2010/01/21

Gode råd om netværk og jobsøgning

Som snart nyuddannet kandidat i erhvervsøkonomi og psykologi vil jeg her dele et par råd om netværk, som er blevet en af de interesser, som jeg dyrker i stor stil i øjeblikket. Selv under min juleferie i Thailand er jeg ikke typen, der gør mig veltilpas med en plads i solen, men derimod på udkig efter nye interessante projekter eller jobmuligheder. Dette medførte – minsandten - også et jobtilbud på en skøn solbeskinnet strand på Relax bay på Koh Lanta til 300 bhat om dagen – ikke et tilbud man får hver dag! Men en påmindelse fra min bror om mine snart 2 kandidatuddannelser i baglommen, og nogle ambitioner, der rækker udover servicering af cocktails til glade rejsegæster og daglige dykkereventyr (hvilket heller ikke er spor dårligt!), er jeg nu tilbage i Danmark og i fuld gang med jobsøgningen.

Vi har fået det at vide mange gange – netværk netværk netværk! Da fanden ifølge CEO i AS3 Nordic Executive, Ida Bratting Kongsted, har opfundet golfbanerne, er dette endnu en påmindelse og uddybning af, hvad det egentlig vil sige at netværke.

Ifølge Ida Bratting Kongsted, som kickstartede WOW Exenets KarriereGruppe, findes der nogle ganske simple netværksråd.

10 gode netværksråd:

1. Vær opsøgende og åben, stil spørgsmål og lyt aktivt.
2. Hav en klar netværksprofil. Hvad kan du, hvad vil du?
3. Vær strategisk, hvem kan du have udbytte af at møde?
4. Skab nysgerrighed – få andre til at spørge.
5. Bed direkte om hjælp og gode råd - da viser du tillid til andres evner og kompetencer.
6. Sælg ikke dig selv eller dine produkter. Gør dig i stedet interessant at kende – til en værdifuld relation for modparten.
7. Søg netværk, hvor de andre ikke ligner dig.
8. Afsæt tid til netværk
9. Snob op af! Søg dem, der er på et niveau højere end dig på karrierestigen eller i de organisatoriske systemer.
10. Sig tak for hjælpen.

(Kilde: WOW Exenet, 2010).

Det usynlige jobmarked er ligeledes en realitet, som omdiskuteres rundt omkring på landets specialekontorer, og er ligeledes noget som ud fra en ny undersøgelse fra AS3, der viser, at omkring 28% af jobbene bliver annonceret. Det ’usynlige’ jobmarked indeholder altså 72% af jobbene – så det er ifølge Ida Kongsted der, at indsatsen skal koncentreres. Hun påpeger yderligere 3 gode karriereråd:

1. Lav dig selv om til en business case. Anfør på dit CV, hvilken opgave du har løst og med hvilket resultatet. Tydeliggør dine actionpunkter, hvor og hvordan du har handlet. Hvad var problemet, hvad var din aktion, hvad var resultatet.

2. Fortæl succeshistorierne. List resultaterne under det aktuelle punkt på dit CV. Hav evt. forskellige CV’er afhængig af det job, du søger. Sørg dog for overensstemmelse!

3. NETVÆRK! Fanden har opfundet golfbanerne, men de virker...de taler sammen derude - drengene…

Så piger, rådende er hermed videregivet – follow up eller join en golfklub!


Ida Winberg Hemmingsen
FEMALE NAVIGATORS

1 comment:

Berit Asmussen said...

En samling rigtigt gode råd, Ida. Man kan måske tilføje at det også er en god idé, at sige tak for hjælpen nedad - eller sidelæns. En tydelig bevidsthed om, at du respekterer andres arbejde smitter og giver god karma.
Glem heller ikke at have det sjovt, se det sjove i relationerne og når det dukker op og dele din observation/glæde med de andre.

- fin blog,den her..

Berit Asmussen

 
Free Hit Counter