på at få passet jeres arbejde!
Sarah-Alice Skade-Rasmussen
Female Navigators
Kilde: Maren Uthaug, ”Overlevelsesguide til mødre”, 2006, Pretty Ink.
Subscribe to:
Posts (Atom)
