Er den nye megatrend.
Den amerikanske womenomics blog af de to journalister Claire Shipman og Katty Kay har vundet genlyd i USA. Bag den danske pendant House of Womenomics står Benja Stig Fagerland og Anne-Mette Michaelsen som i 2010 udgiver bogen ”Think like a woman - the blue ocean thinking” der er inspireret af 2005 bestselleren ”Blue Ocean Strategy”. Den kommende bog stiller spørgsmålet: findes der pink delfiner på det blå ocean? – om virksomheder som har vundet en unik markedsposition ved at have forstået, at kvinder i stigende grad vil blive nøglefigurer i form af lederpotentiale, talentmasse og købestærke forbrugere.
Lad os håbe at 2010 bliver året hvor debatten kommer til at fokusere på nytænkning og det store markedsøkonomiske billede og ikke kun på nitty gritty målinger og statistikker - det synes jo åbenlyst, at vi ikke kommer videre ved at blive ved med at fokusere på hvor få kvinder der er i ledelse.
Godt nytår.
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
2009/12/21
Jeg, en kystbanefeminist?: Danske feminister anno 2010
I Female Navigators er vi langt fra enige om hvordan ligestilling kan fremmes. En ting er vi dog enige om: der manger i høj grad en nuanceret og gennemgående debat om ligestilling i Danmark. Så kudos til de medier der sparker en diskussion i gang, som Politiken, der p.t. kører en debatserie om feminisme. Den anden artikel i serien sætter fokus på hvad en feminist anno 2010 er (hint: det er ikke en rødstrømpe). Nu mangler vi bare at Tante Berlingeren, 180grader og alle de andre også er med til at sætte en debat i gang. Det vil vi her i Female Navigators glæde os til.
Et par interessante citater fra debatserien:
“Sådan tegner billedet sig anno 2010: Dansk feminisme er nu udspaltet i en masse retninger, der muligvis nok læner sig op ad den gamle grundtanke, men som ikke nødvendigvis føler den store søstersolidaritet med hverandre. Og rækken af nye feministiske betegnelser er da også sigende i sig selv. Vi nævner i flæng: elitefeminister, liberalfeminister, queerfeminister, nyfeminister, kystbanefeminister, prosexfeminister, lipstickfeminister, postfeminister ...”
"Det bliver ofte meget bittert og personligt i Danmark: Mænd er nogle svin, og kvinder er ofre. Det er dig, mand, der sidder lige der og er skyld i det hele (…). Det er jo ikke mænd, der er nogle chauvinister, når de laver fællesskaber på chefgangen. Det gør alle, når de er sammen med nogle, der ligner dem selv. Det gør kvinder også. Problemet er bare, at når der kun er mænd på ledergangen, kan det blive svært for kvinderne at holde ud at være der eller blive en del af den. Omvendt er man ikke opmærksom på, hvor meget mænd også får ud af ligestilling. For eksempel har mange mænd taget muligheden for at være mere sammen med deres børn til sig."
“Vi savner en større offentlig debat, hvor fakta kommer på bordet. Folk ved jo ikke, at vi ikke har ligestilling i Danmark. Vi er alt for dårlige til at diskutere strukturer, kulturer, vaner og adfærd som noget, der står i vejen for kvinderne.”
Mette Mikkelsen,
FEMALE NAVIGATORS
Et par interessante citater fra debatserien:
“Sådan tegner billedet sig anno 2010: Dansk feminisme er nu udspaltet i en masse retninger, der muligvis nok læner sig op ad den gamle grundtanke, men som ikke nødvendigvis føler den store søstersolidaritet med hverandre. Og rækken af nye feministiske betegnelser er da også sigende i sig selv. Vi nævner i flæng: elitefeminister, liberalfeminister, queerfeminister, nyfeminister, kystbanefeminister, prosexfeminister, lipstickfeminister, postfeminister ...”
"Det bliver ofte meget bittert og personligt i Danmark: Mænd er nogle svin, og kvinder er ofre. Det er dig, mand, der sidder lige der og er skyld i det hele (…). Det er jo ikke mænd, der er nogle chauvinister, når de laver fællesskaber på chefgangen. Det gør alle, når de er sammen med nogle, der ligner dem selv. Det gør kvinder også. Problemet er bare, at når der kun er mænd på ledergangen, kan det blive svært for kvinderne at holde ud at være der eller blive en del af den. Omvendt er man ikke opmærksom på, hvor meget mænd også får ud af ligestilling. For eksempel har mange mænd taget muligheden for at være mere sammen med deres børn til sig."
“Vi savner en større offentlig debat, hvor fakta kommer på bordet. Folk ved jo ikke, at vi ikke har ligestilling i Danmark. Vi er alt for dårlige til at diskutere strukturer, kulturer, vaner og adfærd som noget, der står i vejen for kvinderne.”
Mette Mikkelsen,
FEMALE NAVIGATORS
2009/12/11
Ligestillingsdebatten er altid mere interessant når den bakkes op med tal og statistikker...
Det var derfor med stor interesse at jeg skimmede Beskæftigelsesministeriets nye analyserapport om mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Og hvor langt er vi så kommet?
Det er stadig kvinderne der passer børnene: ”Kvinders arbejdstid falder typisk med antallet af børn. Antallet af børn har derimod ikke nogen særlig betydning for mændenes arbejdstid.”
Og det er stadig kvinderne der holder barsel: ”I 2008 blev der i alt udbetalt dagpenge til godt 3,2 mio. ugers orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. Heraf holdt kvinderne ca. 93,8 pct., hvilket er den samme andel som i 2007.”
Mænd tjener stadig mere end kvinderne: I en ti-års periode er forskellen på mænd og kvinders løn i den statslige sektor blevet indsnævret fra 11,6 pct. (1997) til 9,3 pct. (2006). I samme periode – og her snakker vi ti år – har den private sektor haft et set et fald fra 17,7 til 16,2 pct. I den kommunale sektor er løngabet faktisk vokset - i 2006 var gabet 16,9 pct., mens det i 1997 var 16,4 pct.
And the good news? Danske kvinder har den næsthøjeste beskæftigelsesfrekvens blandt udvalgte OECD-lande og lå på 74,3 pct. i 2008.
Mette Mikkelsen (en af de 5,5 pct. af danske kvinder med en lang videregående uddannelse)
FEMALE NAVIGATORS
Det er stadig kvinderne der passer børnene: ”Kvinders arbejdstid falder typisk med antallet af børn. Antallet af børn har derimod ikke nogen særlig betydning for mændenes arbejdstid.”
Og det er stadig kvinderne der holder barsel: ”I 2008 blev der i alt udbetalt dagpenge til godt 3,2 mio. ugers orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. Heraf holdt kvinderne ca. 93,8 pct., hvilket er den samme andel som i 2007.”
Mænd tjener stadig mere end kvinderne: I en ti-års periode er forskellen på mænd og kvinders løn i den statslige sektor blevet indsnævret fra 11,6 pct. (1997) til 9,3 pct. (2006). I samme periode – og her snakker vi ti år – har den private sektor haft et set et fald fra 17,7 til 16,2 pct. I den kommunale sektor er løngabet faktisk vokset - i 2006 var gabet 16,9 pct., mens det i 1997 var 16,4 pct.
And the good news? Danske kvinder har den næsthøjeste beskæftigelsesfrekvens blandt udvalgte OECD-lande og lå på 74,3 pct. i 2008.
Mette Mikkelsen (en af de 5,5 pct. af danske kvinder med en lang videregående uddannelse)
FEMALE NAVIGATORS
2009/11/30
Women battle for boardrooms
In a recent article by the Financial Times it is noted that the trend to get women on boards is not going in the desired direction (namely up). But although this being a negative development, it is not exactly new. New to me was though, that there seems to be a belief among some economists that had there been more women on boards the financial crisis might altogether never have happened! Although I like to have faith in the abilities of my gender I must admit that this seems to be a rather bold statement. Read for yourself and please try to change my perception because if we can change that big macroeconomic trends we are more needed than ever hoped for
Read more here.
Michelle Holmboe Thorsen
FEMALE NAVIGATORS
Read more here.
Michelle Holmboe Thorsen
FEMALE NAVIGATORS
2009/11/22
Er det tid til at se på løsninger frem for at pege fingre?
Feminister i dag har sandelig ikke fået det lettere. Nu er det minsandten fy-fy at ønske sig at kvinder kommer frem i direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne, fordi forfordelingen pludselig er synd for de mænd det går ud over. Sådan har vi kvinder været afholdt fra de store muligheder og chancer, og når vi endelig begynder at se en snert af noget velvilje i vores retning, så er der virkelig noget galt?
Det er i hvert Leny Malacinskis (LM) syn på sagen. I sin bog ”Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt” forsøger LM, at forstå feministernes ønsker om ligestilling, men ender med at afvise de facto, at kvinder diskrimineres.
Hendes fremgang med anvendelse af diverse undersøgelse er mild sagt langt fra videnskabelig, men selv hvis ser bort fra dette minus ved bogen, fremhæver hun blandt andet nogle kvindegrupper, som i min optik har meget lidt med erhvervskvinders problemer om glaslofter og karriere at gøre. Ét eksempel på dette, er de fordelagtige summer som udloddes til universiteterne for at ansætte kvinder i forskerjobs. Et andet eksempel er de prostituerede, som selv har valgt denne levevej, og som mener at reglerne for prostitution begrænser mere end det hjælper. Men er dette virkelig en ligestillingssag som kan sidestilles med kvotering af bestyrelsesposter?
Med denne ’blandet landhandel’ facon rubricerer LM, alle de kvindegrupper, som kæmper for ligestilling, under den samme feminist-klassifikation, uden at tænke på, at verden jo altså er en lille smule mere nuanceret, og at os som gerne ser at dygtige erhvervskvinder også får de samme muligheder som deres mandlige pendanter, ikke nødvendigvis vil gå på barrikaderne på samme måde for at sikre flere kvinder i forskerfag eller nødvendigvis vil have afviklet de prostitueredes rettigheder. Som man siger i erhvervslivet; Hun blander simpelthen æbler og pærer sammen!
Oven i dette, bruger LM mere tid på at kritisere de nuværende og få tiltag, der eksisterer for at skabe mere ligestilling mellem kvinder og mænd, i stedet for at komme med konstruktive løsninger på udfordringen; nemlig, at vi har en kæmpe professionel talentmasse som ikke bliver udnyttet grundet glaslofter, rødvinsklubber og mandenetværk. Som Hanne-Vibeke Holst udtaler i bogen omkring erhvervslivet (selvfølgelig meget generaliserende, men med masser af sandhed gemt i sig): ”der finder allerede en meget stor kønskvotering sted nu til fordel for mænd. Den er bare uformel” (s. 69).
Selvfølgelig skal den mest kompetente mand eller kvinde have jobbet, men LM fortæller os, at der decideret er mangel på de kompetente kvinder. Tja….. hvis ét af kravene for en bestyrelsespost er, at man skal have siddet eller sidde i én eller flere bestyrelser, så tror da pokker, at så få kvinder sidder med til højbords. For vi har jo slet ikke fået tilbuddet førhen eller nu…! Så måske er det mændenes skyld selv (eller LMs skyld pga. bogen) hvis vi i Danmark netop indfører kvindekvoten som i Norge, for at sikre, at kvinderne i hvert fald ikke kan afvises med dét argument, at vi ikke har erfaringen. Omvendt ville det være en fin gestus at undgå kvoteringen, men så ville det kræve at kravet om direkte bestyrelseserfaring blev slækket til fordel for faglig og professionel ekspertise (som mændene forhåbentlig også er udvalgt efter?).
Når langt størstedelen af topposterne og bestyrelsespladserne varetages af mænd, må nogle af disse – ikke alle – være under middel på kompetence-scalaen… eller? Og det er netop her, at de kvalificerede kvinder skal ind. I stedet for at alle mænd ser kvindernes fremmarch som en trussel burde de kvalificerede bestyrelsesformænd, se på mulighederne i at få ryddet ud, hvor der trænger, og så i det mindste give de kvalificerede kvinder en anbefaling for at stille sig i spotlyset…! Faktum er, at der over en bred kam er lige mange kvalificerede og ukvalificerede mænd som betræder vigtige poster i Dansk erhvervsliv. For kvindepuljen må vi formode at fordelingen ligeså er 50-50, så vi derfor ikke bør udelukkes grundet vores kompetencer. Det mest fornuftige ville vel være at få udskiftet de inkompetente mænd med de kompetente kvinder, eller hvad?
LM opsøger desuden en selvudnævnt ekspert i kønsforskelle, hjerneforsker Peter Lund Madsen, som på ’videnskabelig’ vis afgør ligestillingssagen med at konstatere, at kvinderne dybest set hellere vil tage barsel end mændene, hvilket derfor skaber den skævvridning vi har set op indtil i dag (s. 158). Desuagtet at dette må være hans personlige fortolkning frem for en videnskabelig udtalelse, vil jeg mene, at den primære grund til at kvinderne vælger den fulde eller en længere udgave af barslen, skal findes i det enkle argument, at så længe mænd tjener mere end kvinder, i samme job, så ender det som en økonomisk beslutning, frem for et spørgsmål om erfaring eller evner, at kvinderne oftere end mænd går derhjemme. Dette synspunkt bekræftes (heldigvis) i bogen af Mette Deding, som ifølge LM er dén forsker i Danmark, som ved mest om ligeløn. Mette Deding fortsætter: ”Der er faktisk lige kommet en analyse, der viser, at kvinder med børn mister cirka seks procent i løn. Mænd, der får børn, går ikke ned i løn, de får tværtimod mere (…) hvis mænd begynder at tage noget af barslen, vil det gøre folk mere lige på arbejdsmarkedet” (s. 189). Så det er i virkeligheden måske i forbindelse med fordelingen af barselsorloven, at en egentlig kvotering ville kunne sætte skub i ligestillingen, så hverken kvinder eller mænd længere kan undskylde sig.
Og så lad mig slå et sidste slag for ligestilling og ønske mig af den nuværende og kommende regering(er), at man tør ansætte en minister, som faktisk gør noget, frem for at sidde på hænderne, uden at vise en tydelig holdning eller vej fremad. Ingen af de to tidligere ministre (endda en mand og en kvinde) eller nuværende Inger Støjberg synes at turde stille sig frem og vise kulør. Kan det mon være fordi at regeringen ikke har valgt den mest kompetente mand eller kvinde til jobbet? Hvilket bringer mig til det eneste sted, hvor LM måske har fat i den lange ende hvad angår ligestilling i Danmark: I ligestillingsloven har man nemlig kun kvinderne under ligestillingsbeskyttelse i stedet for at beskytte både mænd og kvinder, der måtte opleve uetisk behandling i erhvervslivet. Her kunne en ny og mere initiativrig ligestillingsminister eventuelt starte med at sætte sit præg på debatten – ikke mindst for at skabe den nødvendige forståelse og respekt fra dem, som udelukkende sammenstiller ligestilling med feministerne…
Bøger som LMs er desværre med til at ødelægge den måske lovende debat, som er ved at indfinde sig i Danmark, og sætter dermed en prop i ligestillingsdebatten, som øvrigt ikke bliver fatalt mindre, når vi i fremtiden er færre unge til at betale for flere ældre. Giv kvinderne pladsen og mulighederne, så er der i hvert flere til at trække læsset…
Sarah-Alice Skade-Rasmussen
P.S. Og så behøver jeg vel ikke kommentere yderligere at LMs bog også vrimler med grumme generaliseringer omkring forskelle på mænd og kvinder, som f.eks. når par flytter sammen får manden kun lov til at beholde sit anlæg og tv, og kvinden ellers smider alt andet ud? Altså undertegnede havde ikke noget ønske om at smide min bedre halvdels ting ud, tværtimod var jeg mere end almindeligt taknemlig for mange af de smukke ting, han kom med fra sit hjem, som i dag, sammen med mine ting udgør et venligt og ikke-kønsdiskrimineret hjem!
Det er i hvert Leny Malacinskis (LM) syn på sagen. I sin bog ”Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt” forsøger LM, at forstå feministernes ønsker om ligestilling, men ender med at afvise de facto, at kvinder diskrimineres.
Hendes fremgang med anvendelse af diverse undersøgelse er mild sagt langt fra videnskabelig, men selv hvis ser bort fra dette minus ved bogen, fremhæver hun blandt andet nogle kvindegrupper, som i min optik har meget lidt med erhvervskvinders problemer om glaslofter og karriere at gøre. Ét eksempel på dette, er de fordelagtige summer som udloddes til universiteterne for at ansætte kvinder i forskerjobs. Et andet eksempel er de prostituerede, som selv har valgt denne levevej, og som mener at reglerne for prostitution begrænser mere end det hjælper. Men er dette virkelig en ligestillingssag som kan sidestilles med kvotering af bestyrelsesposter?
Med denne ’blandet landhandel’ facon rubricerer LM, alle de kvindegrupper, som kæmper for ligestilling, under den samme feminist-klassifikation, uden at tænke på, at verden jo altså er en lille smule mere nuanceret, og at os som gerne ser at dygtige erhvervskvinder også får de samme muligheder som deres mandlige pendanter, ikke nødvendigvis vil gå på barrikaderne på samme måde for at sikre flere kvinder i forskerfag eller nødvendigvis vil have afviklet de prostitueredes rettigheder. Som man siger i erhvervslivet; Hun blander simpelthen æbler og pærer sammen!
Oven i dette, bruger LM mere tid på at kritisere de nuværende og få tiltag, der eksisterer for at skabe mere ligestilling mellem kvinder og mænd, i stedet for at komme med konstruktive løsninger på udfordringen; nemlig, at vi har en kæmpe professionel talentmasse som ikke bliver udnyttet grundet glaslofter, rødvinsklubber og mandenetværk. Som Hanne-Vibeke Holst udtaler i bogen omkring erhvervslivet (selvfølgelig meget generaliserende, men med masser af sandhed gemt i sig): ”der finder allerede en meget stor kønskvotering sted nu til fordel for mænd. Den er bare uformel” (s. 69).
Selvfølgelig skal den mest kompetente mand eller kvinde have jobbet, men LM fortæller os, at der decideret er mangel på de kompetente kvinder. Tja….. hvis ét af kravene for en bestyrelsespost er, at man skal have siddet eller sidde i én eller flere bestyrelser, så tror da pokker, at så få kvinder sidder med til højbords. For vi har jo slet ikke fået tilbuddet førhen eller nu…! Så måske er det mændenes skyld selv (eller LMs skyld pga. bogen) hvis vi i Danmark netop indfører kvindekvoten som i Norge, for at sikre, at kvinderne i hvert fald ikke kan afvises med dét argument, at vi ikke har erfaringen. Omvendt ville det være en fin gestus at undgå kvoteringen, men så ville det kræve at kravet om direkte bestyrelseserfaring blev slækket til fordel for faglig og professionel ekspertise (som mændene forhåbentlig også er udvalgt efter?).
Når langt størstedelen af topposterne og bestyrelsespladserne varetages af mænd, må nogle af disse – ikke alle – være under middel på kompetence-scalaen… eller? Og det er netop her, at de kvalificerede kvinder skal ind. I stedet for at alle mænd ser kvindernes fremmarch som en trussel burde de kvalificerede bestyrelsesformænd, se på mulighederne i at få ryddet ud, hvor der trænger, og så i det mindste give de kvalificerede kvinder en anbefaling for at stille sig i spotlyset…! Faktum er, at der over en bred kam er lige mange kvalificerede og ukvalificerede mænd som betræder vigtige poster i Dansk erhvervsliv. For kvindepuljen må vi formode at fordelingen ligeså er 50-50, så vi derfor ikke bør udelukkes grundet vores kompetencer. Det mest fornuftige ville vel være at få udskiftet de inkompetente mænd med de kompetente kvinder, eller hvad?
LM opsøger desuden en selvudnævnt ekspert i kønsforskelle, hjerneforsker Peter Lund Madsen, som på ’videnskabelig’ vis afgør ligestillingssagen med at konstatere, at kvinderne dybest set hellere vil tage barsel end mændene, hvilket derfor skaber den skævvridning vi har set op indtil i dag (s. 158). Desuagtet at dette må være hans personlige fortolkning frem for en videnskabelig udtalelse, vil jeg mene, at den primære grund til at kvinderne vælger den fulde eller en længere udgave af barslen, skal findes i det enkle argument, at så længe mænd tjener mere end kvinder, i samme job, så ender det som en økonomisk beslutning, frem for et spørgsmål om erfaring eller evner, at kvinderne oftere end mænd går derhjemme. Dette synspunkt bekræftes (heldigvis) i bogen af Mette Deding, som ifølge LM er dén forsker i Danmark, som ved mest om ligeløn. Mette Deding fortsætter: ”Der er faktisk lige kommet en analyse, der viser, at kvinder med børn mister cirka seks procent i løn. Mænd, der får børn, går ikke ned i løn, de får tværtimod mere (…) hvis mænd begynder at tage noget af barslen, vil det gøre folk mere lige på arbejdsmarkedet” (s. 189). Så det er i virkeligheden måske i forbindelse med fordelingen af barselsorloven, at en egentlig kvotering ville kunne sætte skub i ligestillingen, så hverken kvinder eller mænd længere kan undskylde sig.
Og så lad mig slå et sidste slag for ligestilling og ønske mig af den nuværende og kommende regering(er), at man tør ansætte en minister, som faktisk gør noget, frem for at sidde på hænderne, uden at vise en tydelig holdning eller vej fremad. Ingen af de to tidligere ministre (endda en mand og en kvinde) eller nuværende Inger Støjberg synes at turde stille sig frem og vise kulør. Kan det mon være fordi at regeringen ikke har valgt den mest kompetente mand eller kvinde til jobbet? Hvilket bringer mig til det eneste sted, hvor LM måske har fat i den lange ende hvad angår ligestilling i Danmark: I ligestillingsloven har man nemlig kun kvinderne under ligestillingsbeskyttelse i stedet for at beskytte både mænd og kvinder, der måtte opleve uetisk behandling i erhvervslivet. Her kunne en ny og mere initiativrig ligestillingsminister eventuelt starte med at sætte sit præg på debatten – ikke mindst for at skabe den nødvendige forståelse og respekt fra dem, som udelukkende sammenstiller ligestilling med feministerne…
Bøger som LMs er desværre med til at ødelægge den måske lovende debat, som er ved at indfinde sig i Danmark, og sætter dermed en prop i ligestillingsdebatten, som øvrigt ikke bliver fatalt mindre, når vi i fremtiden er færre unge til at betale for flere ældre. Giv kvinderne pladsen og mulighederne, så er der i hvert flere til at trække læsset…
Sarah-Alice Skade-Rasmussen
P.S. Og så behøver jeg vel ikke kommentere yderligere at LMs bog også vrimler med grumme generaliseringer omkring forskelle på mænd og kvinder, som f.eks. når par flytter sammen får manden kun lov til at beholde sit anlæg og tv, og kvinden ellers smider alt andet ud? Altså undertegnede havde ikke noget ønske om at smide min bedre halvdels ting ud, tværtimod var jeg mere end almindeligt taknemlig for mange af de smukke ting, han kom med fra sit hjem, som i dag, sammen med mine ting udgør et venligt og ikke-kønsdiskrimineret hjem!
2009/11/18
At være feminist er ikke karrierefremmende
”Masser af de dygtige, yngre, veluddannede kvinder er vokset op i en overflodstid, som ikke kaldte på oprør. De er tit for tilbageholdende med at bede om lønforhøjelse og avancement og mangler mændenes selvhævdende adfærd. Og de har lært, at oprørske kvinder er dårligt nyt. For den dæmonisering af feminismen, som begyndte i 90’erne og er fortsat helt op til i dag, har lagt effektivt låg på de yngre kvinders kritik af manglende ligestilling. At være feminist er ikke karrierefremmende, så kort kan det siges. Og det kan tilføjes, at det har det aldrig været. (Men det er noget sjovere end at være passiv).”
Suzanne Giese, forfatter
Suzanne Giese, forfatter
2009/11/13
MORGENDAGENS ANSVARLIGE GLOBALE LEDERSKAB
Fra Sydafrika tilbage til København:
D. 29. oktober 2009 holdt Udviklingsminister Ulla Tørnæs' tale ved konferencen ”Leadership Challenge” i Axelborg, København.
Her tog hun udgangspunkt i finanskrisen og de globale udfordringer, hvor der er behov for, at erhvervslivet engagerer sig i endnu højere grad, end tilfældet er i dag. Her pointerer hun at der er tale om en ny moderne virksomhedsledelse: ”Vi ser en klar tendens til, at moderne virksomhedsledelse ikke kun handler om finansiel risikostyring. Moderne virksomhedsledelse handler også om global risikostyring i forhold til globale udfordringer!”.
Men moderne virksomhedsledelse handler også om at tage ansvar for både klima og fattigdoms-problematikker: ”Fattigdom har mange ansigter. Fattigdom er ikke kun et spørgsmål om ikke at have penge nok til at klare dagen og vejen. Fattigdom handler også om de muligheder, det enkelte individ ikke får gennem livet”.
Ulla Tørnæs inddrager FNs Millennium Development Goals, som hun tilføjer, er afgørende for at millioner af mennesker kan løftes ud af fattigdom:”Det gælder ikke mindst i forhold til mål 3, der handler om kvinders ligestilling. Her har vi fra dansk side mobiliseret en række centrale beslutningstagere i bestræbelserne på at fremme lighed mellem kvinder og mænd i udviklingslande”.
- Og det er her det begynder at blive interessant i forhold til at følge op på kvinders ligestilling i Sydafrika: ”Kvinders potentiale for at skabe økonomisk vækst er på mange måder nøglen til udvikling. Sammenhængen er ganske enkel. For hvis halvdelen af et lands befolkning ikke har adgang til kredit, teknologi, uddannelse og ret til at eje jord og ejendom, vil de menneskelige ressourcer ikke blive udnyttet optimalt. Det siger næsten sig selv!”
Kvinder og ledelse er således ikke blot på agendaen i Danmark, men Ulla Tørnæs har også intentioner om flere kvindelige ledere internationalt: ”Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne ser, at vi både i Danmark og internationalt får flere kvindelige ledere. Jeg har mødt adskillige driftige, innovative kvindelige ledere på mine mange rejser. De er på ingen måder deres mandlige kolleger underlegne – snarere tværtimod. Og de har inspireret mig”.
Til slut tilføjer hun: ”Når jeg skuer ud over deltagerne i dag, kan jeg ikke dy mig: "Morgendagens ansvarlige globale leder må gerne være kvinde!”.
Men gad vide, hvordan Ulla Tørnæs´ fine intentioner bliver en realitet set i lyset af Sydafrikas seks primære holdninger angående den samfundsmæssige accept af vold mod kvinder, som antages at være den største hindring for kvinders rettigheder?
Et skridt på vejen er privatsektor dreven udvikling og dermed danske virksomheders tilslutning til principperne bag FN’s Global Compact, som er nødvendig for at forbedre levevilkår for millioner af mennesker i udviklingslandene. Den ansvarlige globale virksomhedsleder har derfor stillet sig selv spørgsmålet: Hvordan kan min virksomhed understøtte ligestilling mellem kvinder og mænd?
Ida Winberg Hemmingsen
FEMALE NAVIGATORS
Fra Sydafrika tilbage til København:
D. 29. oktober 2009 holdt Udviklingsminister Ulla Tørnæs' tale ved konferencen ”Leadership Challenge” i Axelborg, København.
Her tog hun udgangspunkt i finanskrisen og de globale udfordringer, hvor der er behov for, at erhvervslivet engagerer sig i endnu højere grad, end tilfældet er i dag. Her pointerer hun at der er tale om en ny moderne virksomhedsledelse: ”Vi ser en klar tendens til, at moderne virksomhedsledelse ikke kun handler om finansiel risikostyring. Moderne virksomhedsledelse handler også om global risikostyring i forhold til globale udfordringer!”.
Men moderne virksomhedsledelse handler også om at tage ansvar for både klima og fattigdoms-problematikker: ”Fattigdom har mange ansigter. Fattigdom er ikke kun et spørgsmål om ikke at have penge nok til at klare dagen og vejen. Fattigdom handler også om de muligheder, det enkelte individ ikke får gennem livet”.
Ulla Tørnæs inddrager FNs Millennium Development Goals, som hun tilføjer, er afgørende for at millioner af mennesker kan løftes ud af fattigdom:”Det gælder ikke mindst i forhold til mål 3, der handler om kvinders ligestilling. Her har vi fra dansk side mobiliseret en række centrale beslutningstagere i bestræbelserne på at fremme lighed mellem kvinder og mænd i udviklingslande”.
- Og det er her det begynder at blive interessant i forhold til at følge op på kvinders ligestilling i Sydafrika: ”Kvinders potentiale for at skabe økonomisk vækst er på mange måder nøglen til udvikling. Sammenhængen er ganske enkel. For hvis halvdelen af et lands befolkning ikke har adgang til kredit, teknologi, uddannelse og ret til at eje jord og ejendom, vil de menneskelige ressourcer ikke blive udnyttet optimalt. Det siger næsten sig selv!”
Kvinder og ledelse er således ikke blot på agendaen i Danmark, men Ulla Tørnæs har også intentioner om flere kvindelige ledere internationalt: ”Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne ser, at vi både i Danmark og internationalt får flere kvindelige ledere. Jeg har mødt adskillige driftige, innovative kvindelige ledere på mine mange rejser. De er på ingen måder deres mandlige kolleger underlegne – snarere tværtimod. Og de har inspireret mig”.
Til slut tilføjer hun: ”Når jeg skuer ud over deltagerne i dag, kan jeg ikke dy mig: "Morgendagens ansvarlige globale leder må gerne være kvinde!”.
Men gad vide, hvordan Ulla Tørnæs´ fine intentioner bliver en realitet set i lyset af Sydafrikas seks primære holdninger angående den samfundsmæssige accept af vold mod kvinder, som antages at være den største hindring for kvinders rettigheder?
Et skridt på vejen er privatsektor dreven udvikling og dermed danske virksomheders tilslutning til principperne bag FN’s Global Compact, som er nødvendig for at forbedre levevilkår for millioner af mennesker i udviklingslandene. Den ansvarlige globale virksomhedsleder har derfor stillet sig selv spørgsmålet: Hvordan kan min virksomhed understøtte ligestilling mellem kvinder og mænd?
Ida Winberg Hemmingsen
FEMALE NAVIGATORS
2009/11/10
Krigen mod kvinderne
Da jeg i øjeblikket er bosiddende i Sydafrika kunne jeg ikke undgå at bide mærke i følgende overskrift, da jeg tjekkede de danske nyhedsmedier forleden: Sydafrika slår Danmark i ligestilling.
I stedet for at genoptage en diskussion som jeg før har stillet spørgsmålstegn ved i dette forum, nemlig hvorfor statistikker og andre spørgeundersøgelser baseret på tvivlsomme metoder og data udvikler sig til fordrejede og usande postulater om årsager, spekulationer og fortællinger om hvorfor det står så dårligt til med at gøre brug af kompetente kvinder i ledelse, vil jeg vende jeres opmærksom mod et andet emne. Efter 2 måneder i min første fuldtidsstilling i Sydafrika, kan jeg berette om et lidt andet billede af ligestillingsdebatten – eller rettere mangel på samme. Efter blot et par måneder i landet kan jeg selvfølgelig ikke tillade mig at generalisere men blot berette om min oplevelse af, hvorfor den sydafrikanske kvinde langt fra er 100 procent med på ’Rainbow Nation’ holdet.
Det kan som godt være at man for nylig har rykket et par kvinder ind i parlamentet samt på nogle ministre poster, men ifølge landets ligestillings fortalere er disse kvinder aflønnet med en latterlig lille procentdel af en normal mandlig funktionær løn. Sådanne tiltag er nærmere en del af landets imageforbedring som værende et moderne demokrati som forberedelse til næste sommer, hvor verden for første gang nogensinde har fokus på Sydafrika i forbindelse med en positiv begivenhed, nemlig VM i fodbold. Kvindelige ledere præger heller ikke det sydafrikanske erhvervsliv, men der findes dog et par seriøse og veletablerede tiltag for professionelle kvinder. Hvilket er en god start.
Årsagen til den manglende ligestillingsdebat i det ellers så succesfulde og rige afrikanske land er, udover Præsident Jacob Zumas berømte udtalelse tilbage i 2006 om hvorledes et bad efter samleje kan forhindre overførelse af HIV/AIDS, dog ikke så svær at finde forklaringer på. I en artikel i det sydafrikanske The Times i dag, med overskriften The War against Women, er seks primære holdninger fremlagt som værende den største hindring for kvinders rettigheder i Sydafrika, nemlig den samfundsmæssige accept af vold mod kvinder. De er følgende:
1. It is okay to beat a or be beaten by a your partner because it is a sign of love
2. A man is entitled to sex whenever he wants it
3. A woman seen or heard being beaten must have done something to deserve it
4. Friends and family should not do anything about a man known to be violent towards his partner
5. Women entice men and that is why they are raped
6. It is accepted that leaders in our communities remain silent about physical and sexual violence against women.
Jeg må desværre konkludere at jeg ikke køber Sydafrikas nye status som det 6. land i verden med mindst forskel på mænd og kvinder.
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
I stedet for at genoptage en diskussion som jeg før har stillet spørgsmålstegn ved i dette forum, nemlig hvorfor statistikker og andre spørgeundersøgelser baseret på tvivlsomme metoder og data udvikler sig til fordrejede og usande postulater om årsager, spekulationer og fortællinger om hvorfor det står så dårligt til med at gøre brug af kompetente kvinder i ledelse, vil jeg vende jeres opmærksom mod et andet emne. Efter 2 måneder i min første fuldtidsstilling i Sydafrika, kan jeg berette om et lidt andet billede af ligestillingsdebatten – eller rettere mangel på samme. Efter blot et par måneder i landet kan jeg selvfølgelig ikke tillade mig at generalisere men blot berette om min oplevelse af, hvorfor den sydafrikanske kvinde langt fra er 100 procent med på ’Rainbow Nation’ holdet.
Det kan som godt være at man for nylig har rykket et par kvinder ind i parlamentet samt på nogle ministre poster, men ifølge landets ligestillings fortalere er disse kvinder aflønnet med en latterlig lille procentdel af en normal mandlig funktionær løn. Sådanne tiltag er nærmere en del af landets imageforbedring som værende et moderne demokrati som forberedelse til næste sommer, hvor verden for første gang nogensinde har fokus på Sydafrika i forbindelse med en positiv begivenhed, nemlig VM i fodbold. Kvindelige ledere præger heller ikke det sydafrikanske erhvervsliv, men der findes dog et par seriøse og veletablerede tiltag for professionelle kvinder. Hvilket er en god start.
Årsagen til den manglende ligestillingsdebat i det ellers så succesfulde og rige afrikanske land er, udover Præsident Jacob Zumas berømte udtalelse tilbage i 2006 om hvorledes et bad efter samleje kan forhindre overførelse af HIV/AIDS, dog ikke så svær at finde forklaringer på. I en artikel i det sydafrikanske The Times i dag, med overskriften The War against Women, er seks primære holdninger fremlagt som værende den største hindring for kvinders rettigheder i Sydafrika, nemlig den samfundsmæssige accept af vold mod kvinder. De er følgende:
1. It is okay to beat a or be beaten by a your partner because it is a sign of love
2. A man is entitled to sex whenever he wants it
3. A woman seen or heard being beaten must have done something to deserve it
4. Friends and family should not do anything about a man known to be violent towards his partner
5. Women entice men and that is why they are raped
6. It is accepted that leaders in our communities remain silent about physical and sexual violence against women.
Jeg må desværre konkludere at jeg ikke køber Sydafrikas nye status som det 6. land i verden med mindst forskel på mænd og kvinder.
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
2009/10/30
Danmark på en 43. plads i ligeløn
Danske kvinder er gode til at blive uddannet - men alligevel er ligeløn noget, der ligger langt væk fra dagligdagen.
Danmark er kun nr. 43 i at sikre kvinder ligeløn, konkluderer World Economic Forum onsdag i sin årlige globale ligestillingsrapport, hvor de har undersøgt ligestilling i 134 lande.
Kvinder, der ligger bedst lønmæssigt i forhold til mænd, er fra Usbekistan. På anden og tredjepladsen finder man Gambia og Georgien.
Norge ligger på en 27. plads, mens svenske kvinder kommer ind som nummer 41.
Danmark er kun nr. 43 i at sikre kvinder ligeløn, konkluderer World Economic Forum onsdag i sin årlige globale ligestillingsrapport, hvor de har undersøgt ligestilling i 134 lande.
Kvinder, der ligger bedst lønmæssigt i forhold til mænd, er fra Usbekistan. På anden og tredjepladsen finder man Gambia og Georgien.
Norge ligger på en 27. plads, mens svenske kvinder kommer ind som nummer 41.
2009/10/23
Female Navigators event: Kvinder i bestyrelser
Female Navigators-eventet, ”Kvinder i Bestyrelser” satte fokus på temaer som det grundlæggende fundament krævet til bestyrelsesposter, samt gode råd til hvordan unge kvinder og mænd kan forberede sig på at komme i betragtning til en bestyrelsesplads.
Panelet bestod af professor på CBS, Majken Schultz, partner hos Kromann Reumert, Marianne Philip og Managing Director hos Breinholt Consulting, Helle M. Breinholt. Eva Veileborg Hald, Strategic Project Director hos Novozymes fungerede som moderator. Efter eventet havde Moment Talent sponsoreret forfriskninger, og mange benyttede sig af muligheden til få networket.
Under selve debatten var der bred enighed om hvordan de fleste spørgsmål skulle besvares. Finn Krogh Rants’ (adm. direktør for rekrutteringsvirksomheden Amrop Danmark) mening om, at bestyrelsesmedlemmer bør være, eller have været, adm. direktør, blev diskuteret. Her blev det pointeret, at det i så fald ville være svært at få flere kvinder til at få bestyrelsesposter til kvinder, da de i forvejen er meget få kvinder der bliver adm. direktører. En af aftenens forhåbninger fra paneldeltagerne var at flere kvinder ville blive adm. direktører for dermed også at kunne indtage bestyrelseslokalerne.
Her er et udpluk af aftenens udtalelser fra panelet:
Tilgang
• Tænk på dig selv som et egnet medlem i en bestyrelse og mindre på dig selv som kvinde.
• Lad være med at netværke udelukkende med kvinder.
• Accepter at du aldrig bliver ”one of the guys”.
• Bestyrelses poster giver inspiration.
• Gør op med dig selv om du kan acceptere de omkostninger der er ved at komme højere op i hierarkiet i en virksomhed samt at være medlem af en bestyrelse.
• Man skal have mod til at svare i en bestyrelse. Ofte sidder du alene som kvinde og der hjælper det ikke noget at sidde i et hjørne.
• Du kommer i betragtning hvis du er god til det du laver, så fokuser på det!
• Stå ved din egen holdning- modet skal være der!
• Tro på dig selv.
Kvoter
• Vær imod kvoter. Kvoter får respekten for både kommende og nuværende kvinder i bestyrelsesposter til at falme, da opfattelsen vil være at de er valgt grundet deres køn, og ikke på grund af deres faglige kunnen.
• Vi skal ikke følge Norge med hensyn til kvoter i bestyrelser, for der er ingen beviser på at det rent faktisk er med til at skabe mere kompetente bestyrelser.
Fremtræden/Orientering
• Du skal være synlig men samtidig have fokus på hvor du vælger at være synlig.
• Udstrål seriøsitet.
• Læs avisen og sørg for hele tiden at være velorienteret. Læs forskellige aviser - så kommer du lidt bredere ud
Det praktiske
• Prøv at få hushjælp - man behøver ikke lave det hele selv.
• Vær opsat på ikke nødvendigvis at have fritid og særlig meget tid til dig selv.
Samfundet
• Det kræver et holdningsskifte hos mændene før kvinderne kan komme frem!
• Vi skal arbejde hårdere på at få kvinder ind i de højeste jobfunktioner, fordi så kommer bestyrelsesposterne af sig selv.
Sidst men ikke mindst blev det gjort klart at kvindedebatten i Danmark ikke er ved at dø ud. Vi har derfor god grund til at fortsætte diskursen, da den slet ikke er på samme niveau som i andre skandinaviske lande. Paneldeltagerne mente, at der stadigvæk er en del arbejde for Female Navigators at tage fat i.
Panelet bestod af professor på CBS, Majken Schultz, partner hos Kromann Reumert, Marianne Philip og Managing Director hos Breinholt Consulting, Helle M. Breinholt. Eva Veileborg Hald, Strategic Project Director hos Novozymes fungerede som moderator. Efter eventet havde Moment Talent sponsoreret forfriskninger, og mange benyttede sig af muligheden til få networket.
Under selve debatten var der bred enighed om hvordan de fleste spørgsmål skulle besvares. Finn Krogh Rants’ (adm. direktør for rekrutteringsvirksomheden Amrop Danmark) mening om, at bestyrelsesmedlemmer bør være, eller have været, adm. direktør, blev diskuteret. Her blev det pointeret, at det i så fald ville være svært at få flere kvinder til at få bestyrelsesposter til kvinder, da de i forvejen er meget få kvinder der bliver adm. direktører. En af aftenens forhåbninger fra paneldeltagerne var at flere kvinder ville blive adm. direktører for dermed også at kunne indtage bestyrelseslokalerne.
Her er et udpluk af aftenens udtalelser fra panelet:
Tilgang
• Tænk på dig selv som et egnet medlem i en bestyrelse og mindre på dig selv som kvinde.
• Lad være med at netværke udelukkende med kvinder.
• Accepter at du aldrig bliver ”one of the guys”.
• Bestyrelses poster giver inspiration.
• Gør op med dig selv om du kan acceptere de omkostninger der er ved at komme højere op i hierarkiet i en virksomhed samt at være medlem af en bestyrelse.
• Man skal have mod til at svare i en bestyrelse. Ofte sidder du alene som kvinde og der hjælper det ikke noget at sidde i et hjørne.
• Du kommer i betragtning hvis du er god til det du laver, så fokuser på det!
• Stå ved din egen holdning- modet skal være der!
• Tro på dig selv.
Kvoter
• Vær imod kvoter. Kvoter får respekten for både kommende og nuværende kvinder i bestyrelsesposter til at falme, da opfattelsen vil være at de er valgt grundet deres køn, og ikke på grund af deres faglige kunnen.
• Vi skal ikke følge Norge med hensyn til kvoter i bestyrelser, for der er ingen beviser på at det rent faktisk er med til at skabe mere kompetente bestyrelser.
Fremtræden/Orientering
• Du skal være synlig men samtidig have fokus på hvor du vælger at være synlig.
• Udstrål seriøsitet.
• Læs avisen og sørg for hele tiden at være velorienteret. Læs forskellige aviser - så kommer du lidt bredere ud
Det praktiske
• Prøv at få hushjælp - man behøver ikke lave det hele selv.
• Vær opsat på ikke nødvendigvis at have fritid og særlig meget tid til dig selv.
Samfundet
• Det kræver et holdningsskifte hos mændene før kvinderne kan komme frem!
• Vi skal arbejde hårdere på at få kvinder ind i de højeste jobfunktioner, fordi så kommer bestyrelsesposterne af sig selv.
Sidst men ikke mindst blev det gjort klart at kvindedebatten i Danmark ikke er ved at dø ud. Vi har derfor god grund til at fortsætte diskursen, da den slet ikke er på samme niveau som i andre skandinaviske lande. Paneldeltagerne mente, at der stadigvæk er en del arbejde for Female Navigators at tage fat i.
2009/10/13
Fri mig for yderfløjene
Det lader til at ligestillingsdebatten altid foregår på fløjene. Enten er man et socialistisk, selvmedlidende offer for mandschauvinisme, som vil gennemsyre samfundet med rigide kvoteregler. Ellers er man en superliberal mandekvinde, hævet over ethvert kønsskel, der benægter social konstruktivme og den historiske kontekst.
Et glimrende eksempel på en person der trækker de hårde linjer op – igen – er Leny Malacinski, der netop er udkommet med bogen ’Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt’. I bogen bliver der råbet højt af veluddannede kvinder på orlov, der triller rundt om Søerne i København med en caffelatte i hånden, og føler sig som mandssamfundets store ofre:
”Det pudsige er, at de kvinder, der taler højest om at være ofre for mandlig undertrykkelse, er fra samfundets elite. De er jo selv levende beviser på fraværet af kvindeundertrykkelse.”
Jeg støtter op om, at Malincinski er med til at skubbe ligestillingsdebatten i gang (fordi det er der brug for). Men jeg ville ønske, at de ligestillingsdebattører der fik mest spalteplads var dem med de afbalancerede og moderate holdninger. Det er ærgerligt at debatten i Danmark gang på gang bliver reduceret til at være sort-hvid, enten-eller, og for-eller-imod-kvoter.
Statistikkerne viser, at der er mange ting galt med ligestilling i Danmark. Lad os prøve at undgå de fingerpegende mundhuggerier, og i stedet engagere os i en substantiv og nuanceret debat.
Jeg gider ikke at være en yderfløjsstereotyp bare fordi jeg gerne vil snakke om ligestilling.
Mette Mikkelsen,
FEMALE NAVIGATORS
Et glimrende eksempel på en person der trækker de hårde linjer op – igen – er Leny Malacinski, der netop er udkommet med bogen ’Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt’. I bogen bliver der råbet højt af veluddannede kvinder på orlov, der triller rundt om Søerne i København med en caffelatte i hånden, og føler sig som mandssamfundets store ofre:
”Det pudsige er, at de kvinder, der taler højest om at være ofre for mandlig undertrykkelse, er fra samfundets elite. De er jo selv levende beviser på fraværet af kvindeundertrykkelse.”
Jeg støtter op om, at Malincinski er med til at skubbe ligestillingsdebatten i gang (fordi det er der brug for). Men jeg ville ønske, at de ligestillingsdebattører der fik mest spalteplads var dem med de afbalancerede og moderate holdninger. Det er ærgerligt at debatten i Danmark gang på gang bliver reduceret til at være sort-hvid, enten-eller, og for-eller-imod-kvoter.
Statistikkerne viser, at der er mange ting galt med ligestilling i Danmark. Lad os prøve at undgå de fingerpegende mundhuggerier, og i stedet engagere os i en substantiv og nuanceret debat.
Jeg gider ikke at være en yderfløjsstereotyp bare fordi jeg gerne vil snakke om ligestilling.
Mette Mikkelsen,
FEMALE NAVIGATORS
2009/10/04
Kvinder, tag ansvar for jeres egen barsel og karriere - og drop piveriet!
I bogen ”Overlevelsesguide for mødre” tager forfatter Maren Uthaug mange spændende emner op, som finder relevans inden for det berømte koncept work-life balance. Nedenstående omfatter enkelte uddrag og citater fra bogen, som finder relevans for kvinder, der måtte overveje at blive mor eller som undertegnede allerede er blevet mor for nylig.
Ifølge Jesper Juul, familieterapeut og forfatter, bliver kvinder anklaget for at svigte deres børn fordi vi vil have en karriere: ”I gamle dage havde mange kvinder også arbejde – men dengang hed det netop arbejde. Det var noget, man havde, fordi man var nødt til at tjene penge og forsørge familien. Men i dag hedder det karriere – og karriere er modsat arbejde, noget man har for sin egen fonøjelses skyld. Og så er der grobund for skyldfølelse.”
Denne skyldfølelse er i høj grad, noget som kvinderne gang på gang giver både sig selv og hinanden. Derfor bør enhver mor begynde sin barsel med at beslutte sig for, at droppe denne skyld og anerkende at man i dagens Danmark nærmest er nødt til at arbejde for at sikre den dobbelte indkomst, som skal forsørge familien. Og så kan man trøste sig med, at man i det mindste ikke sender sine unger i marken som femårige for at slide, men i stedet sender dem i udflytterbørnehave med økologiske madpakker fra kommunen.
Gry, mor til Gustav, 5 år, og Valdemar, 3 år, fortsætter om barsel: ”En mor er alene med sit barn otte timer hver dag, mens hun er på barsel. Så når barnet er et år, har hun sammenlagt haft 121 døgn alene med barnet. Manden har til sammenligning haft fem timer alene med barnet om ugen, det giver 10 døgns eneansvar på et år. Vi tror, det er medfødt, at kvinder er så meget bedre til at se, hvad barnet har brug for. Nej! Mor har meget større erfaring for at se, hvad barnet har brug for. Det er ikke biologisk betinget – det er tillært.”
Det taler jo for at mændene i lige så høj grad som kvinden kan og bør tage barsel. Ingen mor er udtalt bedre til at give omsorg og opdrage barnet. Det eneste der kan skille mændene fra at løfte opgaven er den famøse og til tider besværlige amning. Men heldigvis begynder mange kvinder at give skemad fra barnet er fire eller seks måneder gammel, og her kan far jo sagtens være med. En gang pumpet modermælk i fryseren kan gøre underværker og måske være med til, at få omgjort den vante forestilling om, at kvinden skal tage de 12 måneders barsel, og i stedet åbne op for muligheden af, at flere mænd kan tage tre eller flere af den sidste tid.
Dog konkluderer Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker ved Future Navigator: ”Det kræver selvfølgelig, at kvinder bliver bedre til at overlade ansvaret til manden, men det bliver hun nødt til, ellers bryder vores samfund snart sammen. Problemet har længe været, at kvinderne gerne vil indtage mændenes domæne – men prøver mændene at komme ind på vores område, bliver vi fortørnede.”
Så kvinder derude, og potentielle og nuværende mødre: Giv plads til mændene på hjemmefronten, ’hjemmetving’ manden på barsel og drop al den snak omkring karriere – og sats i stedet på at få passet jeres arbejde!
Sarah-Alice Skade-Rasmussen
Female Navigators
Kilde: Maren Uthaug, ”Overlevelsesguide til mødre”, 2006, Pretty Ink.
Ifølge Jesper Juul, familieterapeut og forfatter, bliver kvinder anklaget for at svigte deres børn fordi vi vil have en karriere: ”I gamle dage havde mange kvinder også arbejde – men dengang hed det netop arbejde. Det var noget, man havde, fordi man var nødt til at tjene penge og forsørge familien. Men i dag hedder det karriere – og karriere er modsat arbejde, noget man har for sin egen fonøjelses skyld. Og så er der grobund for skyldfølelse.”
Denne skyldfølelse er i høj grad, noget som kvinderne gang på gang giver både sig selv og hinanden. Derfor bør enhver mor begynde sin barsel med at beslutte sig for, at droppe denne skyld og anerkende at man i dagens Danmark nærmest er nødt til at arbejde for at sikre den dobbelte indkomst, som skal forsørge familien. Og så kan man trøste sig med, at man i det mindste ikke sender sine unger i marken som femårige for at slide, men i stedet sender dem i udflytterbørnehave med økologiske madpakker fra kommunen.
Gry, mor til Gustav, 5 år, og Valdemar, 3 år, fortsætter om barsel: ”En mor er alene med sit barn otte timer hver dag, mens hun er på barsel. Så når barnet er et år, har hun sammenlagt haft 121 døgn alene med barnet. Manden har til sammenligning haft fem timer alene med barnet om ugen, det giver 10 døgns eneansvar på et år. Vi tror, det er medfødt, at kvinder er så meget bedre til at se, hvad barnet har brug for. Nej! Mor har meget større erfaring for at se, hvad barnet har brug for. Det er ikke biologisk betinget – det er tillært.”
Det taler jo for at mændene i lige så høj grad som kvinden kan og bør tage barsel. Ingen mor er udtalt bedre til at give omsorg og opdrage barnet. Det eneste der kan skille mændene fra at løfte opgaven er den famøse og til tider besværlige amning. Men heldigvis begynder mange kvinder at give skemad fra barnet er fire eller seks måneder gammel, og her kan far jo sagtens være med. En gang pumpet modermælk i fryseren kan gøre underværker og måske være med til, at få omgjort den vante forestilling om, at kvinden skal tage de 12 måneders barsel, og i stedet åbne op for muligheden af, at flere mænd kan tage tre eller flere af den sidste tid.
Dog konkluderer Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker ved Future Navigator: ”Det kræver selvfølgelig, at kvinder bliver bedre til at overlade ansvaret til manden, men det bliver hun nødt til, ellers bryder vores samfund snart sammen. Problemet har længe været, at kvinderne gerne vil indtage mændenes domæne – men prøver mændene at komme ind på vores område, bliver vi fortørnede.”
Så kvinder derude, og potentielle og nuværende mødre: Giv plads til mændene på hjemmefronten, ’hjemmetving’ manden på barsel og drop al den snak omkring karriere – og sats i stedet på at få passet jeres arbejde!
Sarah-Alice Skade-Rasmussen
Female Navigators
Kilde: Maren Uthaug, ”Overlevelsesguide til mødre”, 2006, Pretty Ink.
2009/09/29
Danish business woman on FT' Top 50 Women in World Business
Financial Times has in collaboration with Egon Zehnder International announced the
Top 50 Women in World Business.
Stinne Bosse, Chief Executive at Trygvestas, is ranked as number 21. Read about how the rankings were judged on the above link.
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
Top 50 Women in World Business.
Stinne Bosse, Chief Executive at Trygvestas, is ranked as number 21. Read about how the rankings were judged on the above link.
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
2009/09/28
Ligestilling = kønskvotering? Bred nu debatten ud!
Jeg undrer mig stadig over, at det første mange kloge og kompetente kvinder nævner, når debatten falder på ligestilling, er kønskvotering, og hvor meget de ønsker at tage afstand til denne debat.
Der er uendeligt mange aspekter at tage fat i ligestillingsdebatten. I flæng kan nævnes: barselspolitik, offentlig diskurs, uformel diskriminering, hvorfor kvinder ikke vil være topledere, ”rip, rap og rup-effekten”, opdragelse og socialisering i den tidlige barndom, fordomme og forventinger til kvindelighed og mandlighed, eksisterende strukturer og værdier osv osv. Alligevel bliver aspektet om kønskvotering fremhævet som det første blandt mine kvindelige bekendte og venner. Jeg undrer mig over, hvorfor dette emne tager så meget fokus fremfor de andre mindst lige så relevante emner?
Af og til virker det som panisk angst for at blive stigmatiseret som offer eller mindre kompetent. Og man synes at stå overfor et velforberedt angreb imod kvotering som ligestillingens fjende nummer et. Lynhurtigt står man i en forsvarsposition mod de kvinder, der burde være ens allierede, og skal forsvare et standpunkt, som man muligvis ikke engang er enig i. Hvorfor, dette er sådan, er yderst interessant, men måske mindre relevant her.
Men jeg undrer mig over, hvorfor det allerede i den indledende fase skal være så svært at indlede en saglig diskusion omkring emnet uden at bruge 10 min på at forsvare og redegøre for ens holdning til kønskvotering, når dette i virkeligheden kun er emne, der vedrører, hvordan vi løser problemet og ikke hvorvidt der er, eller hvad der er problemet.
Hvorom alting er, synes jeg, det er vigtigt, at vi anerkender alsidigheden af debatten, og at vi i den daglige debat på job og i andre sociale situationer starter diskussionen åbent, breder os ud og fjerner os en smule fra dette aspekt og i stedet diskuterer virkeligheden, som den rent faktisk ser ud i dag og ikke et fremtidsscenarie, der endnu har meget lange udsigter.
Mia Jung
FEMALE NAVIGATORS
Der er uendeligt mange aspekter at tage fat i ligestillingsdebatten. I flæng kan nævnes: barselspolitik, offentlig diskurs, uformel diskriminering, hvorfor kvinder ikke vil være topledere, ”rip, rap og rup-effekten”, opdragelse og socialisering i den tidlige barndom, fordomme og forventinger til kvindelighed og mandlighed, eksisterende strukturer og værdier osv osv. Alligevel bliver aspektet om kønskvotering fremhævet som det første blandt mine kvindelige bekendte og venner. Jeg undrer mig over, hvorfor dette emne tager så meget fokus fremfor de andre mindst lige så relevante emner?
Af og til virker det som panisk angst for at blive stigmatiseret som offer eller mindre kompetent. Og man synes at stå overfor et velforberedt angreb imod kvotering som ligestillingens fjende nummer et. Lynhurtigt står man i en forsvarsposition mod de kvinder, der burde være ens allierede, og skal forsvare et standpunkt, som man muligvis ikke engang er enig i. Hvorfor, dette er sådan, er yderst interessant, men måske mindre relevant her.
Men jeg undrer mig over, hvorfor det allerede i den indledende fase skal være så svært at indlede en saglig diskusion omkring emnet uden at bruge 10 min på at forsvare og redegøre for ens holdning til kønskvotering, når dette i virkeligheden kun er emne, der vedrører, hvordan vi løser problemet og ikke hvorvidt der er, eller hvad der er problemet.
Hvorom alting er, synes jeg, det er vigtigt, at vi anerkender alsidigheden af debatten, og at vi i den daglige debat på job og i andre sociale situationer starter diskussionen åbent, breder os ud og fjerner os en smule fra dette aspekt og i stedet diskuterer virkeligheden, som den rent faktisk ser ud i dag og ikke et fremtidsscenarie, der endnu har meget lange udsigter.
Mia Jung
FEMALE NAVIGATORS
2009/09/22
Selskaber i C20 indekset: 17 ud af 174 chefer og direktører er kvinder
Hvor går lærdommen tabt fra de mange udbudte ledelseskurser hvor der argumenteres for, via statistikker og performance fakta, at forskellighed skaber udvikling og at virksomheder med både kvinder og mænd i chefstillingerne klarer sig økonomisk bedre?
I en netop offentliggjort optælling foretaget af RB-Børsen lader det til, at det ellers så klare budskab, er gået hen over hovedet på de danske C20 virksomheder.
Èn af mange reaktioner på artiklen kommer fra ’MC’ og lyder således: ”Christ! Jeg er så ubeskriveligt træt af den diskussion om hvor mange mænd kontra kvinder, der er på direktionsgangene rundt omkring i landets virksomheder. Det er så ubeskriveligt ligegyldigt!!! Vi har ligestilling i Danmark. Alle mennesker har, uanset deres køn, mulighed for at stræbe imod at få de samme job og samme uddannelser. Ligestilling betyder at folk fra begge køn har de samme rettigheder. IKKE at der med djævlens vold og magt skal være lige mange mandlige og kvindelige personer, der arbejder indenfor en given type job eller industri.”
Her tænker jeg så; ja MC har ret i, at mange af artiklerne der pryder ”kvinder i ledelse” debatten kører efter den samme gamle plade. Og ærlig talt, når man har hørt den et par gange, så bliver den mindre gennemslagskraftig og kedelig. Når det så er sagt så er det langt fra ligegyldigt – officiel ligestilling mellem køn i erhvervslivet har der jo været i mange år i Danmark, men accepteret ligestilling i erhvervslivet og samfundet som helhed – både hos mænd og kvinder – er først ved at indfinde sig. I sidste ende taler de lave tal for antallet af dygtige kvinder med indflydelse i erhvervslivet sit eget sprog – og vi ved jo alle sammen at poolen for veluddannede kvinder som udgangspunkt er lige så stor som for veluddannede mænd osv osv.
I går lød en overskrift, på en undersøgelse foretaget af Capacent Research, at 46 pct. af alle mænd er villige til at stige mindre i løn, så de kvindelige kolleger kan stige mere. Om dette er en sund måde at fremme ligestilling på kan man så mene hvad man vil. Men for mig er dette et eksempel på at den offentlige debat – på trods af hvor ensporet denne til tider kan være – reelt set er medvirkende til en holdningsændring blandt danskerne, både hos mænd men især også hos kvinderne selv.
Tallet 17 ud af 174 er selvfølgelig alt for lavt, men jeg er sikker på én ting nemlig at tallet ikke bliver mindre i fremtiden. Kvinderne som har lyst til at dedikere sig til en krævende chefstilling er nemlig derude og i takt med, at der langsomt sker en holdningsændring blandt danskerne selv og internt i selskaberne, kan man kun være optimist.
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
I en netop offentliggjort optælling foretaget af RB-Børsen lader det til, at det ellers så klare budskab, er gået hen over hovedet på de danske C20 virksomheder.
Èn af mange reaktioner på artiklen kommer fra ’MC’ og lyder således: ”Christ! Jeg er så ubeskriveligt træt af den diskussion om hvor mange mænd kontra kvinder, der er på direktionsgangene rundt omkring i landets virksomheder. Det er så ubeskriveligt ligegyldigt!!! Vi har ligestilling i Danmark. Alle mennesker har, uanset deres køn, mulighed for at stræbe imod at få de samme job og samme uddannelser. Ligestilling betyder at folk fra begge køn har de samme rettigheder. IKKE at der med djævlens vold og magt skal være lige mange mandlige og kvindelige personer, der arbejder indenfor en given type job eller industri.”
Her tænker jeg så; ja MC har ret i, at mange af artiklerne der pryder ”kvinder i ledelse” debatten kører efter den samme gamle plade. Og ærlig talt, når man har hørt den et par gange, så bliver den mindre gennemslagskraftig og kedelig. Når det så er sagt så er det langt fra ligegyldigt – officiel ligestilling mellem køn i erhvervslivet har der jo været i mange år i Danmark, men accepteret ligestilling i erhvervslivet og samfundet som helhed – både hos mænd og kvinder – er først ved at indfinde sig. I sidste ende taler de lave tal for antallet af dygtige kvinder med indflydelse i erhvervslivet sit eget sprog – og vi ved jo alle sammen at poolen for veluddannede kvinder som udgangspunkt er lige så stor som for veluddannede mænd osv osv.
I går lød en overskrift, på en undersøgelse foretaget af Capacent Research, at 46 pct. af alle mænd er villige til at stige mindre i løn, så de kvindelige kolleger kan stige mere. Om dette er en sund måde at fremme ligestilling på kan man så mene hvad man vil. Men for mig er dette et eksempel på at den offentlige debat – på trods af hvor ensporet denne til tider kan være – reelt set er medvirkende til en holdningsændring blandt danskerne, både hos mænd men især også hos kvinderne selv.
Tallet 17 ud af 174 er selvfølgelig alt for lavt, men jeg er sikker på én ting nemlig at tallet ikke bliver mindre i fremtiden. Kvinderne som har lyst til at dedikere sig til en krævende chefstilling er nemlig derude og i takt med, at der langsomt sker en holdningsændring blandt danskerne selv og internt i selskaberne, kan man kun være optimist.
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
2009/09/14
Women in Board of Directors in Denmark
On the 30th of September Female Navigators are hosting, together with Moment Talent, a panel discussion regarding women in B.o.D. Therefore Helle Breinholt, Majken Schultz and Marianne Philip will discuss their own experiences as well as paths to various B.o.D. The event will be moderated by Eva Veileborg Hald, Strategic Project Director at Novozymes A/S.
These successful careerists represent a small percentage of women in Denmark who work in prestigeous B.o.D. and thereby seek to increase shareholder value. Can someone give me a reason why the percentage is so low?
Sophie Nelson
These successful careerists represent a small percentage of women in Denmark who work in prestigeous B.o.D. and thereby seek to increase shareholder value. Can someone give me a reason why the percentage is so low?
Sophie Nelson
2009/09/09
Invitation til Kvinder i bestyrelser
Dato: 30. september 2009 kl. 18:00
Sted: CBS, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, lokale SP216 DSB Aud
Arrangementet er for alle interesserede – både mænd og kvinder
Den 30. september afholder Female Navigators, med Moment Talent som sponsor, paneldebatten "Kvinder i bestyrelser". Til arrangementet får du mulighed for at møde og stille spørgsmål til en række kvinder i toppen af dansk erhvervsliv om bl.a. bestyrelsesarbejde. Du kan også høre om de barrierer og myter, kvinderne møder i deres professionelle arbejdsliv.
Debatten vil sætte fokus på de udfordringer og gevinster, der er forbundet med at være et kvindeligt, professionelt bestyrelsesmedlem. Panelet består af professor på CBS, Majken Schultz, partner hos Kromann Reumert, Marianne Philip og en tredje deltager. Alle kvinderne er veletablerede i op til flere bestyrelser i Danmark.
Agenda for aftenen er som følger:
18:00 Introduktion
18:15 Kort og godt om bestyrelser
18:20 Debatten startes
18:50 PAUSE
19:00 Debatten fortsætter
19:30 Q & A
19:45 Networking
20:30 Arrangementet slutter
Moment Talent har sikret, at der bagefter vil blive tilbudt både drikkevarer samt godbidder. Vi håber dermed, at deltagerne vil benytte lejligheden til at få en uddybende snak med panelisterne samt networke med de andre ambitiøse mænd og kvinder, som vil være til stede. Der er kun 100 pladser til dette eksklusive event og deltagelse sker efter først til mølle princippet. For tilmelding tryk da venligst på nedenstående link. Hvis problemer med linket prøv da i stedet at trykke på ovenstående titel "Invitation til Kvinder i Bestyrelser" eller skriv en mail til femalenavigators@gmail.com, så sender vi en invitation med tilhørende link. Sidste tilmeldingsfrist er 25. september, 2009.
http://www.defgo.net/s.asp?id=1219621&c=ZPX8XUV&l=da
Med venlig hilsen,
Female Navigators
Sted: CBS, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, lokale SP216 DSB Aud
Arrangementet er for alle interesserede – både mænd og kvinder
Den 30. september afholder Female Navigators, med Moment Talent som sponsor, paneldebatten "Kvinder i bestyrelser". Til arrangementet får du mulighed for at møde og stille spørgsmål til en række kvinder i toppen af dansk erhvervsliv om bl.a. bestyrelsesarbejde. Du kan også høre om de barrierer og myter, kvinderne møder i deres professionelle arbejdsliv.
Debatten vil sætte fokus på de udfordringer og gevinster, der er forbundet med at være et kvindeligt, professionelt bestyrelsesmedlem. Panelet består af professor på CBS, Majken Schultz, partner hos Kromann Reumert, Marianne Philip og en tredje deltager. Alle kvinderne er veletablerede i op til flere bestyrelser i Danmark.
Agenda for aftenen er som følger:
18:00 Introduktion
18:15 Kort og godt om bestyrelser
18:20 Debatten startes
18:50 PAUSE
19:00 Debatten fortsætter
19:30 Q & A
19:45 Networking
20:30 Arrangementet slutter
Moment Talent har sikret, at der bagefter vil blive tilbudt både drikkevarer samt godbidder. Vi håber dermed, at deltagerne vil benytte lejligheden til at få en uddybende snak med panelisterne samt networke med de andre ambitiøse mænd og kvinder, som vil være til stede. Der er kun 100 pladser til dette eksklusive event og deltagelse sker efter først til mølle princippet. For tilmelding tryk da venligst på nedenstående link. Hvis problemer med linket prøv da i stedet at trykke på ovenstående titel "Invitation til Kvinder i Bestyrelser" eller skriv en mail til femalenavigators@gmail.com, så sender vi en invitation med tilhørende link. Sidste tilmeldingsfrist er 25. september, 2009.
http://www.defgo.net/s.asp?id=1219621&c=ZPX8XUV&l=da
Med venlig hilsen,
Female Navigators
2009/09/07
Power, positioning and gender – challenges about change!
How do you position yourself as a female? What are your ambitions and how can you fulfil your goals in a way that constitute the good life?
According to the French philosopher Michel Foucault (1926-1984) power is related to the way we construct ourselves as an individual in relation to other people. The modern power lies within the dominant discourses – the norms and values that we all are a part of constructing in our society.
We are responsible of the way we speak about ourselves and thereby the narrative we construct. The construction of identity is a process, which is determined by the relations and how we speak about ourselves, because it is not only affecting the way that we live our life – but it affects the options and possibilities for other females.
A general assumption is that not everything is possible and to see all the problems instead of seeing the options. Not everything is possible, but to reach for the stars makes a lot more possible!
Being a leader means taking responsibility - for your actions, values and the decisions that you make. The power of leadership lies not only within top management, but in the way that you choose to live your life.
The dominant discourse can be deconstructed by everyone, which is my point and my contribution to the debate about female leadership – not only within career, but in all aspects of live. The dominant norms and values that control our lives should not be taking in passively.
Learning from philosophy, I find it very important to deconstruct the discourses about being an ambitious female in the modern society. Deconstruction is connected to change. The importance of changing the values and norms is connected to a way to understand the opportunities we have as an individual.
The awareness about power, positioning and gender is fundamental in order to create change. The challenge is to create a change that not only change the way one person live their life – but a change that will lead to deconstruction of the dominant discourse about female leadership in the modern society.
Don´t wait for change – be the change!
Ida Winberg Hemmingsen
FEMALE NAVIGATORS
According to the French philosopher Michel Foucault (1926-1984) power is related to the way we construct ourselves as an individual in relation to other people. The modern power lies within the dominant discourses – the norms and values that we all are a part of constructing in our society.
We are responsible of the way we speak about ourselves and thereby the narrative we construct. The construction of identity is a process, which is determined by the relations and how we speak about ourselves, because it is not only affecting the way that we live our life – but it affects the options and possibilities for other females.
A general assumption is that not everything is possible and to see all the problems instead of seeing the options. Not everything is possible, but to reach for the stars makes a lot more possible!
Being a leader means taking responsibility - for your actions, values and the decisions that you make. The power of leadership lies not only within top management, but in the way that you choose to live your life.
The dominant discourse can be deconstructed by everyone, which is my point and my contribution to the debate about female leadership – not only within career, but in all aspects of live. The dominant norms and values that control our lives should not be taking in passively.
Learning from philosophy, I find it very important to deconstruct the discourses about being an ambitious female in the modern society. Deconstruction is connected to change. The importance of changing the values and norms is connected to a way to understand the opportunities we have as an individual.
The awareness about power, positioning and gender is fundamental in order to create change. The challenge is to create a change that not only change the way one person live their life – but a change that will lead to deconstruction of the dominant discourse about female leadership in the modern society.
Don´t wait for change – be the change!
Ida Winberg Hemmingsen
FEMALE NAVIGATORS
Lavere skat = nyt emne i ligheds debatten?
Kære Blog læsere,
hermed et lille oplæg til en debat, vil gerne høre hvad i synes! Læs følgende blog indlæg fra Børsen d.d. og kommenter gerne (tryk på titlen). Personligt synes jeg det er en interessant og anderledes udtalelse, at lavere skat kunne udfordre ligheds debatten! Hvad synes i?
Michelle Holmboe Thorsen
hermed et lille oplæg til en debat, vil gerne høre hvad i synes! Læs følgende blog indlæg fra Børsen d.d. og kommenter gerne (tryk på titlen). Personligt synes jeg det er en interessant og anderledes udtalelse, at lavere skat kunne udfordre ligheds debatten! Hvad synes i?
Michelle Holmboe Thorsen
2009/08/30
Pigers hjælp i hjemmet skaber ulighed
I en artikel fra dr.dk, redigeret af Trine Ruby Laursen blev ordene fra Lars Einar Engströms ”En mandschauvinists Bekendelser” gentaget. I foredraget arrangeret af Female Navigators i 2008 påpegede Lars Einar Engström at børnehaver og ikke mindst os selv er med til at lave en skæv fordeling mellem kønnene som især senere hen kommer til udtryk i arbejdslivet. Lars Einar Engström påpegede dengang at pædagoger har en tendens til at når der skal spises frokost i diverse institutioner at børnene bliver placeret pige-drenge som vi kender fra middags selskaber.
Grunden er ikke en fordeling af kønene, men at pigerne sørger for at drengene får mad. Et eksperiment med kun drenge om et frokostbord i en børnehave viste at stort set ingen af drengene fik mad! Dette er en af de mange andre faktorer som medvirker til at kvinder senere hen ofte kæmper med at komme i ”hjælpe” rollen på arbejdspladser, og at dermed bliver mere som en mor end en konkurrent på arbejdspladsen. Og i sidste ende forbigået af deres mandlige kollegaer. Lars Einar Engström’s råd var at ikke være hende som altid har hovedpinepiller med eller vælger at tage kage med!
Artiklen fra dr.dk er en undersøgelse fra 1100 elever i 5 klasser, og påpeger lig med ovenstående foredrag at det oftest er piger som har pligter i hjemme og dette mener psykologer er en af grundene til der kommer en skæv fordeling i kønnene.
”Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Charlotte Palludan, der også er medlem af Børnerådet, synes det er bekymrende” hun hentyder til den kamp om lighed som foregår i diverse hjem. En kamp som ”flere generationer af kvinder har forsøgt at vinde, og det er ærgerligt, hvis vores døtre skal gennem samme mølle”.
Personligt vil jeg tage artiklen som en påmindelse om at vi selv har mange skjulte normer og hvis vi kvinder virkelig gerne vil have lighed i vores opfattelse af kønene så starter kampen tidligt og ikke mindst hos os selv og når vi selv får børn. I stedet for at fokusere på hvordan det er vil jeg hellere sætte fokus på at vi selv skal huske at sætte de samme krav til vores børn uanset køn. For det er jo ikke negativt at vores piger hjælper, men de skal bare ikke hjælpe mere end drengene.
Desto mere vi arbejder med oplæg i Female Navigators desto mere opmærksom er jeg blevet på nogle normer som jeg synes er gode, men det ændrer ikke på at normer sætter ting i en boks med rigtigt og forkert. Så lad os tjekke vores egne normer, også dem vi synes er gode og spørge om det sætter andre folk i en boks når vi dømmer dem, og prøve at lade være.
Michelle Holmboe Thorsen
FEMALE NAVIGATORS
2009/08/25
But what does your husband think?
When a Congolese university student recently asked Secretary of State of the United States, Hilary Rodham Clinton what her husband thought about an international financial matter, her response was, "My husband is not secretary of state, I am. I am not going to be channeling my husband." (Debates exist over whether there was a translation glitch. The latest reports indicate that there wasn't).
The subsequent US media attention was overwhelming.
The Associated Press described Clinton as "snapping" and "incredulous." The New York Post and New York Daily News deemed the moment cover story worthy, with The Post blaring: "Blowing a Power Fuse" and the News proclaiming, "Clinton Loses Cool."
The question remains if the portrayals of Clinton’s reaction came courtesy of her gender?
According to Keli Goff, writer at TheLoop21.com, that is the case:
“If someone had asked former Secretary of State Colin Powell what his lovely wife Alma thought of a particular policy issue, my guess is he would have been incredulous too. But the reality is no one would ask Secretary Powell that. I know some might argue that it is an unfair comparison, that Secretary Clinton is unique because she is married to a former president, but how many times was the most recent President Bush asked to articulate the policy positions of his father, the former president?”
Goff writes, “After watching the footage all I saw is a woman who has spent her entire life trying to be her own person and despite her best efforts, is being deprived of the opportunity to do so (…) Secretary Clinton did nothing but tell the truth and if that makes critics uncomfortable then that is a greater reflection on their gender attitudes, than on whether or not she has an attitude.”
Mette Mikkelsen
Female Navigators
The subsequent US media attention was overwhelming.
The Associated Press described Clinton as "snapping" and "incredulous." The New York Post and New York Daily News deemed the moment cover story worthy, with The Post blaring: "Blowing a Power Fuse" and the News proclaiming, "Clinton Loses Cool."
The question remains if the portrayals of Clinton’s reaction came courtesy of her gender?
According to Keli Goff, writer at TheLoop21.com, that is the case:
“If someone had asked former Secretary of State Colin Powell what his lovely wife Alma thought of a particular policy issue, my guess is he would have been incredulous too. But the reality is no one would ask Secretary Powell that. I know some might argue that it is an unfair comparison, that Secretary Clinton is unique because she is married to a former president, but how many times was the most recent President Bush asked to articulate the policy positions of his father, the former president?”
Goff writes, “After watching the footage all I saw is a woman who has spent her entire life trying to be her own person and despite her best efforts, is being deprived of the opportunity to do so (…) Secretary Clinton did nothing but tell the truth and if that makes critics uncomfortable then that is a greater reflection on their gender attitudes, than on whether or not she has an attitude.”
Mette Mikkelsen
Female Navigators
2009/08/21
Nu er det minsandten os selv der er problemet – eller hvad?
I en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Protocol viser det sig ikke overraskende, at kvinder i høj grad undviger fra at tilstræbe sig lederjobbet grundet de mange fordomme, hun møder i sin omgangskreds. Ja - det er den efterhånden udtømte snak omkring børn og karriere og de udfordringer der måtte være herved, som undersøgelsen igen lægger frem som bevismateriale for, hvorfor der er så få kvinder i ledelse.
Dog fremhæver initiativtager bag undersøgelsen Christel Skousen Thrane en anden væsentlig årsag til de manglende kvindelige ledere, navnlig dén at kvinderne ikke tør spille spillet omkring lederpositionering. Hm. Så nu er det heldigvis bekræftet, at det kvindernes egen skyld, at de ikke vil spille efter de regler, som i forvejen har gjort at vi er sat bagud i forhold til løntrin og lederjob?
Christel Skousen Thrane siger om dette: ”Det er en skam, for det er netop rammerne, hvis du vil være chef, og derfor må de se at komme ind i kampen på de præmisser, der er tilstede, og først dernæst kan de lave rammerne om”. Alletiders.
Der er bare lige dét, at de omtalte rammer som udgør nævnte spil, ikke lige er så lette at komme ind til. Hvis man da overhovedet som ambitiøs leder-kvinde er inviteret af mændene til at spille med. Det lyder flot og godt at vi kvinder må lære at spille spillet og når vi så er indenfor, kan vi gøre tingene på vores egen måde eller forsøge at starte revolutionen indefra, men hvis vi slet ikke kan komme ind in the first place – er det så stadig vores egen skyld?
Næh, hvor er den undersøgelse der giver opskriften på, hvem det lige præcis er, man skal sove med for at komme til tops, ja undskyld udtrykket, men det er jo lige før, at det handler om at kvinder skal sælge ud, for at spille det berømte spil.
Er det så ikke samtidig her, at kvinderne begynder at udnytte vores kvindelige medkollegaer, og droppe den kvindelige fremelskning af hinanden i kampen om de få (næsten umulige) pladser at spille om? Dvs. glemmer alt om at hjælpe hinanden frem, som vores gode pioner Madeleine Albright i sin tid advokerede for?
Men fri os da i første omgang for flere af disse ligegyldige resultater omkring det svære ved work-life balance og kvinders udfordringer med at spænde ben for hinanden. I Female Navigators kan vi faktisk godt støtte op om hinandens karrierevalg, også selvom det i andres øjne betyder at vores venner, familier og børn er særligt nedprioriterede (i subjektiv forstand).
Jeg glæder mig desuden til at læse resten af undersøgelsens gribende resultater og håber (forventer), at Protocol som minimum sikrer, at deres findings bliver frit tilgængelige og omtalte i dagspressen frem for kun i deres egen udgivelse. Så alle kan læse med - og gyse over kvindernes egne problemer, mens mændene bare fortsætter med næsen i sporet og lederjobbet i frit udsyn. Eller kunne man håbe, at den vigtige debat ikke dør af sig selv, men vågner op til dåd og tillader at flere kræfter, holdninger og undersøgelser sættes ind.
http://www.business.dk/article/20090818/karriere/708170076/
Sarah-Alice Skade-Rasmussen
Female Navigators
2009/08/17
På den anden side af grænsen...
En af mine venner kom for nylig hjem fra en tur til grænselandet Tyskland med en undring; det ene sted i byen er kvinder uvelkomne og det andet sted favoriseret. Er her tale om bevidst 'uligestilling'?
Adgang forbudt for kvinder i en 'livlig' gade i Hamburg:
Rikke Nørgaard
Adgang forbudt for kvinder i en 'livlig' gade i Hamburg:"Tilgengæld" er parkeringspladserne tættest på togstationen et andet sted i byen forbeholdt kvinder:
Rikke Nørgaard Female Navigators
2009/08/12
Det internationale job
Efter 2 veloverståede og udfordrende uger i det nye job hos Google i Dublin er der endelig tid til lidt refleksion. Desværre har jeg endnu ikke mødt mange danskere og da slet ikke danske unge og ambitiøse kvinder, der bevidst søger job i udlandet. Her er der ikke tale om intratransfer i danske virksomheder med afdelinger i andre lande, men decideret det at søge job direkte hos en udenlandsk virksomhed i udlandet. Trods det at Dublin måske ikke umiddelbart lyder som det mest sexede sted i verden sammenlignet med Paris, Hong Kong og New York, tror jeg fænomenet er det samme mange andre steder. Hverken i min tid i Singapore, New York, Beijing og nu Dublin er jeg desværre stødt på mange kvinder, der aktivt er søgt ud. Dertil kommer at størstedelen af dem enten har søgt ud i forbindelse med mand eller kæreste allerede har fået job eller arbejder i danske virksomheder eller organisationer. Er det pga. det klassiske argument om, at kvinderne tjener mindre og derfor i højere grad opgiver jobbet for mandens karriere? Er det fordi vi ikke har den samme rejse og eventyrlyst? Eller er det klicheen om, at kvinder har nogle andre familieorienterede værdier, der ikke ikke tillader at rykke partner og børn op med rode? Og hvad har det i virkeligheden med køn at gøre?
Uanset hvad årsagen er kan jeg kun, ud fra mine egne erfaringer, anbefale at søge ud - ikke mindst i lyset af reccession og flere 1000 studerende, der kæmper om de samme attraktive stillinger i Danmark. Selvfølgelig er der international konkurrence, men med den tro på sig selv og egne evner i forhold til andre landes, som danskerne mere reglen end undtagelsen udviser, burde det jo ikke være noget problem. Og hvem ved, måske lander man netop det job, man altid har ønsket sig og får en international profil med i hatten. Der er masser af udfordringer uden det behøver stå "Made in Denmark" i nakken på organisationen. Derudover er det jo en fantastisk måde at differentiere sig selv på, så lad det være en opfordring til at søge ud, så vi i fremtiden møder flere danske unge og seje kvinder i udlandet uanset hvad årsagen er.
Mia Jung
FEMALE NAVIGATORS
Uanset hvad årsagen er kan jeg kun, ud fra mine egne erfaringer, anbefale at søge ud - ikke mindst i lyset af reccession og flere 1000 studerende, der kæmper om de samme attraktive stillinger i Danmark. Selvfølgelig er der international konkurrence, men med den tro på sig selv og egne evner i forhold til andre landes, som danskerne mere reglen end undtagelsen udviser, burde det jo ikke være noget problem. Og hvem ved, måske lander man netop det job, man altid har ønsket sig og får en international profil med i hatten. Der er masser af udfordringer uden det behøver stå "Made in Denmark" i nakken på organisationen. Derudover er det jo en fantastisk måde at differentiere sig selv på, så lad det være en opfordring til at søge ud, så vi i fremtiden møder flere danske unge og seje kvinder i udlandet uanset hvad årsagen er.
Mia Jung
FEMALE NAVIGATORS
2009/08/06
No longer so lone
According to the New York Times, the United States Senate has confirmed Judge Sonia Sotomayor as the 111th justice of the Supreme Court. She will be the only third woman to serve on the court. The 9-member court currently has only one female representative, Judge Ruth Bader Ginsburg. Despite Judge Sotomayor's confirmation, the court is still far from a fair reflection of the US population. However, the event does constitute a 100% increase in female represenation on the Court, and this should be applauded.
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
2009/07/31
2009/07/24
Personlig branding ifølge Rigmor Zobel Ravn
Rigmor har en cand. jur. fra Københavns Universitet og henholdsvis en YMP og IMP fra INSEAD. I en alder af 40 år har Rigmor adskillige chefposter bag sig. Hendes CV rummer blandt andet Underdirektør hos Codan Forsikring, Adm. Direktør i Rapp Collins/DDB og Director hos Deloitte Business Consulting. Herudover sidder Rigmor på 3 bestyrelsesposter i henholdsvis Compass, Integral A/S og RUC.
Rigmor Zobel lægger vægt på, at man ikke kan dele mænd og kvinder i to kategorier og derefter generalisere. Hendes argument er logisk og ikke synderlig nyskabende. Arbejdsmarkedet består af ca. 50% kvinder der er blevet skolet og har erfaring på lige fod med mænd, derfor burde der være både kvinder og mænd repræsenteret i de danske bestyrelser. Dette er desværre ikke tilfældet, der er alt for få kvinder som når bestyrelseslokalet. Rigmor Zobel mener forenklet sagt at kvinderne er for lidt ambitiøse og derfor ikke går efter bestyrelsesposter. Det handler om at skabe opmærksomhed om sig selv og sine kvalifikationer. Der eksisterer ingen jobopslag, du skal selv skabe muligheden, og gøre dit netværk opmærksom på at du har interesse i bestyrelsesarbejde, fortsætter Rigmor Zobel. Når den succesfulde erhvervskvinde skal give hendes besyv med om hvordan man når titlen som bestyrelsesmedlem, lyder det således; ”Du bliver nødt til at fortælle folk, hvad det er, de skal vide om dig. Det duer ikke at sidde på sin stol og tro, at folk ved, hvad man kan og vil, hvis du vil realisere dine erhvervsmæssige målsætninger.”
Handler det kort om godt om, at kvinder ikke formår at selviscenesætte sig selv?
Læs hele artiklen fra business.dk her.
Female Navigators tager ”Kvinder i bestyrelser” op til debat d. 30 september på Copenhagen Business School. Nærmere invitation og tilmelding vil følge primo august.
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
Rigmor Zobel lægger vægt på, at man ikke kan dele mænd og kvinder i to kategorier og derefter generalisere. Hendes argument er logisk og ikke synderlig nyskabende. Arbejdsmarkedet består af ca. 50% kvinder der er blevet skolet og har erfaring på lige fod med mænd, derfor burde der være både kvinder og mænd repræsenteret i de danske bestyrelser. Dette er desværre ikke tilfældet, der er alt for få kvinder som når bestyrelseslokalet. Rigmor Zobel mener forenklet sagt at kvinderne er for lidt ambitiøse og derfor ikke går efter bestyrelsesposter. Det handler om at skabe opmærksomhed om sig selv og sine kvalifikationer. Der eksisterer ingen jobopslag, du skal selv skabe muligheden, og gøre dit netværk opmærksom på at du har interesse i bestyrelsesarbejde, fortsætter Rigmor Zobel. Når den succesfulde erhvervskvinde skal give hendes besyv med om hvordan man når titlen som bestyrelsesmedlem, lyder det således; ”Du bliver nødt til at fortælle folk, hvad det er, de skal vide om dig. Det duer ikke at sidde på sin stol og tro, at folk ved, hvad man kan og vil, hvis du vil realisere dine erhvervsmæssige målsætninger.”
Handler det kort om godt om, at kvinder ikke formår at selviscenesætte sig selv?
Læs hele artiklen fra business.dk her.
Female Navigators tager ”Kvinder i bestyrelser” op til debat d. 30 september på Copenhagen Business School. Nærmere invitation og tilmelding vil følge primo august.
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
2009/07/18
It is okay to be a feminist, “if you can argue for it”
Several months and countries ago, I met a female medicine student at a small and random Friday bash. Conversation was slow which led me to address this very same student, whom I had just met for the first time, that “I had heard much about her”. Some may call it casual North American politeness and a much needed ice-breaker as the gin and tonic I was drinking would prove itself not to be strong enough for this particular rendezvous.
The female looked at me and my “nice to meet you” remark and felt the need to counter with a less traditional “I’ve heard that you are the world’s biggest feminist”.
Now, being a female navigator – an equal opportunities advocate – has given me certain experience with discussing the term “feminism”. A wise man once said, beauty lies in the eyes of the beholder. So does the much debated and misinterpreted word feminism.
So, what does one respond to such a statement on a Friday around midnight? You can do what I did and lie. Saying “No, I am not” thereby gives you two possibilities.
1) You can continue to zip on your G&T and notice that her rude attitude comes with a grin.
Or…
2) Kindly ask her which one of the 13 academically accredited forms of feminism she is referring to.
As I decided to try to be diplomatic, I simultaneously zipped my mouth while zipping on my G&T. She paused and then continued...
-“Listen, it is okay to be a feminist - if you can argue for it”.
My first reaction was ‘you have got to be kidding me’. As I looked at her, I saw the seriousness in her eyes and decided to turn the other cheek. An eye for an eye would only make this party go blind.
Over a half a year later, I sit here, pondering upon the raison d’etre behind her remark. Even if her comment was an attempt to be provocative, I think that the belief that ‘feminism is something negative’ is shared by many others.
-Is the “You’re a big feminist” the new “You suck”?
No matter what, who does not believe in equal opportunities? Well, bad phrasing, I can actually think of many, but in a society like Denmark I assumed that we left hostility to Pia Kjaersgaard. How can equal rights not be important?
I understand that she does not know the differences the first and second wave of feminism made for women in the world. She studied physics, molecules and diseases. Excellent! But with her being in the field of medicine, how could she not recognize for instance the difference women’s right to contraception makes - or even better - stand up for this. When will women and men recognize that empowering women strengthens the economy? Do your research, party people!
So standing there, nine months or something ago, I realized one thing - standing up for women on a blog, at school, amongst your friends, at work or through projects - is something you are expected to argue for. Making a difference is appearently debatable. Unfortunately, the only problem about arguing with idiots is that you have to get down on their level in order for them to understand. So I remain here, on female navigators’ blog, wondering what they teach people in med. school nowadays?
/Sophie Nelson
The female looked at me and my “nice to meet you” remark and felt the need to counter with a less traditional “I’ve heard that you are the world’s biggest feminist”.
Now, being a female navigator – an equal opportunities advocate – has given me certain experience with discussing the term “feminism”. A wise man once said, beauty lies in the eyes of the beholder. So does the much debated and misinterpreted word feminism.
So, what does one respond to such a statement on a Friday around midnight? You can do what I did and lie. Saying “No, I am not” thereby gives you two possibilities.
1) You can continue to zip on your G&T and notice that her rude attitude comes with a grin.
Or…
2) Kindly ask her which one of the 13 academically accredited forms of feminism she is referring to.
As I decided to try to be diplomatic, I simultaneously zipped my mouth while zipping on my G&T. She paused and then continued...
-“Listen, it is okay to be a feminist - if you can argue for it”.
My first reaction was ‘you have got to be kidding me’. As I looked at her, I saw the seriousness in her eyes and decided to turn the other cheek. An eye for an eye would only make this party go blind.
Over a half a year later, I sit here, pondering upon the raison d’etre behind her remark. Even if her comment was an attempt to be provocative, I think that the belief that ‘feminism is something negative’ is shared by many others.
-Is the “You’re a big feminist” the new “You suck”?
No matter what, who does not believe in equal opportunities? Well, bad phrasing, I can actually think of many, but in a society like Denmark I assumed that we left hostility to Pia Kjaersgaard. How can equal rights not be important?
I understand that she does not know the differences the first and second wave of feminism made for women in the world. She studied physics, molecules and diseases. Excellent! But with her being in the field of medicine, how could she not recognize for instance the difference women’s right to contraception makes - or even better - stand up for this. When will women and men recognize that empowering women strengthens the economy? Do your research, party people!
So standing there, nine months or something ago, I realized one thing - standing up for women on a blog, at school, amongst your friends, at work or through projects - is something you are expected to argue for. Making a difference is appearently debatable. Unfortunately, the only problem about arguing with idiots is that you have to get down on their level in order for them to understand. So I remain here, on female navigators’ blog, wondering what they teach people in med. school nowadays?
/Sophie Nelson
2009/07/14
Lone woman among eight men
An article from Saturday’s New York Times features a lengthy interview with Justice Ruth Bader Ginsburg, the second woman to serve on the United States Supreme court, and currently the only female to hold a position in the highest and most powerful legislative institution in the US. Ginsburg offers several insights to what it like to be the only woman in an overly male dominated space.
On the difference between male and female dynamics:
Once Justice O’Connor (The only other woman to have sat on the Supreme Court, now retired) was questioning counsel at oral argument. I thought she was done, so I asked a question, and Sandra said: Just a minute, I’m not finished. So I apologized to her and she said, It’s O.K., Ruth. The guys do it to each other all the time, they step on each other’s questions. And then there appeared an item in USA Today, and the headline was something like“Rude Ruth Interrupts Sandra.”
On Judge Sotomayor’s frank remarks that she is a product of affirmative action:
So am I. I was the first tenured woman at Columbia. That was 1972, every law school was looking for its woman. Why? Because (of the enforcement of) the Nixon government contract program. Every university had a contract, and Stan Pottinger, head of the office for civil rights of the Department of Health, Education and Welfare, would go around and ask, How are you doing on your affirmative-action plan? William McGill, who was then the president of Columbia, was asked by a reporter: How is Columbia doing with its affirmative action? He said, It’s no mistake that the two most recent appointments to the law school are a woman and an African-American man.
On how to change things:
I always thought that there was nothing an antifeminist would want more than to have women only in women’s organizations, in their own little corner empathizing with each other and not touching a man’s world. If you’re going to change things, you have to be with the people who hold the levers.
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
On the difference between male and female dynamics:
Once Justice O’Connor (The only other woman to have sat on the Supreme Court, now retired) was questioning counsel at oral argument. I thought she was done, so I asked a question, and Sandra said: Just a minute, I’m not finished. So I apologized to her and she said, It’s O.K., Ruth. The guys do it to each other all the time, they step on each other’s questions. And then there appeared an item in USA Today, and the headline was something like“Rude Ruth Interrupts Sandra.”
On Judge Sotomayor’s frank remarks that she is a product of affirmative action:
So am I. I was the first tenured woman at Columbia. That was 1972, every law school was looking for its woman. Why? Because (of the enforcement of) the Nixon government contract program. Every university had a contract, and Stan Pottinger, head of the office for civil rights of the Department of Health, Education and Welfare, would go around and ask, How are you doing on your affirmative-action plan? William McGill, who was then the president of Columbia, was asked by a reporter: How is Columbia doing with its affirmative action? He said, It’s no mistake that the two most recent appointments to the law school are a woman and an African-American man.
On how to change things:
I always thought that there was nothing an antifeminist would want more than to have women only in women’s organizations, in their own little corner empathizing with each other and not touching a man’s world. If you’re going to change things, you have to be with the people who hold the levers.
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
2009/06/28
Wearing air miles like battle medals and the token female: The Economist on the glass ceiling
An article from The Economist sets forth three theories which seek to explain the lack of women in senior executive positions and on corporate boards.
The first is the time factor: The cohorts of first-class female graduates have not yet had time to work through the pipeline and reach the top of the corporate hierarchy. Qualifications for a senior management post usually include a graduate degree and 25 years of continuous work experience. In the early 1970s, when today’s senior managers were graduating, fewer than 5% of law and MBA degrees were being awarded to women. Nowadays, women gain over 40% of all law degrees in the United States and 35% of MBAs.
The second theory is motherhood. Sometimes the blame for the glass ceiling is laid at the door of motherhood. Women are distracted from their career path by the need to stay at home and rear children. They are unable to undertake the tasks required to reach the top; for example, extended trips abroad, wearing air miles like battle medals, long evenings “entertaining” clients and changing plans at short notice.
The last theory is lack of role models. In her 1977 book “Men and Women of the Corporation”, Rosabeth Moss Kanter suggested that because managerial women are so often a token female in their work environment they stand out from the rest. This makes them (and their failures) much more visible, and exaggerates the differences between them and the dominant male culture.
The article finally points out that the lower rungs of the career ladder could be where the real obstacles to getting women to the top lie.
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
The first is the time factor: The cohorts of first-class female graduates have not yet had time to work through the pipeline and reach the top of the corporate hierarchy. Qualifications for a senior management post usually include a graduate degree and 25 years of continuous work experience. In the early 1970s, when today’s senior managers were graduating, fewer than 5% of law and MBA degrees were being awarded to women. Nowadays, women gain over 40% of all law degrees in the United States and 35% of MBAs.
The second theory is motherhood. Sometimes the blame for the glass ceiling is laid at the door of motherhood. Women are distracted from their career path by the need to stay at home and rear children. They are unable to undertake the tasks required to reach the top; for example, extended trips abroad, wearing air miles like battle medals, long evenings “entertaining” clients and changing plans at short notice.
The last theory is lack of role models. In her 1977 book “Men and Women of the Corporation”, Rosabeth Moss Kanter suggested that because managerial women are so often a token female in their work environment they stand out from the rest. This makes them (and their failures) much more visible, and exaggerates the differences between them and the dominant male culture.
The article finally points out that the lower rungs of the career ladder could be where the real obstacles to getting women to the top lie.
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
2009/06/22
Spæde tegn på forandring
En artikel i dag på erhvervsbladet.dk har som overskrift at kvinder breder sig i toppen af dansk erhvervsliv. Her påpeges det at nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at kvinder udgør 28 procent af det samlede antal topledere i Danmark. Fra 2007 til 2008 er antallet af kvindelige topledere steget med 7,9 procent, mens væksten blandt mændene ligger på 3,2 procent. Man skal dog være opmærksom på hvordan man karakteriserer “topledelse”, for hvis man kigger på antallet af top executives i de største danske virksomheder, finders der stadig under 5 procent kvinder på posterne.
Det vigtigste er dog, at der begynder at komme nogle positive tal og trends på banen i “kvinder og ledelse” debatten. Eksempeltvis er det generelt blevet langt mere acceptabelt for kvinder at sige, at de gerne vil være topledere og gå hele vejen. Dette indikerer at de små diskussioner i kaffepauserne med mandlige medstuderende, med kollegaerne i frokostpausen eller i netværkssammenhæng gør en forskel. Bliv ved med at tage debatten op og udfordre mænds og kvinders(!) forældet og indsnævret syn på kvinden med ambitioner anno 2009, for det gør ret faktisk en forskel!
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
Det vigtigste er dog, at der begynder at komme nogle positive tal og trends på banen i “kvinder og ledelse” debatten. Eksempeltvis er det generelt blevet langt mere acceptabelt for kvinder at sige, at de gerne vil være topledere og gå hele vejen. Dette indikerer at de små diskussioner i kaffepauserne med mandlige medstuderende, med kollegaerne i frokostpausen eller i netværkssammenhæng gør en forskel. Bliv ved med at tage debatten op og udfordre mænds og kvinders(!) forældet og indsnævret syn på kvinden med ambitioner anno 2009, for det gør ret faktisk en forskel!
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
2009/06/20
Det er et interessant fænomen at...
...når debatten falder på den evindelige diskussion af kvotering af kvinder og ligestilling i bestyrelser, griber modstandere og politikere altid ud efter det klassiske synspunkt, at det jo skal være kompetencer i stedet for køn. Problemet med dette argument er at:
1. Det udspringer fra en implicit præmis om, at der rent faktisk IKKE FINDES nok kompetente kvinder, der kan indgå i bestyrelsesarbejdet i dag. For hvis argumentet, om at det bliver køn , der kommer til at bestemme frem for kompetencer, skulle være et reelt og praktisk problem, må det jo betyde, man ikke tror, der er nok kompetente kvinder .
2. Så findes der vel hos tilhængerene ikke nogen ’modposition’ til argumentet om kompetencer frem for køn, det er jofuldstændig idioti, som ingen nogensinde har erklæret sig uenige i. Er kompetencer og kvoter nødvendigvis gensidigt uafhængige? Er dette virkelig en valid præmis? Jeg har endnu ikke hørt en tilhænger af kvoter være tilhænger af køn på bekostning af kompetencer og finder det egentligt tåbeligt, populaeriseret og ureflekteret at antage.
Personligt er jeg ikke entydigt hverken for eller imod kvotering, men jeg undrer mig meget over, om det virkelig kan passe, at ud af den samlede arbejdsstyrke på godt 50% m/k, så ikke findes flere kvalificerede kvinder end de få procent, der er repræsenteret i bestyrelserne i Danmark pt. Der ligger et paradoks i på den ene side at hævde, der er masser af ligeså dygtige og kompetente kvinder, men på den anden side være bange for at der ikke er dygtige nok kvinder til at opfylde en kvote på selv få procent.
Hvad mener I?
Mia Jung
FEMALE NAVIGATORS
1. Det udspringer fra en implicit præmis om, at der rent faktisk IKKE FINDES nok kompetente kvinder, der kan indgå i bestyrelsesarbejdet i dag. For hvis argumentet, om at det bliver køn , der kommer til at bestemme frem for kompetencer, skulle være et reelt og praktisk problem, må det jo betyde, man ikke tror, der er nok kompetente kvinder .
2. Så findes der vel hos tilhængerene ikke nogen ’modposition’ til argumentet om kompetencer frem for køn, det er jofuldstændig idioti, som ingen nogensinde har erklæret sig uenige i. Er kompetencer og kvoter nødvendigvis gensidigt uafhængige? Er dette virkelig en valid præmis? Jeg har endnu ikke hørt en tilhænger af kvoter være tilhænger af køn på bekostning af kompetencer og finder det egentligt tåbeligt, populaeriseret og ureflekteret at antage.
Personligt er jeg ikke entydigt hverken for eller imod kvotering, men jeg undrer mig meget over, om det virkelig kan passe, at ud af den samlede arbejdsstyrke på godt 50% m/k, så ikke findes flere kvalificerede kvinder end de få procent, der er repræsenteret i bestyrelserne i Danmark pt. Der ligger et paradoks i på den ene side at hævde, der er masser af ligeså dygtige og kompetente kvinder, men på den anden side være bange for at der ikke er dygtige nok kvinder til at opfylde en kvote på selv få procent.
Hvad mener I?
Mia Jung
FEMALE NAVIGATORS
2009/06/17
Fysisk udseende underordnet
Ligestilling må der være i alle led.
Det har man nu forstået i IT-branchen...
Kilde Gergenzola Photostream
Mia Jung
FEMALE NAVIGATORS
Det har man nu forstået i IT-branchen...
Kilde Gergenzola PhotostreamMia Jung
FEMALE NAVIGATORS
Kvinder styrker bundlinjen
Artikelen "Kvinder styrker bundlinjen" fra business.dk sætter (endnu engang) fokus på manglen på kvinder i dansk topledelse, og omhandler bl.a. på den nyligt publicerede rapport ”Til gavn for bundlinjen”, som bygger på materiale fra 2300 af de største danske virksomheder. Rapporten viser bl.a. at "en dansk virksomhed med kvinder i topledelsen generelt ligger syv procentpoint over bruttoavancen hos en konkurrent uden kvinder på direktionsgangen."
Di's Bolette Christensen udtaler i artiklen "”Jeg synes desværre stadig, kvinderne er for lidt bevidste om, hvad de kan, for der er jo absolut ingenting i vejen med deres kvalifikationer,". Bolette Christensen har en rigtig god pointe. Men er det ikke bemærkelsesværdigt at det altid er Christensen der hives frem som mønstereksemplet på en kvindelig leder? Har vi ikke andre kvindelige, danske topledere som der kan sættes fokus på? Svaret giver desværre sig selv.
Se interviewet med Bolette Christensen på business.dk her
Mette Mikkelsen,
FEMALE NAVIGATORS
Di's Bolette Christensen udtaler i artiklen "”Jeg synes desværre stadig, kvinderne er for lidt bevidste om, hvad de kan, for der er jo absolut ingenting i vejen med deres kvalifikationer,". Bolette Christensen har en rigtig god pointe. Men er det ikke bemærkelsesværdigt at det altid er Christensen der hives frem som mønstereksemplet på en kvindelig leder? Har vi ikke andre kvindelige, danske topledere som der kan sættes fokus på? Svaret giver desværre sig selv.
Se interviewet med Bolette Christensen på business.dk her
Mette Mikkelsen,
FEMALE NAVIGATORS
2009/06/12
Ta sagen i egen hånd
Fraværet af kvindelige ledere i dansk erhvervsliv er efterhånden et almen kendt diskussionsemne. Denne omfattelse bliver bekræftet i en ny undersøgelse foretaget af det norske "Center for Corporate Diversity", hvor Danmark indtager en pinlig nordisk sidsteplads, når det gælder andelen af kvinder på topposter. Denne bundplacering skal ses i lyset af, at kvinder udgør ca. 46% af den samlede arbejdsstyrke i Danmark, og at kvinder har mindst de samme uddannelsesmæssige kvalifikationer som mænd. Her snakker vi altså om dårlig ressourceudnyttelse og et tab af talent, som både rammer den enkelte virksomhed og samfundet som helhed.
Okay, der er flere årsager til, hvorfor tingene forholder sig sådan i Danmark anno 2009. Men i stedet for at kigge på, hvorfor vi ikke er kommet videre i samfundsdebatten og på direktionsgangene, synes jeg, at det er på tide at se fremad. Jeg synes, at debatten mangler en god portion “fokuser på muligheder fremfor begrænsninger”. Diskursen har oftest en problematiserende ordlyd, og det er jeg træt af. Jeg er mere interesseret i at kigge fremad og spørge: Hvad kan de kvinder der gerne vil være med til at sætte agendaen i det danske eller internationale erhvervsliv selv gøre?
En række rekrutteringskonsulenter, der arbejder professionelt med at finde frem til de dygtige kvinder og få dem ind i lederstillinger, er i samarbejde med det europæiske initiativ ”Women to the Top” kommet med ti gode råd til, hvad kvinder proaktivt selv kan gøre for at sætte skub i udviklingen:
1. Vær modig og stå ved dine handinger og valg
Kvinderne skal melde sig ud af “flinkeskolen” og turde stille sig op og tage ordet, også selvom det kan medføre stormvejr.
2. Vær synlig og ta æren for dit eget arbejde
Råb lige så højt som mændene hvis det er nødvendigt. Undgå at vente på at andre opdager dine resultater og talenter, skab selv opmærksomheden.
3. Få en bred erfaring
Kvinder skal turde at eksperimentere mere og tage de chancer der byder sig, også selvom det er muligheder udenfor eget fagområde eller i et andet land.
4. Du skal vide, hvad du vil
Find ud af hvad du vil og gå strategisk efter dine mål.
5. Vær opsøgende
Opsøg jobs, lad være med at vente, også selvom du mener, at det er at skyde over målet. Mænd skyder som udgangspunkt over målet hver gang.
6. Tro på dig selv
Kvinder er oftest tøvende og gode til at underspille egne kvalifikationer. Vær din egen sælger og tro på dig selv, du kan være sikker på at den mandlige kandidat tror 120% på sig selv.
7. Få en coach
Find en coach som inspirerer dig, giver dig mod og som du kan bruge som rollemodel.
8. Vær dygtig
Ha styr på værktøjskassen og dokumentér dine kompetencer med håndgribelige resultater.
9. Brug dine netværk
Brug netværk som det de er beregnet til og ikke som kaffeklubber.
10. Angående børn…
Prioriter og stå ved dine valg på familiefronten.
Disse 10 råd er hermed til fri afbenyttelse, tilpas dem og brug dem til at fokusere på muligheder fremfor forhindringer.
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
Okay, der er flere årsager til, hvorfor tingene forholder sig sådan i Danmark anno 2009. Men i stedet for at kigge på, hvorfor vi ikke er kommet videre i samfundsdebatten og på direktionsgangene, synes jeg, at det er på tide at se fremad. Jeg synes, at debatten mangler en god portion “fokuser på muligheder fremfor begrænsninger”. Diskursen har oftest en problematiserende ordlyd, og det er jeg træt af. Jeg er mere interesseret i at kigge fremad og spørge: Hvad kan de kvinder der gerne vil være med til at sætte agendaen i det danske eller internationale erhvervsliv selv gøre?
En række rekrutteringskonsulenter, der arbejder professionelt med at finde frem til de dygtige kvinder og få dem ind i lederstillinger, er i samarbejde med det europæiske initiativ ”Women to the Top” kommet med ti gode råd til, hvad kvinder proaktivt selv kan gøre for at sætte skub i udviklingen:
1. Vær modig og stå ved dine handinger og valg
Kvinderne skal melde sig ud af “flinkeskolen” og turde stille sig op og tage ordet, også selvom det kan medføre stormvejr.
2. Vær synlig og ta æren for dit eget arbejde
Råb lige så højt som mændene hvis det er nødvendigt. Undgå at vente på at andre opdager dine resultater og talenter, skab selv opmærksomheden.
3. Få en bred erfaring
Kvinder skal turde at eksperimentere mere og tage de chancer der byder sig, også selvom det er muligheder udenfor eget fagområde eller i et andet land.
4. Du skal vide, hvad du vil
Find ud af hvad du vil og gå strategisk efter dine mål.
5. Vær opsøgende
Opsøg jobs, lad være med at vente, også selvom du mener, at det er at skyde over målet. Mænd skyder som udgangspunkt over målet hver gang.
6. Tro på dig selv
Kvinder er oftest tøvende og gode til at underspille egne kvalifikationer. Vær din egen sælger og tro på dig selv, du kan være sikker på at den mandlige kandidat tror 120% på sig selv.
7. Få en coach
Find en coach som inspirerer dig, giver dig mod og som du kan bruge som rollemodel.
8. Vær dygtig
Ha styr på værktøjskassen og dokumentér dine kompetencer med håndgribelige resultater.
9. Brug dine netværk
Brug netværk som det de er beregnet til og ikke som kaffeklubber.
10. Angående børn…
Prioriter og stå ved dine valg på familiefronten.
Disse 10 råd er hermed til fri afbenyttelse, tilpas dem og brug dem til at fokusere på muligheder fremfor forhindringer.
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
2009/06/10
Kønsroller i lederjobbet – OMG – er vi ikke kommet videre?
Er det virkelig rigtigt at man kan gruppere kvindelige og mandlige ledere alt efter køn og ikke opførsel. Er det virkelig de kønsbestemte elementer som kendetegner ledertypen?
I en artikel fra BT fremsættes udsagnet, at kvinder er dårligere chefer end mænd, et udsagn i øvrigt hentet fra den højst pålidelige kilde askmen.com. Denne hjemmeside mener således, at der er fire egentlige grunde som beviser hvorfor at kvinder skal holde sig i skindet med hensyn til lederjobbet, frem for en saglig debat af de karaktertræk som kendetegner de mange forskellige ledertyper som findes.
Alligevel finder jeg det nødvendigt at fremhæve de fire punkter, dels for at genåbne debatten omkring hvilke myter og fordomme vi kvinder må lægge øre til, og dels for at fastslå, at så længe at diskursen er så plat og ensidig som fremstillet af både BT og askmen.com, så er det intet under at glasloftet ikke splintres men snarere hærdes og hele ligestillingsdebatten forbliver en vittighed frem for et essentielt punkt på de ambitiøse kvinders dagsorden.
De fire punkter oversat og fremsat af BT er således, som følger:
1. Kvinder kan ikke kontrollere deres følelser
Hvis du nogensinde har arbejdet under en kvindelig leder ved du, at hun kører sin afdeling ligesom et parforhold. Kvinder kan ikke kontrollere deres følelser og lader det gå ud alle i deres nærhed, hvis noget ikke er som det skal være.
2. Alle kvinder vil være dronningebien
Når kvinder bliver forfremmet på arbejdspladsen, får de en ubehagelig trang til at hævde sig over for alle de andre kvindelige ansatte de føler sig truet af. Kvinderne tror tilsyneladende, at det er nødvendigt at forsvare deres position med de samme midler, der minder om dem man kan opleve blandt børn på en legeplads.
3. Erhvervslivet blev bygget af og til mænd
Mandekulturen er tydelig på langt de fleste arbejdspladser. Mange aftaler kommer stadig i hus over en øl i et mørkt lokale – ikke ligefrem en feminin forhandlingsform. Hvis kvinder skal kunne konkurrere med det, skal de selv påtage sig maskuline værdier – og har de virkelig lyst til det?
4. Kvinder bærer nag
Kvinder er verdensmestre i at bære nag – selv for den mindste lille uretfærdighed. Det er trættende for alle ansatte og kolleger og gør kvinderne til utålelige chefer.
Som med alle generaliseringer er der utallige undtagelser som jeg ikke vil trætte med at fremlægge her. Faktum er at ovennævnte påstande, udover at være for generelle, ikke tager i betragtning at man på samme måde som horoskopet i BT kan finde både mænd og kvinder i sin egen omgangskreds som kunne passe ind i de enkelte beskrivelser. Således vil jeg påstå at mænd ligeledes har kontrol issues, men måske i højere grad overlader deres aggressioner til en knytnæve i toiletvæggen på arbejdet og i øvrigt kan stikke ud efter deres kollegaer under stressede forhold, hvilket jo i høj grad er et udtryk for mangel på kontrol af deres følelser. Ligeledes har jeg oplevet utallige eksempler på mænd der fremhæver sig selv, populært kaldet alphahannen i en gruppe akkurat som en dronningebi, med et ønske om at forsvare deres position og i øvrigt en kynisk evne til at positionere sig selv til det næste ledertrin.
Jeg vil medgive at erhvervslivet blev bygget overvejende af mænd, men det er samtidig ikke ensbetydende med at det blev bygget til mænd alene. Har forfatterne glemt at ligeså mange aftaler kommer i hus over kaffemaskinen eller vandkøleren, det såkaldte ”water-cooler-phenomenon”, kendt fra de amerikanske kontorlandskaber, områder hvor kvinder i øvrigt befinder sig. Oven i dette forundres jeg over den implicitte påstand at kvinder ikke drikker øl, og hvis vi i øvrigt gør det, opfører vi os som mænd. Hvorfor skal det påduttes kvinder at de har påtaget sig mandlige værdier hvis de drikker øl i mørke lokaler, der må være nogle bedre argumenter. Nej det som jeg formoder der menes, er at mænd i højere grad end kvinder foretrækker at drikke deres øl alene i mandegruppen, og dermed holder kvinderne bevist ude. Men gør det kvinderne til dårligere ledere? Det kan da ikke passe?
Sidst anklages de kvindelige ledere for at ødelægge deres position idet de bærer nag, men sig mig, hvis en kvinde uberettiget bliver tilbudt lederjobbet i stedet for den oplagte mandlige kollega i afdelingen, mon dog ikke at manden også ville bære nag? Selvfølgelig bliver man skuffet hvis man behandles uretfærdigt, og det gælder både kvinder og mænd!
Pointen må være at det handler om at bedømme mennesket som leder, frem for at opdele lederen i mand/kvinde. Derudover ville det være befriende for debatten om vi i stedet for at trække linjer op, fokuserede på hvordan man bedre ruster chefer til deres ledelsesrolle og, hvordan man kan blive bedre til at udvælge de rette ledelseskandidater, uanset kønnet. Så ville denne usaglige debat sygne hen og blive en gammel vittighed, frem for en toneangivende fordom eller myte som ingen er tjent med. Hverken de mandlige eller kvindelige ledere.
Sarah-Alice Skade-Rasmussen
FEMALE NAVIGATORS
I en artikel fra BT fremsættes udsagnet, at kvinder er dårligere chefer end mænd, et udsagn i øvrigt hentet fra den højst pålidelige kilde askmen.com. Denne hjemmeside mener således, at der er fire egentlige grunde som beviser hvorfor at kvinder skal holde sig i skindet med hensyn til lederjobbet, frem for en saglig debat af de karaktertræk som kendetegner de mange forskellige ledertyper som findes.
Alligevel finder jeg det nødvendigt at fremhæve de fire punkter, dels for at genåbne debatten omkring hvilke myter og fordomme vi kvinder må lægge øre til, og dels for at fastslå, at så længe at diskursen er så plat og ensidig som fremstillet af både BT og askmen.com, så er det intet under at glasloftet ikke splintres men snarere hærdes og hele ligestillingsdebatten forbliver en vittighed frem for et essentielt punkt på de ambitiøse kvinders dagsorden.
De fire punkter oversat og fremsat af BT er således, som følger:
1. Kvinder kan ikke kontrollere deres følelser
Hvis du nogensinde har arbejdet under en kvindelig leder ved du, at hun kører sin afdeling ligesom et parforhold. Kvinder kan ikke kontrollere deres følelser og lader det gå ud alle i deres nærhed, hvis noget ikke er som det skal være.
2. Alle kvinder vil være dronningebien
Når kvinder bliver forfremmet på arbejdspladsen, får de en ubehagelig trang til at hævde sig over for alle de andre kvindelige ansatte de føler sig truet af. Kvinderne tror tilsyneladende, at det er nødvendigt at forsvare deres position med de samme midler, der minder om dem man kan opleve blandt børn på en legeplads.
3. Erhvervslivet blev bygget af og til mænd
Mandekulturen er tydelig på langt de fleste arbejdspladser. Mange aftaler kommer stadig i hus over en øl i et mørkt lokale – ikke ligefrem en feminin forhandlingsform. Hvis kvinder skal kunne konkurrere med det, skal de selv påtage sig maskuline værdier – og har de virkelig lyst til det?
4. Kvinder bærer nag
Kvinder er verdensmestre i at bære nag – selv for den mindste lille uretfærdighed. Det er trættende for alle ansatte og kolleger og gør kvinderne til utålelige chefer.
Som med alle generaliseringer er der utallige undtagelser som jeg ikke vil trætte med at fremlægge her. Faktum er at ovennævnte påstande, udover at være for generelle, ikke tager i betragtning at man på samme måde som horoskopet i BT kan finde både mænd og kvinder i sin egen omgangskreds som kunne passe ind i de enkelte beskrivelser. Således vil jeg påstå at mænd ligeledes har kontrol issues, men måske i højere grad overlader deres aggressioner til en knytnæve i toiletvæggen på arbejdet og i øvrigt kan stikke ud efter deres kollegaer under stressede forhold, hvilket jo i høj grad er et udtryk for mangel på kontrol af deres følelser. Ligeledes har jeg oplevet utallige eksempler på mænd der fremhæver sig selv, populært kaldet alphahannen i en gruppe akkurat som en dronningebi, med et ønske om at forsvare deres position og i øvrigt en kynisk evne til at positionere sig selv til det næste ledertrin.
Jeg vil medgive at erhvervslivet blev bygget overvejende af mænd, men det er samtidig ikke ensbetydende med at det blev bygget til mænd alene. Har forfatterne glemt at ligeså mange aftaler kommer i hus over kaffemaskinen eller vandkøleren, det såkaldte ”water-cooler-phenomenon”, kendt fra de amerikanske kontorlandskaber, områder hvor kvinder i øvrigt befinder sig. Oven i dette forundres jeg over den implicitte påstand at kvinder ikke drikker øl, og hvis vi i øvrigt gør det, opfører vi os som mænd. Hvorfor skal det påduttes kvinder at de har påtaget sig mandlige værdier hvis de drikker øl i mørke lokaler, der må være nogle bedre argumenter. Nej det som jeg formoder der menes, er at mænd i højere grad end kvinder foretrækker at drikke deres øl alene i mandegruppen, og dermed holder kvinderne bevist ude. Men gør det kvinderne til dårligere ledere? Det kan da ikke passe?
Sidst anklages de kvindelige ledere for at ødelægge deres position idet de bærer nag, men sig mig, hvis en kvinde uberettiget bliver tilbudt lederjobbet i stedet for den oplagte mandlige kollega i afdelingen, mon dog ikke at manden også ville bære nag? Selvfølgelig bliver man skuffet hvis man behandles uretfærdigt, og det gælder både kvinder og mænd!
Pointen må være at det handler om at bedømme mennesket som leder, frem for at opdele lederen i mand/kvinde. Derudover ville det være befriende for debatten om vi i stedet for at trække linjer op, fokuserede på hvordan man bedre ruster chefer til deres ledelsesrolle og, hvordan man kan blive bedre til at udvælge de rette ledelseskandidater, uanset kønnet. Så ville denne usaglige debat sygne hen og blive en gammel vittighed, frem for en toneangivende fordom eller myte som ingen er tjent med. Hverken de mandlige eller kvindelige ledere.
Sarah-Alice Skade-Rasmussen
FEMALE NAVIGATORS
2009/06/05
Ligestilling i kongehuset
Ligestillingen i arvefølgen (eller mangel på samme) i kongehuset, der er til afstemning i weekenden, synes at være i fare. Jeg forstår, der er en del provokation og statement i afstemningen hos modstandere af kongehuset, der ønsker at markere dette, men er det virkelig her kampen skal stå? Det er vel ikke et spørgsmål om monarkiets beståen, vi tager stilling til på søndag. Trods dette synes denne diskussion at fylde en hel del i medierne og frokostsnakken - mere end det egentlige emne. Det er ærgeligt, hvis denne anden debat skal tage spørgsmålet om ligestilling i Danmarks principielle topledelse som gidsel.
Jeg håber personligt danskerne kan skille tingene ad og officielt markere Danmark som den (tvivlsomt) førende nation indenfor ligestilling, mange mener vi er. Eller til de uenige alternativt bevise, at vi tager pladsen som nummer 63 i verden indenfor ligestilling alvorligt på søndag.
Mia Jung
FEMALE NAVIGATORS
Jeg håber personligt danskerne kan skille tingene ad og officielt markere Danmark som den (tvivlsomt) førende nation indenfor ligestilling, mange mener vi er. Eller til de uenige alternativt bevise, at vi tager pladsen som nummer 63 i verden indenfor ligestilling alvorligt på søndag.
Mia Jung
FEMALE NAVIGATORS
2009/06/02
Hvem forstår de ambitiøse kvinder?
I Instituttet for Fremtidsforsknings blad Fremtidsorientering (2/2007) - - fremlægger Marie Kraul, Merete Søby og Emilia van Hauen deres idé omkring det parallelle arbejdsmarked hvor de udfordrer det gængse arbejdsmarked med dertil hørende forventninger, som influerer på, hvorfor færre kvinder end mænd optager ledelsesposterne i erhvervslivet.
Én af de illusioner som kvinder oftest mødes med i deres arbejdsliv er, at det er muligt at kombinere arbejdsliv og familieliv. Men vis mig dén kvinde, som ærligt vil indrømme at det virkelig er muligt at kombinere de to i vor tids arbejdsmarked. Så vidt som jeg kan se, er dette blot udtryk for smuk idealisme fra kvinder, som bag lukkede døre må skjule deres au pair piger og i øvrigt være genstand for skuffelse i SFOen, når de igen ikke har formået at invitere til børnefødselsdag derhjemme. Disse kvinder i ledelse lever nemlig under en arbejdsmodel, som stadig ikke levner plads til en egentlig sameksistens af familie og karriereliv.
Således anmoder Kraul, Søby og van Hauen at de danske virksomheder for alvor ryster posen hvad angår den forventning og det arbejdsliv, som påduttes ansatte – både kvinder og mænd – med lederambitioner: ”Derfor kræver det en anden indstilling fra virksomhederne, hvis de ønsker at se flere kvinder på topposterne. Og det kræver, at man opgiver industrisamfundets holdninger til arbejdet om kontrol og synlighed og i stedet erstatter det med resultater og tillid”. Resultater der ikke bygger på face time men snarere på en succesfyldt afvikling af opgaver. Spørgsmålet er så blot hvem der tildeles de karrierefremmende opgaver og hvem der må nøjes med opgaver, som ikke kvalificerer til forfremmelse?
Kan det komme bag på nogen, at kvinder som i forvejen skal jonglere familieliv og karriere kan blive betragtet som kynikere, der ofrer deres børns vilkår, for en hårdtkæmpet plads i solen? Særligt med tanke på, at jeg selv bliver (positivt) overrasket når jeg ser en mand følge sit barn i skole eller trillende en tur om søerne med ungerne uden konen er med. Denne indoktrinering af, at dette billede er utraditionelt hjælper ikke på fordelingen af rollerne, og slet ikke på arbejdspladsen. Samtidig kan det undre mig, at man som oftest, når en kvindelig leder interviewes skal inddrage betragtninger om hvor mange børn hun passer – forstås – ved siden af sit lederjob, hvorimod interessen for hvor meget tid mandlige ledere bruger på hjemmefronten fuldstændig overses.
Kan vi dog for søren ikke snart få vendt bøtten og samstemme forventninger mellem karriereliv og den private sfære, således at diskursen både fra arbejdsgiver og fra ens omgivelser bliver realistisk - således at det afspejler en ny tid og ikke fortidens illusion af en verden hvor kvinden skal præstere i et mandebillede samt en forventning om at skulle opgive på familiefronten? Så kunne det nok være at flere kvinder ville vise tænder og gøre krav på lederjobbet!
Sarah-Alice Skade-Rasmussen
FEMALE NAVIGATORS
Én af de illusioner som kvinder oftest mødes med i deres arbejdsliv er, at det er muligt at kombinere arbejdsliv og familieliv. Men vis mig dén kvinde, som ærligt vil indrømme at det virkelig er muligt at kombinere de to i vor tids arbejdsmarked. Så vidt som jeg kan se, er dette blot udtryk for smuk idealisme fra kvinder, som bag lukkede døre må skjule deres au pair piger og i øvrigt være genstand for skuffelse i SFOen, når de igen ikke har formået at invitere til børnefødselsdag derhjemme. Disse kvinder i ledelse lever nemlig under en arbejdsmodel, som stadig ikke levner plads til en egentlig sameksistens af familie og karriereliv.
Således anmoder Kraul, Søby og van Hauen at de danske virksomheder for alvor ryster posen hvad angår den forventning og det arbejdsliv, som påduttes ansatte – både kvinder og mænd – med lederambitioner: ”Derfor kræver det en anden indstilling fra virksomhederne, hvis de ønsker at se flere kvinder på topposterne. Og det kræver, at man opgiver industrisamfundets holdninger til arbejdet om kontrol og synlighed og i stedet erstatter det med resultater og tillid”. Resultater der ikke bygger på face time men snarere på en succesfyldt afvikling af opgaver. Spørgsmålet er så blot hvem der tildeles de karrierefremmende opgaver og hvem der må nøjes med opgaver, som ikke kvalificerer til forfremmelse?
Kan det komme bag på nogen, at kvinder som i forvejen skal jonglere familieliv og karriere kan blive betragtet som kynikere, der ofrer deres børns vilkår, for en hårdtkæmpet plads i solen? Særligt med tanke på, at jeg selv bliver (positivt) overrasket når jeg ser en mand følge sit barn i skole eller trillende en tur om søerne med ungerne uden konen er med. Denne indoktrinering af, at dette billede er utraditionelt hjælper ikke på fordelingen af rollerne, og slet ikke på arbejdspladsen. Samtidig kan det undre mig, at man som oftest, når en kvindelig leder interviewes skal inddrage betragtninger om hvor mange børn hun passer – forstås – ved siden af sit lederjob, hvorimod interessen for hvor meget tid mandlige ledere bruger på hjemmefronten fuldstændig overses.
Kan vi dog for søren ikke snart få vendt bøtten og samstemme forventninger mellem karriereliv og den private sfære, således at diskursen både fra arbejdsgiver og fra ens omgivelser bliver realistisk - således at det afspejler en ny tid og ikke fortidens illusion af en verden hvor kvinden skal præstere i et mandebillede samt en forventning om at skulle opgive på familiefronten? Så kunne det nok være at flere kvinder ville vise tænder og gøre krav på lederjobbet!
Sarah-Alice Skade-Rasmussen
FEMALE NAVIGATORS
2009/05/27
The economic marriage: on chasing the higher indifference curve in relationships
Michal Noer is a journalist at Forbes.com, who last year published a story on two-career relationships:
“Guys: a word of advice. Marry pretty women or ugly ones. Short ones or tall ones. Blondes or brunettes. Just, whatever you do, don't marry a woman with a career.”
Noer quotes several sources to back up his claim:
“If they quit their jobs and stay home with the kids, they will be unhappy ( Journal of Marriage and Family, 2003). They will be unhappy if they make more money than you do (Social Forces, 2006). You will be unhappy if they make more money than you do (Journal of Marriage and Family, 2001). You will be more likely to fall ill (American Journal of Sociology). Even your house will be dirtier (Institute for Social Research).”
Noer then goes on to citing classic economics, equating a marriage to a method of maximizing output via labour specialization to argue his case for not marrying a career woman.
“Traditionally, men have tended to do "market" or paid work outside the home, and women have tended to do "nonmarket" or household work, including raising children.“
Of course Noer’s piece is blatantly exaggerated to get his point across, and the underlying humour hasn’t passed this writer unnoticed. However, on some level Noer is serious. His questionable sources aside - (Journal of Marriage and Family – really?), the fact that men have “traditionally” tended to “market work”, and that women have adhered to “non-market” work is based on nothing but, well, tradition - who says it couldn’t be the other way around?
If both spouses pursue a career, their income should allow them to outsource “non-market” chores (e.g. to au-pairs with comparative advantages in child-rearing and vacuuming).
Moreover, Noer completely disregards the fact that smart, well-educated men with ambitions are usually attracted to smart, well-educated women with ambitions. It’s not rocket science. And perhaps being able to challenge and stimulate one’s partner might be the best way of landing both parties on a higher indifference curve?
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
“Guys: a word of advice. Marry pretty women or ugly ones. Short ones or tall ones. Blondes or brunettes. Just, whatever you do, don't marry a woman with a career.”
Noer quotes several sources to back up his claim:
“If they quit their jobs and stay home with the kids, they will be unhappy ( Journal of Marriage and Family, 2003). They will be unhappy if they make more money than you do (Social Forces, 2006). You will be unhappy if they make more money than you do (Journal of Marriage and Family, 2001). You will be more likely to fall ill (American Journal of Sociology). Even your house will be dirtier (Institute for Social Research).”
Noer then goes on to citing classic economics, equating a marriage to a method of maximizing output via labour specialization to argue his case for not marrying a career woman.
“Traditionally, men have tended to do "market" or paid work outside the home, and women have tended to do "nonmarket" or household work, including raising children.“
Of course Noer’s piece is blatantly exaggerated to get his point across, and the underlying humour hasn’t passed this writer unnoticed. However, on some level Noer is serious. His questionable sources aside - (Journal of Marriage and Family – really?), the fact that men have “traditionally” tended to “market work”, and that women have adhered to “non-market” work is based on nothing but, well, tradition - who says it couldn’t be the other way around?
If both spouses pursue a career, their income should allow them to outsource “non-market” chores (e.g. to au-pairs with comparative advantages in child-rearing and vacuuming).
Moreover, Noer completely disregards the fact that smart, well-educated men with ambitions are usually attracted to smart, well-educated women with ambitions. It’s not rocket science. And perhaps being able to challenge and stimulate one’s partner might be the best way of landing both parties on a higher indifference curve?
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
2009/05/22
2009/05/21
Kvindelige chefer mobber!
Sådan lød fortolkning af EU rapporten ”Women managers and hierarchical structures in working life” (februar 2009) da den nåede de danske medier i april måned. For hvis der er noget vi elsker i kvinder-og-karriere debatten så er det da at sætte kvinder og mænd i bås, og kan vi da ikke alle blive enige om, at kvinder er styret af deres emotionelle intelligens som gør dem intrigante med hang til sladder!
For mig at se handler debatten snarere om tilvænning til kvindelig ledelse og udvikling heraf. Der er ingen tvivl om, at en kvinde ikke kan, og ikke nødvendigvis skal, lede på samme måde som en mand, men at arbejdsmarkedet og medarbejderne skal tilvænnes kvindelige ledere og de heraf anderledes ledelsesværdier.
Konklusion: endnu en myte om kvinder og lederskab er hermed identificeret.
Læs EU-rapporten her:www.eurofound.europa.eu/publications/htmlfiles/ef08103.htm
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
For mig at se handler debatten snarere om tilvænning til kvindelig ledelse og udvikling heraf. Der er ingen tvivl om, at en kvinde ikke kan, og ikke nødvendigvis skal, lede på samme måde som en mand, men at arbejdsmarkedet og medarbejderne skal tilvænnes kvindelige ledere og de heraf anderledes ledelsesværdier.
Konklusion: endnu en myte om kvinder og lederskab er hermed identificeret.
Læs EU-rapporten her:www.eurofound.europa.eu/publications/htmlfiles/ef08103.htm
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
2009/05/19
Net-værk eller Not-værk?
Erhvervsbladet.dk beskriver i denne uge hvordan kvinder skal begå sig for at komme helt til tops på karrierestigen. I dén anledning giver forfatter Ulla Gunge Hansen de ambitiøse kvinder nogle banebrydende råd med på vejen….
Det første råd er at få sig et godt netværk.
Wow – den lader jeg lige stå i et øjeblik. For hvad er i grunden det gode netværk, og hvorledes skal man udnytte det? Er netværket en del af den golf-klub man mødes i hver anden søndag i Søllerød, for så skulle jeg da lige hilse og sige at medlemskabet i sig selv trækker på lederlønnen som ikke er tilstede. Eller skal netværket hentes på arbejdspladsen, hvor det handler om at dyrke den gennemgribende fælles interesse – nemlig superligafodbold – for at komme ’indenfor’ i det gode netværk?
For min part er det svært at vide i hvilket omfang man skal differentiere imellem sine venner, bekendte, og dem som i tværsummen må udgøre det egentlige netværk. Når og hvis man formår at udskille netværksgruppen af alle i ens bredere omgangskreds, så ønsker jeg mig en formel på, hvordan netværket så bør dyrkes?? Dertil svarer Gunge Hansen, at det handler om at danne netværksgrupper med ligesindede. Ok. Hermed gjort. Og hvad så?
Vi (ambitiøse) kvinder har efterhånden forstået at vi er for flinke til at bede chefen ligeud om lederjobbet, og at vores netværk alt for ofte bliver en snakke-kaffe-klub, hvor der i højere grad bliver talt om parforhold og ønsker til fremtiden, frem for at vi hårdnakket fremlægger vores evner og beder om hjælp til det næste niveau. Men omvendt er der ikke mange som støtter op omkring netværk for kvinder og da slet ikke for unge kvinder, som faktisk giver sig i kast med at netværke professionelt. Denne lille netværksgruppe har således uden held søgt støttende midler fra Danmarks førende fonde med det formål at afholde et storslået netværksarrangement i starten af november, for ambitiøse ligesindede og andre interesserede i at diskutere myter om kvinder i ledelse med nogle af Danmarks fremmeste mandlige ledere.
Og selvom netværket er stiftet og det fundamentet for et opfølgende forrygende netværksarrangement er lagt (for netværk skal jo foregå ansigt til ansigt) kan det stadig være svært at slå igennem med blot at netværke, hvis ambitionerne for ens lederkarriere ellers overstiger normalen.
Lad dette derfor være en opfordring til kvinder, som allerede sidder i lederjobs, om at række en hånd ned til de unge, lederambitiøse kvinder i gode netværk, som savner opbakning i en tid hvor det er blevet for nemt at anbefale netværket som vejen frem.
Vi går ingen steder.
Sarah-Alice Skade-Rasmussen
FEMALE NAVIGATORS
Subscribe to:
Posts (Atom)
