En interessant artikel diskuterer mænd og kvinders arbejdsfordeling, og problemet ved at se omsorgsbegrebet som værende feminint betinget:
Omsorg som et feminint bergeb: ”I dag ser vi ofte, at småbørnsforældre havner i en klassisk arbejdsfordeling, hvor mor er hovedomsorgspersonen, og far er assistent. Samtidig er far hovedforsørger og mor delforsørger med et fleksibelt deltidsjob. Ofte hænger det sammen med det kønssegregerede arbejdsmarked, hvor såkaldte ’kvindefag’ er dårligere lønnede end ’mandefag’. Men dette mønster hænger også sammen med kønsrelaterede forestillinger om omsorg som noget feminint.”
Manden og arbejdspladsens ansvar: ”En udvidelse af mandens omsorgsrolle sker dog ikke i en håndevending. Først må manden selv ønske det. Derudover kræver det, at arbejdsgiverne har en personalepolitik, som forstår, at mænd også får børn. Microsoft Norge opfordrer aktivt sine mandlige ansatte til at tage deres del af forældreorloven. Mandens socialkreds – mænd imellem – må også omdefinere maskuliniteten til at omfatte omsorg.”
Kvinders ansvar: ”Jeg vil påstå, at det først og fremmest er mødrene, som sidder med nøglen til en omfordeling af omsorgsopgaverne. Fædrene skal – af mødrene – have chancen for at blive fuldgyldige omsorgspersoner på deres egne præmisser, ikke bare på mødrenes (...) Kvinder med små børn skal med andre ord stille spørgsmålet, om det er rigtigt, at mødrene skal monopolisere omsorgsopgaverne. Mødre med små børn må spørge sig selv, om de er uundværlige hjemme. Går hjemmet under, hvis du bliver lidt længere på arbejdet?”
Statens ansvar: ”De rammer, der gives af velfærdsstaten, spiller også en stor rolle. Velfærdsstrukturer i familielivet, som for eksempel orlovsregler, påvirker de omsorgsvalg, småbørnsfamilier træffer.”
”I Skandinavien er vi kommet langt på ligestillingsområdet i de seneste hundrede år. Udfordringen består i at finde vej ud af ’succesfælden’. Fælden består i, at den offentlige retorik ser ligestillingen som et faktum. Det gør de sager, der må kæmpes om, mere usynlige og modstanden mere diffus (...) Formelle rettigheder uanset køn er sikrede. Unge kvinder og mænd føler sig ligestillede og tager ligestilling for givet. Men lige rettigheder er ikke det samme som reelle lige muligheder.”
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
2010/01/15
2010/01/05
Kvinder af Verden
I det nordligste hjoerne af Vietnam, helt oppe ved den kinesiske graense, ligger bjergbyen Sapa, hvor turister valfarter til i hobetal for at se de karakteristiske vietnamesiske risterasser. Jeg var der selv for nylig med samme formaal, men da en stor sky taet omsluttede bjerget, var projektet besvaerliggjort en anelse og snakken gik derfor lystigt med vores lokale trekking-guide Sol.
Sol er 18 aar og fra en lille landsby uden for Sapa. Hun har 6 soeskende, heraf en enkelt bror, der som den eneste gaar i gymnasiet. Selv gik Sol ud efter 7.klasse og blev guide herefter. Der er ikke penge til at sende piger i gymnasiet. Hendes engelsk er selvlaert gennem hendes arbejde med turister - Sol er uden tvivl kvikkere end gennemsnittet.
Efter de indledende hoeflighedsfraser spurgte Sol om jeg egentlig var gift. Jeg svarede nej og forklarede at hvor jeg kom fra var det normalt at vente til man var lidt aeldre med at blive gift. Den tyggede hun lidt paa, inden det forsigtigt kom frem at alderen 23 i hendes stamme i allerhoejeste grad var en giftemoden alder, man var naermest paa graensen til at overskride udloebsdatoen. Ventede man alt for laenge var der ingen mand der ville have en. Jeg forklarede at saadan var det til dels ogsaa i min stamme, bare i en lidt senere aldersgruppe.
I de vietnamesiske bjerge gik snakken nu lystigt. Sol forklarede at hun selv var single, om end hendes foraeldre flere gange havde hentydet til om det maaske var i aar til nytaarsfesten, at de skulle hjaelpe hende med at finde en mand.
Det forholder sig saadan i Sapa, at al pardannelse foregaar ved den aarlige nytaarsfest i slutningen af januar. Forberedelserne starter maaneder i forvejen og sladderen gaar lystigt laenge inden. For at hoejne ens attraktivitet skal ens toej vaere saa farverigt og skinnende som muligt. En kvindes skoenhed afhaenger at laengden paa hendes haar og stoerrelsen paa hendes oereringe.
Sol spurgte hvordan man finder en mand i min stamme. Jeg forklarede at det var end noget mere diffus affaere, der foregaar aaret rundt og og overalt. Paa studiet, arbejde, blandt venner, i byen etc. Den tyggede hun laenge paa, inden hun udbroed at det da loed som en enormt stressende maade at soege paa!
Sol var faktisk ikke sikker paa om hun overhoved havde lyst til at blive gift eller faa boern. Det undrede mig umiddelbart. Sol var mere end almindeligt kvik pige, med store oereringe og meget langt haar, som hun sirligt redte og snoede rundt om hovedet, inden hun fastgjorde det med en fin roed kam. Hun forklarede at hun virkeligt holdt af at trekke, men at maendende i hendes stamme var meget jaloux anlagt og at man derfor som gift kvinde ikke kunne arbejde som guide. Desuden var der en hel del arbejde med hus og boern og derfor var det i praksis ikke muligt at vaere vaek paa trekkingture flere dage ad gangen. Sol smilede lidt forlegent og undskyldte, at hun var saa optaget at af alt det med fremtid, hendes job, ambitioner, familie etc, men det var noget der fyldte en hel del, nu hvor nytaarsfesten var lige om hjoernet. Der var ogsaa en del pres fra familien. Jeg grinede og da Sol maabede lidt, forklarede jeg, at de emner skam ogsaa var noget der optog min stammes kvinder en del og fyldte meget i hverdagen.
Paa trods af den ikke kun fysisk store distance, kan man meget billedligt sige, at Sol og jeg fandt hinanden i taagen og efterfoelgende havde en lang snak om det at vaere en ambitioes kvinde med ben i naesen og de udfordringer der naturligt foelger med. Det vaere sig gaeldende om man kommer fra rismarkerne i Vietnam eller fra Sundevedsgade paa Vesterbro!
Sarah Heiberg Landsted
Sol er 18 aar og fra en lille landsby uden for Sapa. Hun har 6 soeskende, heraf en enkelt bror, der som den eneste gaar i gymnasiet. Selv gik Sol ud efter 7.klasse og blev guide herefter. Der er ikke penge til at sende piger i gymnasiet. Hendes engelsk er selvlaert gennem hendes arbejde med turister - Sol er uden tvivl kvikkere end gennemsnittet.
Efter de indledende hoeflighedsfraser spurgte Sol om jeg egentlig var gift. Jeg svarede nej og forklarede at hvor jeg kom fra var det normalt at vente til man var lidt aeldre med at blive gift. Den tyggede hun lidt paa, inden det forsigtigt kom frem at alderen 23 i hendes stamme i allerhoejeste grad var en giftemoden alder, man var naermest paa graensen til at overskride udloebsdatoen. Ventede man alt for laenge var der ingen mand der ville have en. Jeg forklarede at saadan var det til dels ogsaa i min stamme, bare i en lidt senere aldersgruppe.
I de vietnamesiske bjerge gik snakken nu lystigt. Sol forklarede at hun selv var single, om end hendes foraeldre flere gange havde hentydet til om det maaske var i aar til nytaarsfesten, at de skulle hjaelpe hende med at finde en mand.
Det forholder sig saadan i Sapa, at al pardannelse foregaar ved den aarlige nytaarsfest i slutningen af januar. Forberedelserne starter maaneder i forvejen og sladderen gaar lystigt laenge inden. For at hoejne ens attraktivitet skal ens toej vaere saa farverigt og skinnende som muligt. En kvindes skoenhed afhaenger at laengden paa hendes haar og stoerrelsen paa hendes oereringe.
Sol spurgte hvordan man finder en mand i min stamme. Jeg forklarede at det var end noget mere diffus affaere, der foregaar aaret rundt og og overalt. Paa studiet, arbejde, blandt venner, i byen etc. Den tyggede hun laenge paa, inden hun udbroed at det da loed som en enormt stressende maade at soege paa!
Sol var faktisk ikke sikker paa om hun overhoved havde lyst til at blive gift eller faa boern. Det undrede mig umiddelbart. Sol var mere end almindeligt kvik pige, med store oereringe og meget langt haar, som hun sirligt redte og snoede rundt om hovedet, inden hun fastgjorde det med en fin roed kam. Hun forklarede at hun virkeligt holdt af at trekke, men at maendende i hendes stamme var meget jaloux anlagt og at man derfor som gift kvinde ikke kunne arbejde som guide. Desuden var der en hel del arbejde med hus og boern og derfor var det i praksis ikke muligt at vaere vaek paa trekkingture flere dage ad gangen. Sol smilede lidt forlegent og undskyldte, at hun var saa optaget at af alt det med fremtid, hendes job, ambitioner, familie etc, men det var noget der fyldte en hel del, nu hvor nytaarsfesten var lige om hjoernet. Der var ogsaa en del pres fra familien. Jeg grinede og da Sol maabede lidt, forklarede jeg, at de emner skam ogsaa var noget der optog min stammes kvinder en del og fyldte meget i hverdagen.
Paa trods af den ikke kun fysisk store distance, kan man meget billedligt sige, at Sol og jeg fandt hinanden i taagen og efterfoelgende havde en lang snak om det at vaere en ambitioes kvinde med ben i naesen og de udfordringer der naturligt foelger med. Det vaere sig gaeldende om man kommer fra rismarkerne i Vietnam eller fra Sundevedsgade paa Vesterbro!
Sarah Heiberg Landsted
2009/12/30
Womenomics - sammenhængen mellem kvinder, marked og økonomi
Er den nye megatrend.
Den amerikanske womenomics blog af de to journalister Claire Shipman og Katty Kay har vundet genlyd i USA. Bag den danske pendant House of Womenomics står Benja Stig Fagerland og Anne-Mette Michaelsen som i 2010 udgiver bogen ”Think like a woman - the blue ocean thinking” der er inspireret af 2005 bestselleren ”Blue Ocean Strategy”. Den kommende bog stiller spørgsmålet: findes der pink delfiner på det blå ocean? – om virksomheder som har vundet en unik markedsposition ved at have forstået, at kvinder i stigende grad vil blive nøglefigurer i form af lederpotentiale, talentmasse og købestærke forbrugere.
Lad os håbe at 2010 bliver året hvor debatten kommer til at fokusere på nytænkning og det store markedsøkonomiske billede og ikke kun på nitty gritty målinger og statistikker - det synes jo åbenlyst, at vi ikke kommer videre ved at blive ved med at fokusere på hvor få kvinder der er i ledelse.
Godt nytår.
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
Den amerikanske womenomics blog af de to journalister Claire Shipman og Katty Kay har vundet genlyd i USA. Bag den danske pendant House of Womenomics står Benja Stig Fagerland og Anne-Mette Michaelsen som i 2010 udgiver bogen ”Think like a woman - the blue ocean thinking” der er inspireret af 2005 bestselleren ”Blue Ocean Strategy”. Den kommende bog stiller spørgsmålet: findes der pink delfiner på det blå ocean? – om virksomheder som har vundet en unik markedsposition ved at have forstået, at kvinder i stigende grad vil blive nøglefigurer i form af lederpotentiale, talentmasse og købestærke forbrugere.
Lad os håbe at 2010 bliver året hvor debatten kommer til at fokusere på nytænkning og det store markedsøkonomiske billede og ikke kun på nitty gritty målinger og statistikker - det synes jo åbenlyst, at vi ikke kommer videre ved at blive ved med at fokusere på hvor få kvinder der er i ledelse.
Godt nytår.
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
2009/12/21
Jeg, en kystbanefeminist?: Danske feminister anno 2010
I Female Navigators er vi langt fra enige om hvordan ligestilling kan fremmes. En ting er vi dog enige om: der manger i høj grad en nuanceret og gennemgående debat om ligestilling i Danmark. Så kudos til de medier der sparker en diskussion i gang, som Politiken, der p.t. kører en debatserie om feminisme. Den anden artikel i serien sætter fokus på hvad en feminist anno 2010 er (hint: det er ikke en rødstrømpe). Nu mangler vi bare at Tante Berlingeren, 180grader og alle de andre også er med til at sætte en debat i gang. Det vil vi her i Female Navigators glæde os til.
Et par interessante citater fra debatserien:
“Sådan tegner billedet sig anno 2010: Dansk feminisme er nu udspaltet i en masse retninger, der muligvis nok læner sig op ad den gamle grundtanke, men som ikke nødvendigvis føler den store søstersolidaritet med hverandre. Og rækken af nye feministiske betegnelser er da også sigende i sig selv. Vi nævner i flæng: elitefeminister, liberalfeminister, queerfeminister, nyfeminister, kystbanefeminister, prosexfeminister, lipstickfeminister, postfeminister ...”
"Det bliver ofte meget bittert og personligt i Danmark: Mænd er nogle svin, og kvinder er ofre. Det er dig, mand, der sidder lige der og er skyld i det hele (…). Det er jo ikke mænd, der er nogle chauvinister, når de laver fællesskaber på chefgangen. Det gør alle, når de er sammen med nogle, der ligner dem selv. Det gør kvinder også. Problemet er bare, at når der kun er mænd på ledergangen, kan det blive svært for kvinderne at holde ud at være der eller blive en del af den. Omvendt er man ikke opmærksom på, hvor meget mænd også får ud af ligestilling. For eksempel har mange mænd taget muligheden for at være mere sammen med deres børn til sig."
“Vi savner en større offentlig debat, hvor fakta kommer på bordet. Folk ved jo ikke, at vi ikke har ligestilling i Danmark. Vi er alt for dårlige til at diskutere strukturer, kulturer, vaner og adfærd som noget, der står i vejen for kvinderne.”
Mette Mikkelsen,
FEMALE NAVIGATORS
Et par interessante citater fra debatserien:
“Sådan tegner billedet sig anno 2010: Dansk feminisme er nu udspaltet i en masse retninger, der muligvis nok læner sig op ad den gamle grundtanke, men som ikke nødvendigvis føler den store søstersolidaritet med hverandre. Og rækken af nye feministiske betegnelser er da også sigende i sig selv. Vi nævner i flæng: elitefeminister, liberalfeminister, queerfeminister, nyfeminister, kystbanefeminister, prosexfeminister, lipstickfeminister, postfeminister ...”
"Det bliver ofte meget bittert og personligt i Danmark: Mænd er nogle svin, og kvinder er ofre. Det er dig, mand, der sidder lige der og er skyld i det hele (…). Det er jo ikke mænd, der er nogle chauvinister, når de laver fællesskaber på chefgangen. Det gør alle, når de er sammen med nogle, der ligner dem selv. Det gør kvinder også. Problemet er bare, at når der kun er mænd på ledergangen, kan det blive svært for kvinderne at holde ud at være der eller blive en del af den. Omvendt er man ikke opmærksom på, hvor meget mænd også får ud af ligestilling. For eksempel har mange mænd taget muligheden for at være mere sammen med deres børn til sig."
“Vi savner en større offentlig debat, hvor fakta kommer på bordet. Folk ved jo ikke, at vi ikke har ligestilling i Danmark. Vi er alt for dårlige til at diskutere strukturer, kulturer, vaner og adfærd som noget, der står i vejen for kvinderne.”
Mette Mikkelsen,
FEMALE NAVIGATORS
2009/12/11
Ligestillingsdebatten er altid mere interessant når den bakkes op med tal og statistikker...
Det var derfor med stor interesse at jeg skimmede Beskæftigelsesministeriets nye analyserapport om mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Og hvor langt er vi så kommet?
Det er stadig kvinderne der passer børnene: ”Kvinders arbejdstid falder typisk med antallet af børn. Antallet af børn har derimod ikke nogen særlig betydning for mændenes arbejdstid.”
Og det er stadig kvinderne der holder barsel: ”I 2008 blev der i alt udbetalt dagpenge til godt 3,2 mio. ugers orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. Heraf holdt kvinderne ca. 93,8 pct., hvilket er den samme andel som i 2007.”
Mænd tjener stadig mere end kvinderne: I en ti-års periode er forskellen på mænd og kvinders løn i den statslige sektor blevet indsnævret fra 11,6 pct. (1997) til 9,3 pct. (2006). I samme periode – og her snakker vi ti år – har den private sektor haft et set et fald fra 17,7 til 16,2 pct. I den kommunale sektor er løngabet faktisk vokset - i 2006 var gabet 16,9 pct., mens det i 1997 var 16,4 pct.
And the good news? Danske kvinder har den næsthøjeste beskæftigelsesfrekvens blandt udvalgte OECD-lande og lå på 74,3 pct. i 2008.
Mette Mikkelsen (en af de 5,5 pct. af danske kvinder med en lang videregående uddannelse)
FEMALE NAVIGATORS
Det er stadig kvinderne der passer børnene: ”Kvinders arbejdstid falder typisk med antallet af børn. Antallet af børn har derimod ikke nogen særlig betydning for mændenes arbejdstid.”
Og det er stadig kvinderne der holder barsel: ”I 2008 blev der i alt udbetalt dagpenge til godt 3,2 mio. ugers orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. Heraf holdt kvinderne ca. 93,8 pct., hvilket er den samme andel som i 2007.”
Mænd tjener stadig mere end kvinderne: I en ti-års periode er forskellen på mænd og kvinders løn i den statslige sektor blevet indsnævret fra 11,6 pct. (1997) til 9,3 pct. (2006). I samme periode – og her snakker vi ti år – har den private sektor haft et set et fald fra 17,7 til 16,2 pct. I den kommunale sektor er løngabet faktisk vokset - i 2006 var gabet 16,9 pct., mens det i 1997 var 16,4 pct.
And the good news? Danske kvinder har den næsthøjeste beskæftigelsesfrekvens blandt udvalgte OECD-lande og lå på 74,3 pct. i 2008.
Mette Mikkelsen (en af de 5,5 pct. af danske kvinder med en lang videregående uddannelse)
FEMALE NAVIGATORS
2009/11/30
Women battle for boardrooms
In a recent article by the Financial Times it is noted that the trend to get women on boards is not going in the desired direction (namely up). But although this being a negative development, it is not exactly new. New to me was though, that there seems to be a belief among some economists that had there been more women on boards the financial crisis might altogether never have happened! Although I like to have faith in the abilities of my gender I must admit that this seems to be a rather bold statement. Read for yourself and please try to change my perception because if we can change that big macroeconomic trends we are more needed than ever hoped for
Read more here.
Michelle Holmboe Thorsen
FEMALE NAVIGATORS
Read more here.
Michelle Holmboe Thorsen
FEMALE NAVIGATORS
2009/11/22
Er det tid til at se på løsninger frem for at pege fingre?
Feminister i dag har sandelig ikke fået det lettere. Nu er det minsandten fy-fy at ønske sig at kvinder kommer frem i direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne, fordi forfordelingen pludselig er synd for de mænd det går ud over. Sådan har vi kvinder været afholdt fra de store muligheder og chancer, og når vi endelig begynder at se en snert af noget velvilje i vores retning, så er der virkelig noget galt?
Det er i hvert Leny Malacinskis (LM) syn på sagen. I sin bog ”Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt” forsøger LM, at forstå feministernes ønsker om ligestilling, men ender med at afvise de facto, at kvinder diskrimineres.
Hendes fremgang med anvendelse af diverse undersøgelse er mild sagt langt fra videnskabelig, men selv hvis ser bort fra dette minus ved bogen, fremhæver hun blandt andet nogle kvindegrupper, som i min optik har meget lidt med erhvervskvinders problemer om glaslofter og karriere at gøre. Ét eksempel på dette, er de fordelagtige summer som udloddes til universiteterne for at ansætte kvinder i forskerjobs. Et andet eksempel er de prostituerede, som selv har valgt denne levevej, og som mener at reglerne for prostitution begrænser mere end det hjælper. Men er dette virkelig en ligestillingssag som kan sidestilles med kvotering af bestyrelsesposter?
Med denne ’blandet landhandel’ facon rubricerer LM, alle de kvindegrupper, som kæmper for ligestilling, under den samme feminist-klassifikation, uden at tænke på, at verden jo altså er en lille smule mere nuanceret, og at os som gerne ser at dygtige erhvervskvinder også får de samme muligheder som deres mandlige pendanter, ikke nødvendigvis vil gå på barrikaderne på samme måde for at sikre flere kvinder i forskerfag eller nødvendigvis vil have afviklet de prostitueredes rettigheder. Som man siger i erhvervslivet; Hun blander simpelthen æbler og pærer sammen!
Oven i dette, bruger LM mere tid på at kritisere de nuværende og få tiltag, der eksisterer for at skabe mere ligestilling mellem kvinder og mænd, i stedet for at komme med konstruktive løsninger på udfordringen; nemlig, at vi har en kæmpe professionel talentmasse som ikke bliver udnyttet grundet glaslofter, rødvinsklubber og mandenetværk. Som Hanne-Vibeke Holst udtaler i bogen omkring erhvervslivet (selvfølgelig meget generaliserende, men med masser af sandhed gemt i sig): ”der finder allerede en meget stor kønskvotering sted nu til fordel for mænd. Den er bare uformel” (s. 69).
Selvfølgelig skal den mest kompetente mand eller kvinde have jobbet, men LM fortæller os, at der decideret er mangel på de kompetente kvinder. Tja….. hvis ét af kravene for en bestyrelsespost er, at man skal have siddet eller sidde i én eller flere bestyrelser, så tror da pokker, at så få kvinder sidder med til højbords. For vi har jo slet ikke fået tilbuddet førhen eller nu…! Så måske er det mændenes skyld selv (eller LMs skyld pga. bogen) hvis vi i Danmark netop indfører kvindekvoten som i Norge, for at sikre, at kvinderne i hvert fald ikke kan afvises med dét argument, at vi ikke har erfaringen. Omvendt ville det være en fin gestus at undgå kvoteringen, men så ville det kræve at kravet om direkte bestyrelseserfaring blev slækket til fordel for faglig og professionel ekspertise (som mændene forhåbentlig også er udvalgt efter?).
Når langt størstedelen af topposterne og bestyrelsespladserne varetages af mænd, må nogle af disse – ikke alle – være under middel på kompetence-scalaen… eller? Og det er netop her, at de kvalificerede kvinder skal ind. I stedet for at alle mænd ser kvindernes fremmarch som en trussel burde de kvalificerede bestyrelsesformænd, se på mulighederne i at få ryddet ud, hvor der trænger, og så i det mindste give de kvalificerede kvinder en anbefaling for at stille sig i spotlyset…! Faktum er, at der over en bred kam er lige mange kvalificerede og ukvalificerede mænd som betræder vigtige poster i Dansk erhvervsliv. For kvindepuljen må vi formode at fordelingen ligeså er 50-50, så vi derfor ikke bør udelukkes grundet vores kompetencer. Det mest fornuftige ville vel være at få udskiftet de inkompetente mænd med de kompetente kvinder, eller hvad?
LM opsøger desuden en selvudnævnt ekspert i kønsforskelle, hjerneforsker Peter Lund Madsen, som på ’videnskabelig’ vis afgør ligestillingssagen med at konstatere, at kvinderne dybest set hellere vil tage barsel end mændene, hvilket derfor skaber den skævvridning vi har set op indtil i dag (s. 158). Desuagtet at dette må være hans personlige fortolkning frem for en videnskabelig udtalelse, vil jeg mene, at den primære grund til at kvinderne vælger den fulde eller en længere udgave af barslen, skal findes i det enkle argument, at så længe mænd tjener mere end kvinder, i samme job, så ender det som en økonomisk beslutning, frem for et spørgsmål om erfaring eller evner, at kvinderne oftere end mænd går derhjemme. Dette synspunkt bekræftes (heldigvis) i bogen af Mette Deding, som ifølge LM er dén forsker i Danmark, som ved mest om ligeløn. Mette Deding fortsætter: ”Der er faktisk lige kommet en analyse, der viser, at kvinder med børn mister cirka seks procent i løn. Mænd, der får børn, går ikke ned i løn, de får tværtimod mere (…) hvis mænd begynder at tage noget af barslen, vil det gøre folk mere lige på arbejdsmarkedet” (s. 189). Så det er i virkeligheden måske i forbindelse med fordelingen af barselsorloven, at en egentlig kvotering ville kunne sætte skub i ligestillingen, så hverken kvinder eller mænd længere kan undskylde sig.
Og så lad mig slå et sidste slag for ligestilling og ønske mig af den nuværende og kommende regering(er), at man tør ansætte en minister, som faktisk gør noget, frem for at sidde på hænderne, uden at vise en tydelig holdning eller vej fremad. Ingen af de to tidligere ministre (endda en mand og en kvinde) eller nuværende Inger Støjberg synes at turde stille sig frem og vise kulør. Kan det mon være fordi at regeringen ikke har valgt den mest kompetente mand eller kvinde til jobbet? Hvilket bringer mig til det eneste sted, hvor LM måske har fat i den lange ende hvad angår ligestilling i Danmark: I ligestillingsloven har man nemlig kun kvinderne under ligestillingsbeskyttelse i stedet for at beskytte både mænd og kvinder, der måtte opleve uetisk behandling i erhvervslivet. Her kunne en ny og mere initiativrig ligestillingsminister eventuelt starte med at sætte sit præg på debatten – ikke mindst for at skabe den nødvendige forståelse og respekt fra dem, som udelukkende sammenstiller ligestilling med feministerne…
Bøger som LMs er desværre med til at ødelægge den måske lovende debat, som er ved at indfinde sig i Danmark, og sætter dermed en prop i ligestillingsdebatten, som øvrigt ikke bliver fatalt mindre, når vi i fremtiden er færre unge til at betale for flere ældre. Giv kvinderne pladsen og mulighederne, så er der i hvert flere til at trække læsset…
Sarah-Alice Skade-Rasmussen
P.S. Og så behøver jeg vel ikke kommentere yderligere at LMs bog også vrimler med grumme generaliseringer omkring forskelle på mænd og kvinder, som f.eks. når par flytter sammen får manden kun lov til at beholde sit anlæg og tv, og kvinden ellers smider alt andet ud? Altså undertegnede havde ikke noget ønske om at smide min bedre halvdels ting ud, tværtimod var jeg mere end almindeligt taknemlig for mange af de smukke ting, han kom med fra sit hjem, som i dag, sammen med mine ting udgør et venligt og ikke-kønsdiskrimineret hjem!
Det er i hvert Leny Malacinskis (LM) syn på sagen. I sin bog ”Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt” forsøger LM, at forstå feministernes ønsker om ligestilling, men ender med at afvise de facto, at kvinder diskrimineres.
Hendes fremgang med anvendelse af diverse undersøgelse er mild sagt langt fra videnskabelig, men selv hvis ser bort fra dette minus ved bogen, fremhæver hun blandt andet nogle kvindegrupper, som i min optik har meget lidt med erhvervskvinders problemer om glaslofter og karriere at gøre. Ét eksempel på dette, er de fordelagtige summer som udloddes til universiteterne for at ansætte kvinder i forskerjobs. Et andet eksempel er de prostituerede, som selv har valgt denne levevej, og som mener at reglerne for prostitution begrænser mere end det hjælper. Men er dette virkelig en ligestillingssag som kan sidestilles med kvotering af bestyrelsesposter?
Med denne ’blandet landhandel’ facon rubricerer LM, alle de kvindegrupper, som kæmper for ligestilling, under den samme feminist-klassifikation, uden at tænke på, at verden jo altså er en lille smule mere nuanceret, og at os som gerne ser at dygtige erhvervskvinder også får de samme muligheder som deres mandlige pendanter, ikke nødvendigvis vil gå på barrikaderne på samme måde for at sikre flere kvinder i forskerfag eller nødvendigvis vil have afviklet de prostitueredes rettigheder. Som man siger i erhvervslivet; Hun blander simpelthen æbler og pærer sammen!
Oven i dette, bruger LM mere tid på at kritisere de nuværende og få tiltag, der eksisterer for at skabe mere ligestilling mellem kvinder og mænd, i stedet for at komme med konstruktive løsninger på udfordringen; nemlig, at vi har en kæmpe professionel talentmasse som ikke bliver udnyttet grundet glaslofter, rødvinsklubber og mandenetværk. Som Hanne-Vibeke Holst udtaler i bogen omkring erhvervslivet (selvfølgelig meget generaliserende, men med masser af sandhed gemt i sig): ”der finder allerede en meget stor kønskvotering sted nu til fordel for mænd. Den er bare uformel” (s. 69).
Selvfølgelig skal den mest kompetente mand eller kvinde have jobbet, men LM fortæller os, at der decideret er mangel på de kompetente kvinder. Tja….. hvis ét af kravene for en bestyrelsespost er, at man skal have siddet eller sidde i én eller flere bestyrelser, så tror da pokker, at så få kvinder sidder med til højbords. For vi har jo slet ikke fået tilbuddet førhen eller nu…! Så måske er det mændenes skyld selv (eller LMs skyld pga. bogen) hvis vi i Danmark netop indfører kvindekvoten som i Norge, for at sikre, at kvinderne i hvert fald ikke kan afvises med dét argument, at vi ikke har erfaringen. Omvendt ville det være en fin gestus at undgå kvoteringen, men så ville det kræve at kravet om direkte bestyrelseserfaring blev slækket til fordel for faglig og professionel ekspertise (som mændene forhåbentlig også er udvalgt efter?).
Når langt størstedelen af topposterne og bestyrelsespladserne varetages af mænd, må nogle af disse – ikke alle – være under middel på kompetence-scalaen… eller? Og det er netop her, at de kvalificerede kvinder skal ind. I stedet for at alle mænd ser kvindernes fremmarch som en trussel burde de kvalificerede bestyrelsesformænd, se på mulighederne i at få ryddet ud, hvor der trænger, og så i det mindste give de kvalificerede kvinder en anbefaling for at stille sig i spotlyset…! Faktum er, at der over en bred kam er lige mange kvalificerede og ukvalificerede mænd som betræder vigtige poster i Dansk erhvervsliv. For kvindepuljen må vi formode at fordelingen ligeså er 50-50, så vi derfor ikke bør udelukkes grundet vores kompetencer. Det mest fornuftige ville vel være at få udskiftet de inkompetente mænd med de kompetente kvinder, eller hvad?
LM opsøger desuden en selvudnævnt ekspert i kønsforskelle, hjerneforsker Peter Lund Madsen, som på ’videnskabelig’ vis afgør ligestillingssagen med at konstatere, at kvinderne dybest set hellere vil tage barsel end mændene, hvilket derfor skaber den skævvridning vi har set op indtil i dag (s. 158). Desuagtet at dette må være hans personlige fortolkning frem for en videnskabelig udtalelse, vil jeg mene, at den primære grund til at kvinderne vælger den fulde eller en længere udgave af barslen, skal findes i det enkle argument, at så længe mænd tjener mere end kvinder, i samme job, så ender det som en økonomisk beslutning, frem for et spørgsmål om erfaring eller evner, at kvinderne oftere end mænd går derhjemme. Dette synspunkt bekræftes (heldigvis) i bogen af Mette Deding, som ifølge LM er dén forsker i Danmark, som ved mest om ligeløn. Mette Deding fortsætter: ”Der er faktisk lige kommet en analyse, der viser, at kvinder med børn mister cirka seks procent i løn. Mænd, der får børn, går ikke ned i løn, de får tværtimod mere (…) hvis mænd begynder at tage noget af barslen, vil det gøre folk mere lige på arbejdsmarkedet” (s. 189). Så det er i virkeligheden måske i forbindelse med fordelingen af barselsorloven, at en egentlig kvotering ville kunne sætte skub i ligestillingen, så hverken kvinder eller mænd længere kan undskylde sig.
Og så lad mig slå et sidste slag for ligestilling og ønske mig af den nuværende og kommende regering(er), at man tør ansætte en minister, som faktisk gør noget, frem for at sidde på hænderne, uden at vise en tydelig holdning eller vej fremad. Ingen af de to tidligere ministre (endda en mand og en kvinde) eller nuværende Inger Støjberg synes at turde stille sig frem og vise kulør. Kan det mon være fordi at regeringen ikke har valgt den mest kompetente mand eller kvinde til jobbet? Hvilket bringer mig til det eneste sted, hvor LM måske har fat i den lange ende hvad angår ligestilling i Danmark: I ligestillingsloven har man nemlig kun kvinderne under ligestillingsbeskyttelse i stedet for at beskytte både mænd og kvinder, der måtte opleve uetisk behandling i erhvervslivet. Her kunne en ny og mere initiativrig ligestillingsminister eventuelt starte med at sætte sit præg på debatten – ikke mindst for at skabe den nødvendige forståelse og respekt fra dem, som udelukkende sammenstiller ligestilling med feministerne…
Bøger som LMs er desværre med til at ødelægge den måske lovende debat, som er ved at indfinde sig i Danmark, og sætter dermed en prop i ligestillingsdebatten, som øvrigt ikke bliver fatalt mindre, når vi i fremtiden er færre unge til at betale for flere ældre. Giv kvinderne pladsen og mulighederne, så er der i hvert flere til at trække læsset…
Sarah-Alice Skade-Rasmussen
P.S. Og så behøver jeg vel ikke kommentere yderligere at LMs bog også vrimler med grumme generaliseringer omkring forskelle på mænd og kvinder, som f.eks. når par flytter sammen får manden kun lov til at beholde sit anlæg og tv, og kvinden ellers smider alt andet ud? Altså undertegnede havde ikke noget ønske om at smide min bedre halvdels ting ud, tværtimod var jeg mere end almindeligt taknemlig for mange af de smukke ting, han kom med fra sit hjem, som i dag, sammen med mine ting udgør et venligt og ikke-kønsdiskrimineret hjem!
2009/11/18
At være feminist er ikke karrierefremmende
”Masser af de dygtige, yngre, veluddannede kvinder er vokset op i en overflodstid, som ikke kaldte på oprør. De er tit for tilbageholdende med at bede om lønforhøjelse og avancement og mangler mændenes selvhævdende adfærd. Og de har lært, at oprørske kvinder er dårligt nyt. For den dæmonisering af feminismen, som begyndte i 90’erne og er fortsat helt op til i dag, har lagt effektivt låg på de yngre kvinders kritik af manglende ligestilling. At være feminist er ikke karrierefremmende, så kort kan det siges. Og det kan tilføjes, at det har det aldrig været. (Men det er noget sjovere end at være passiv).”
Suzanne Giese, forfatter
Suzanne Giese, forfatter
2009/11/13
MORGENDAGENS ANSVARLIGE GLOBALE LEDERSKAB
Fra Sydafrika tilbage til København:
D. 29. oktober 2009 holdt Udviklingsminister Ulla Tørnæs' tale ved konferencen ”Leadership Challenge” i Axelborg, København.
Her tog hun udgangspunkt i finanskrisen og de globale udfordringer, hvor der er behov for, at erhvervslivet engagerer sig i endnu højere grad, end tilfældet er i dag. Her pointerer hun at der er tale om en ny moderne virksomhedsledelse: ”Vi ser en klar tendens til, at moderne virksomhedsledelse ikke kun handler om finansiel risikostyring. Moderne virksomhedsledelse handler også om global risikostyring i forhold til globale udfordringer!”.
Men moderne virksomhedsledelse handler også om at tage ansvar for både klima og fattigdoms-problematikker: ”Fattigdom har mange ansigter. Fattigdom er ikke kun et spørgsmål om ikke at have penge nok til at klare dagen og vejen. Fattigdom handler også om de muligheder, det enkelte individ ikke får gennem livet”.
Ulla Tørnæs inddrager FNs Millennium Development Goals, som hun tilføjer, er afgørende for at millioner af mennesker kan løftes ud af fattigdom:”Det gælder ikke mindst i forhold til mål 3, der handler om kvinders ligestilling. Her har vi fra dansk side mobiliseret en række centrale beslutningstagere i bestræbelserne på at fremme lighed mellem kvinder og mænd i udviklingslande”.
- Og det er her det begynder at blive interessant i forhold til at følge op på kvinders ligestilling i Sydafrika: ”Kvinders potentiale for at skabe økonomisk vækst er på mange måder nøglen til udvikling. Sammenhængen er ganske enkel. For hvis halvdelen af et lands befolkning ikke har adgang til kredit, teknologi, uddannelse og ret til at eje jord og ejendom, vil de menneskelige ressourcer ikke blive udnyttet optimalt. Det siger næsten sig selv!”
Kvinder og ledelse er således ikke blot på agendaen i Danmark, men Ulla Tørnæs har også intentioner om flere kvindelige ledere internationalt: ”Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne ser, at vi både i Danmark og internationalt får flere kvindelige ledere. Jeg har mødt adskillige driftige, innovative kvindelige ledere på mine mange rejser. De er på ingen måder deres mandlige kolleger underlegne – snarere tværtimod. Og de har inspireret mig”.
Til slut tilføjer hun: ”Når jeg skuer ud over deltagerne i dag, kan jeg ikke dy mig: "Morgendagens ansvarlige globale leder må gerne være kvinde!”.
Men gad vide, hvordan Ulla Tørnæs´ fine intentioner bliver en realitet set i lyset af Sydafrikas seks primære holdninger angående den samfundsmæssige accept af vold mod kvinder, som antages at være den største hindring for kvinders rettigheder?
Et skridt på vejen er privatsektor dreven udvikling og dermed danske virksomheders tilslutning til principperne bag FN’s Global Compact, som er nødvendig for at forbedre levevilkår for millioner af mennesker i udviklingslandene. Den ansvarlige globale virksomhedsleder har derfor stillet sig selv spørgsmålet: Hvordan kan min virksomhed understøtte ligestilling mellem kvinder og mænd?
Ida Winberg Hemmingsen
FEMALE NAVIGATORS
Fra Sydafrika tilbage til København:
D. 29. oktober 2009 holdt Udviklingsminister Ulla Tørnæs' tale ved konferencen ”Leadership Challenge” i Axelborg, København.
Her tog hun udgangspunkt i finanskrisen og de globale udfordringer, hvor der er behov for, at erhvervslivet engagerer sig i endnu højere grad, end tilfældet er i dag. Her pointerer hun at der er tale om en ny moderne virksomhedsledelse: ”Vi ser en klar tendens til, at moderne virksomhedsledelse ikke kun handler om finansiel risikostyring. Moderne virksomhedsledelse handler også om global risikostyring i forhold til globale udfordringer!”.
Men moderne virksomhedsledelse handler også om at tage ansvar for både klima og fattigdoms-problematikker: ”Fattigdom har mange ansigter. Fattigdom er ikke kun et spørgsmål om ikke at have penge nok til at klare dagen og vejen. Fattigdom handler også om de muligheder, det enkelte individ ikke får gennem livet”.
Ulla Tørnæs inddrager FNs Millennium Development Goals, som hun tilføjer, er afgørende for at millioner af mennesker kan løftes ud af fattigdom:”Det gælder ikke mindst i forhold til mål 3, der handler om kvinders ligestilling. Her har vi fra dansk side mobiliseret en række centrale beslutningstagere i bestræbelserne på at fremme lighed mellem kvinder og mænd i udviklingslande”.
- Og det er her det begynder at blive interessant i forhold til at følge op på kvinders ligestilling i Sydafrika: ”Kvinders potentiale for at skabe økonomisk vækst er på mange måder nøglen til udvikling. Sammenhængen er ganske enkel. For hvis halvdelen af et lands befolkning ikke har adgang til kredit, teknologi, uddannelse og ret til at eje jord og ejendom, vil de menneskelige ressourcer ikke blive udnyttet optimalt. Det siger næsten sig selv!”
Kvinder og ledelse er således ikke blot på agendaen i Danmark, men Ulla Tørnæs har også intentioner om flere kvindelige ledere internationalt: ”Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne ser, at vi både i Danmark og internationalt får flere kvindelige ledere. Jeg har mødt adskillige driftige, innovative kvindelige ledere på mine mange rejser. De er på ingen måder deres mandlige kolleger underlegne – snarere tværtimod. Og de har inspireret mig”.
Til slut tilføjer hun: ”Når jeg skuer ud over deltagerne i dag, kan jeg ikke dy mig: "Morgendagens ansvarlige globale leder må gerne være kvinde!”.
Men gad vide, hvordan Ulla Tørnæs´ fine intentioner bliver en realitet set i lyset af Sydafrikas seks primære holdninger angående den samfundsmæssige accept af vold mod kvinder, som antages at være den største hindring for kvinders rettigheder?
Et skridt på vejen er privatsektor dreven udvikling og dermed danske virksomheders tilslutning til principperne bag FN’s Global Compact, som er nødvendig for at forbedre levevilkår for millioner af mennesker i udviklingslandene. Den ansvarlige globale virksomhedsleder har derfor stillet sig selv spørgsmålet: Hvordan kan min virksomhed understøtte ligestilling mellem kvinder og mænd?
Ida Winberg Hemmingsen
FEMALE NAVIGATORS
2009/11/10
Krigen mod kvinderne
Da jeg i øjeblikket er bosiddende i Sydafrika kunne jeg ikke undgå at bide mærke i følgende overskrift, da jeg tjekkede de danske nyhedsmedier forleden: Sydafrika slår Danmark i ligestilling.
I stedet for at genoptage en diskussion som jeg før har stillet spørgsmålstegn ved i dette forum, nemlig hvorfor statistikker og andre spørgeundersøgelser baseret på tvivlsomme metoder og data udvikler sig til fordrejede og usande postulater om årsager, spekulationer og fortællinger om hvorfor det står så dårligt til med at gøre brug af kompetente kvinder i ledelse, vil jeg vende jeres opmærksom mod et andet emne. Efter 2 måneder i min første fuldtidsstilling i Sydafrika, kan jeg berette om et lidt andet billede af ligestillingsdebatten – eller rettere mangel på samme. Efter blot et par måneder i landet kan jeg selvfølgelig ikke tillade mig at generalisere men blot berette om min oplevelse af, hvorfor den sydafrikanske kvinde langt fra er 100 procent med på ’Rainbow Nation’ holdet.
Det kan som godt være at man for nylig har rykket et par kvinder ind i parlamentet samt på nogle ministre poster, men ifølge landets ligestillings fortalere er disse kvinder aflønnet med en latterlig lille procentdel af en normal mandlig funktionær løn. Sådanne tiltag er nærmere en del af landets imageforbedring som værende et moderne demokrati som forberedelse til næste sommer, hvor verden for første gang nogensinde har fokus på Sydafrika i forbindelse med en positiv begivenhed, nemlig VM i fodbold. Kvindelige ledere præger heller ikke det sydafrikanske erhvervsliv, men der findes dog et par seriøse og veletablerede tiltag for professionelle kvinder. Hvilket er en god start.
Årsagen til den manglende ligestillingsdebat i det ellers så succesfulde og rige afrikanske land er, udover Præsident Jacob Zumas berømte udtalelse tilbage i 2006 om hvorledes et bad efter samleje kan forhindre overførelse af HIV/AIDS, dog ikke så svær at finde forklaringer på. I en artikel i det sydafrikanske The Times i dag, med overskriften The War against Women, er seks primære holdninger fremlagt som værende den største hindring for kvinders rettigheder i Sydafrika, nemlig den samfundsmæssige accept af vold mod kvinder. De er følgende:
1. It is okay to beat a or be beaten by a your partner because it is a sign of love
2. A man is entitled to sex whenever he wants it
3. A woman seen or heard being beaten must have done something to deserve it
4. Friends and family should not do anything about a man known to be violent towards his partner
5. Women entice men and that is why they are raped
6. It is accepted that leaders in our communities remain silent about physical and sexual violence against women.
Jeg må desværre konkludere at jeg ikke køber Sydafrikas nye status som det 6. land i verden med mindst forskel på mænd og kvinder.
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
I stedet for at genoptage en diskussion som jeg før har stillet spørgsmålstegn ved i dette forum, nemlig hvorfor statistikker og andre spørgeundersøgelser baseret på tvivlsomme metoder og data udvikler sig til fordrejede og usande postulater om årsager, spekulationer og fortællinger om hvorfor det står så dårligt til med at gøre brug af kompetente kvinder i ledelse, vil jeg vende jeres opmærksom mod et andet emne. Efter 2 måneder i min første fuldtidsstilling i Sydafrika, kan jeg berette om et lidt andet billede af ligestillingsdebatten – eller rettere mangel på samme. Efter blot et par måneder i landet kan jeg selvfølgelig ikke tillade mig at generalisere men blot berette om min oplevelse af, hvorfor den sydafrikanske kvinde langt fra er 100 procent med på ’Rainbow Nation’ holdet.
Det kan som godt være at man for nylig har rykket et par kvinder ind i parlamentet samt på nogle ministre poster, men ifølge landets ligestillings fortalere er disse kvinder aflønnet med en latterlig lille procentdel af en normal mandlig funktionær løn. Sådanne tiltag er nærmere en del af landets imageforbedring som værende et moderne demokrati som forberedelse til næste sommer, hvor verden for første gang nogensinde har fokus på Sydafrika i forbindelse med en positiv begivenhed, nemlig VM i fodbold. Kvindelige ledere præger heller ikke det sydafrikanske erhvervsliv, men der findes dog et par seriøse og veletablerede tiltag for professionelle kvinder. Hvilket er en god start.
Årsagen til den manglende ligestillingsdebat i det ellers så succesfulde og rige afrikanske land er, udover Præsident Jacob Zumas berømte udtalelse tilbage i 2006 om hvorledes et bad efter samleje kan forhindre overførelse af HIV/AIDS, dog ikke så svær at finde forklaringer på. I en artikel i det sydafrikanske The Times i dag, med overskriften The War against Women, er seks primære holdninger fremlagt som værende den største hindring for kvinders rettigheder i Sydafrika, nemlig den samfundsmæssige accept af vold mod kvinder. De er følgende:
1. It is okay to beat a or be beaten by a your partner because it is a sign of love
2. A man is entitled to sex whenever he wants it
3. A woman seen or heard being beaten must have done something to deserve it
4. Friends and family should not do anything about a man known to be violent towards his partner
5. Women entice men and that is why they are raped
6. It is accepted that leaders in our communities remain silent about physical and sexual violence against women.
Jeg må desværre konkludere at jeg ikke køber Sydafrikas nye status som det 6. land i verden med mindst forskel på mænd og kvinder.
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
2009/10/30
Danmark på en 43. plads i ligeløn
Danske kvinder er gode til at blive uddannet - men alligevel er ligeløn noget, der ligger langt væk fra dagligdagen.
Danmark er kun nr. 43 i at sikre kvinder ligeløn, konkluderer World Economic Forum onsdag i sin årlige globale ligestillingsrapport, hvor de har undersøgt ligestilling i 134 lande.
Kvinder, der ligger bedst lønmæssigt i forhold til mænd, er fra Usbekistan. På anden og tredjepladsen finder man Gambia og Georgien.
Norge ligger på en 27. plads, mens svenske kvinder kommer ind som nummer 41.
Danmark er kun nr. 43 i at sikre kvinder ligeløn, konkluderer World Economic Forum onsdag i sin årlige globale ligestillingsrapport, hvor de har undersøgt ligestilling i 134 lande.
Kvinder, der ligger bedst lønmæssigt i forhold til mænd, er fra Usbekistan. På anden og tredjepladsen finder man Gambia og Georgien.
Norge ligger på en 27. plads, mens svenske kvinder kommer ind som nummer 41.
2009/10/23
Female Navigators event: Kvinder i bestyrelser
Female Navigators-eventet, ”Kvinder i Bestyrelser” satte fokus på temaer som det grundlæggende fundament krævet til bestyrelsesposter, samt gode råd til hvordan unge kvinder og mænd kan forberede sig på at komme i betragtning til en bestyrelsesplads.
Panelet bestod af professor på CBS, Majken Schultz, partner hos Kromann Reumert, Marianne Philip og Managing Director hos Breinholt Consulting, Helle M. Breinholt. Eva Veileborg Hald, Strategic Project Director hos Novozymes fungerede som moderator. Efter eventet havde Moment Talent sponsoreret forfriskninger, og mange benyttede sig af muligheden til få networket.
Under selve debatten var der bred enighed om hvordan de fleste spørgsmål skulle besvares. Finn Krogh Rants’ (adm. direktør for rekrutteringsvirksomheden Amrop Danmark) mening om, at bestyrelsesmedlemmer bør være, eller have været, adm. direktør, blev diskuteret. Her blev det pointeret, at det i så fald ville være svært at få flere kvinder til at få bestyrelsesposter til kvinder, da de i forvejen er meget få kvinder der bliver adm. direktører. En af aftenens forhåbninger fra paneldeltagerne var at flere kvinder ville blive adm. direktører for dermed også at kunne indtage bestyrelseslokalerne.
Her er et udpluk af aftenens udtalelser fra panelet:
Tilgang
• Tænk på dig selv som et egnet medlem i en bestyrelse og mindre på dig selv som kvinde.
• Lad være med at netværke udelukkende med kvinder.
• Accepter at du aldrig bliver ”one of the guys”.
• Bestyrelses poster giver inspiration.
• Gør op med dig selv om du kan acceptere de omkostninger der er ved at komme højere op i hierarkiet i en virksomhed samt at være medlem af en bestyrelse.
• Man skal have mod til at svare i en bestyrelse. Ofte sidder du alene som kvinde og der hjælper det ikke noget at sidde i et hjørne.
• Du kommer i betragtning hvis du er god til det du laver, så fokuser på det!
• Stå ved din egen holdning- modet skal være der!
• Tro på dig selv.
Kvoter
• Vær imod kvoter. Kvoter får respekten for både kommende og nuværende kvinder i bestyrelsesposter til at falme, da opfattelsen vil være at de er valgt grundet deres køn, og ikke på grund af deres faglige kunnen.
• Vi skal ikke følge Norge med hensyn til kvoter i bestyrelser, for der er ingen beviser på at det rent faktisk er med til at skabe mere kompetente bestyrelser.
Fremtræden/Orientering
• Du skal være synlig men samtidig have fokus på hvor du vælger at være synlig.
• Udstrål seriøsitet.
• Læs avisen og sørg for hele tiden at være velorienteret. Læs forskellige aviser - så kommer du lidt bredere ud
Det praktiske
• Prøv at få hushjælp - man behøver ikke lave det hele selv.
• Vær opsat på ikke nødvendigvis at have fritid og særlig meget tid til dig selv.
Samfundet
• Det kræver et holdningsskifte hos mændene før kvinderne kan komme frem!
• Vi skal arbejde hårdere på at få kvinder ind i de højeste jobfunktioner, fordi så kommer bestyrelsesposterne af sig selv.
Sidst men ikke mindst blev det gjort klart at kvindedebatten i Danmark ikke er ved at dø ud. Vi har derfor god grund til at fortsætte diskursen, da den slet ikke er på samme niveau som i andre skandinaviske lande. Paneldeltagerne mente, at der stadigvæk er en del arbejde for Female Navigators at tage fat i.
Panelet bestod af professor på CBS, Majken Schultz, partner hos Kromann Reumert, Marianne Philip og Managing Director hos Breinholt Consulting, Helle M. Breinholt. Eva Veileborg Hald, Strategic Project Director hos Novozymes fungerede som moderator. Efter eventet havde Moment Talent sponsoreret forfriskninger, og mange benyttede sig af muligheden til få networket.
Under selve debatten var der bred enighed om hvordan de fleste spørgsmål skulle besvares. Finn Krogh Rants’ (adm. direktør for rekrutteringsvirksomheden Amrop Danmark) mening om, at bestyrelsesmedlemmer bør være, eller have været, adm. direktør, blev diskuteret. Her blev det pointeret, at det i så fald ville være svært at få flere kvinder til at få bestyrelsesposter til kvinder, da de i forvejen er meget få kvinder der bliver adm. direktører. En af aftenens forhåbninger fra paneldeltagerne var at flere kvinder ville blive adm. direktører for dermed også at kunne indtage bestyrelseslokalerne.
Her er et udpluk af aftenens udtalelser fra panelet:
Tilgang
• Tænk på dig selv som et egnet medlem i en bestyrelse og mindre på dig selv som kvinde.
• Lad være med at netværke udelukkende med kvinder.
• Accepter at du aldrig bliver ”one of the guys”.
• Bestyrelses poster giver inspiration.
• Gør op med dig selv om du kan acceptere de omkostninger der er ved at komme højere op i hierarkiet i en virksomhed samt at være medlem af en bestyrelse.
• Man skal have mod til at svare i en bestyrelse. Ofte sidder du alene som kvinde og der hjælper det ikke noget at sidde i et hjørne.
• Du kommer i betragtning hvis du er god til det du laver, så fokuser på det!
• Stå ved din egen holdning- modet skal være der!
• Tro på dig selv.
Kvoter
• Vær imod kvoter. Kvoter får respekten for både kommende og nuværende kvinder i bestyrelsesposter til at falme, da opfattelsen vil være at de er valgt grundet deres køn, og ikke på grund af deres faglige kunnen.
• Vi skal ikke følge Norge med hensyn til kvoter i bestyrelser, for der er ingen beviser på at det rent faktisk er med til at skabe mere kompetente bestyrelser.
Fremtræden/Orientering
• Du skal være synlig men samtidig have fokus på hvor du vælger at være synlig.
• Udstrål seriøsitet.
• Læs avisen og sørg for hele tiden at være velorienteret. Læs forskellige aviser - så kommer du lidt bredere ud
Det praktiske
• Prøv at få hushjælp - man behøver ikke lave det hele selv.
• Vær opsat på ikke nødvendigvis at have fritid og særlig meget tid til dig selv.
Samfundet
• Det kræver et holdningsskifte hos mændene før kvinderne kan komme frem!
• Vi skal arbejde hårdere på at få kvinder ind i de højeste jobfunktioner, fordi så kommer bestyrelsesposterne af sig selv.
Sidst men ikke mindst blev det gjort klart at kvindedebatten i Danmark ikke er ved at dø ud. Vi har derfor god grund til at fortsætte diskursen, da den slet ikke er på samme niveau som i andre skandinaviske lande. Paneldeltagerne mente, at der stadigvæk er en del arbejde for Female Navigators at tage fat i.
2009/10/13
Fri mig for yderfløjene
Det lader til at ligestillingsdebatten altid foregår på fløjene. Enten er man et socialistisk, selvmedlidende offer for mandschauvinisme, som vil gennemsyre samfundet med rigide kvoteregler. Ellers er man en superliberal mandekvinde, hævet over ethvert kønsskel, der benægter social konstruktivme og den historiske kontekst.
Et glimrende eksempel på en person der trækker de hårde linjer op – igen – er Leny Malacinski, der netop er udkommet med bogen ’Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt’. I bogen bliver der råbet højt af veluddannede kvinder på orlov, der triller rundt om Søerne i København med en caffelatte i hånden, og føler sig som mandssamfundets store ofre:
”Det pudsige er, at de kvinder, der taler højest om at være ofre for mandlig undertrykkelse, er fra samfundets elite. De er jo selv levende beviser på fraværet af kvindeundertrykkelse.”
Jeg støtter op om, at Malincinski er med til at skubbe ligestillingsdebatten i gang (fordi det er der brug for). Men jeg ville ønske, at de ligestillingsdebattører der fik mest spalteplads var dem med de afbalancerede og moderate holdninger. Det er ærgerligt at debatten i Danmark gang på gang bliver reduceret til at være sort-hvid, enten-eller, og for-eller-imod-kvoter.
Statistikkerne viser, at der er mange ting galt med ligestilling i Danmark. Lad os prøve at undgå de fingerpegende mundhuggerier, og i stedet engagere os i en substantiv og nuanceret debat.
Jeg gider ikke at være en yderfløjsstereotyp bare fordi jeg gerne vil snakke om ligestilling.
Mette Mikkelsen,
FEMALE NAVIGATORS
Et glimrende eksempel på en person der trækker de hårde linjer op – igen – er Leny Malacinski, der netop er udkommet med bogen ’Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt’. I bogen bliver der råbet højt af veluddannede kvinder på orlov, der triller rundt om Søerne i København med en caffelatte i hånden, og føler sig som mandssamfundets store ofre:
”Det pudsige er, at de kvinder, der taler højest om at være ofre for mandlig undertrykkelse, er fra samfundets elite. De er jo selv levende beviser på fraværet af kvindeundertrykkelse.”
Jeg støtter op om, at Malincinski er med til at skubbe ligestillingsdebatten i gang (fordi det er der brug for). Men jeg ville ønske, at de ligestillingsdebattører der fik mest spalteplads var dem med de afbalancerede og moderate holdninger. Det er ærgerligt at debatten i Danmark gang på gang bliver reduceret til at være sort-hvid, enten-eller, og for-eller-imod-kvoter.
Statistikkerne viser, at der er mange ting galt med ligestilling i Danmark. Lad os prøve at undgå de fingerpegende mundhuggerier, og i stedet engagere os i en substantiv og nuanceret debat.
Jeg gider ikke at være en yderfløjsstereotyp bare fordi jeg gerne vil snakke om ligestilling.
Mette Mikkelsen,
FEMALE NAVIGATORS
2009/10/04
Kvinder, tag ansvar for jeres egen barsel og karriere - og drop piveriet!
I bogen ”Overlevelsesguide for mødre” tager forfatter Maren Uthaug mange spændende emner op, som finder relevans inden for det berømte koncept work-life balance. Nedenstående omfatter enkelte uddrag og citater fra bogen, som finder relevans for kvinder, der måtte overveje at blive mor eller som undertegnede allerede er blevet mor for nylig.
Ifølge Jesper Juul, familieterapeut og forfatter, bliver kvinder anklaget for at svigte deres børn fordi vi vil have en karriere: ”I gamle dage havde mange kvinder også arbejde – men dengang hed det netop arbejde. Det var noget, man havde, fordi man var nødt til at tjene penge og forsørge familien. Men i dag hedder det karriere – og karriere er modsat arbejde, noget man har for sin egen fonøjelses skyld. Og så er der grobund for skyldfølelse.”
Denne skyldfølelse er i høj grad, noget som kvinderne gang på gang giver både sig selv og hinanden. Derfor bør enhver mor begynde sin barsel med at beslutte sig for, at droppe denne skyld og anerkende at man i dagens Danmark nærmest er nødt til at arbejde for at sikre den dobbelte indkomst, som skal forsørge familien. Og så kan man trøste sig med, at man i det mindste ikke sender sine unger i marken som femårige for at slide, men i stedet sender dem i udflytterbørnehave med økologiske madpakker fra kommunen.
Gry, mor til Gustav, 5 år, og Valdemar, 3 år, fortsætter om barsel: ”En mor er alene med sit barn otte timer hver dag, mens hun er på barsel. Så når barnet er et år, har hun sammenlagt haft 121 døgn alene med barnet. Manden har til sammenligning haft fem timer alene med barnet om ugen, det giver 10 døgns eneansvar på et år. Vi tror, det er medfødt, at kvinder er så meget bedre til at se, hvad barnet har brug for. Nej! Mor har meget større erfaring for at se, hvad barnet har brug for. Det er ikke biologisk betinget – det er tillært.”
Det taler jo for at mændene i lige så høj grad som kvinden kan og bør tage barsel. Ingen mor er udtalt bedre til at give omsorg og opdrage barnet. Det eneste der kan skille mændene fra at løfte opgaven er den famøse og til tider besværlige amning. Men heldigvis begynder mange kvinder at give skemad fra barnet er fire eller seks måneder gammel, og her kan far jo sagtens være med. En gang pumpet modermælk i fryseren kan gøre underværker og måske være med til, at få omgjort den vante forestilling om, at kvinden skal tage de 12 måneders barsel, og i stedet åbne op for muligheden af, at flere mænd kan tage tre eller flere af den sidste tid.
Dog konkluderer Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker ved Future Navigator: ”Det kræver selvfølgelig, at kvinder bliver bedre til at overlade ansvaret til manden, men det bliver hun nødt til, ellers bryder vores samfund snart sammen. Problemet har længe været, at kvinderne gerne vil indtage mændenes domæne – men prøver mændene at komme ind på vores område, bliver vi fortørnede.”
Så kvinder derude, og potentielle og nuværende mødre: Giv plads til mændene på hjemmefronten, ’hjemmetving’ manden på barsel og drop al den snak omkring karriere – og sats i stedet på at få passet jeres arbejde!
Sarah-Alice Skade-Rasmussen
Female Navigators
Kilde: Maren Uthaug, ”Overlevelsesguide til mødre”, 2006, Pretty Ink.
Ifølge Jesper Juul, familieterapeut og forfatter, bliver kvinder anklaget for at svigte deres børn fordi vi vil have en karriere: ”I gamle dage havde mange kvinder også arbejde – men dengang hed det netop arbejde. Det var noget, man havde, fordi man var nødt til at tjene penge og forsørge familien. Men i dag hedder det karriere – og karriere er modsat arbejde, noget man har for sin egen fonøjelses skyld. Og så er der grobund for skyldfølelse.”
Denne skyldfølelse er i høj grad, noget som kvinderne gang på gang giver både sig selv og hinanden. Derfor bør enhver mor begynde sin barsel med at beslutte sig for, at droppe denne skyld og anerkende at man i dagens Danmark nærmest er nødt til at arbejde for at sikre den dobbelte indkomst, som skal forsørge familien. Og så kan man trøste sig med, at man i det mindste ikke sender sine unger i marken som femårige for at slide, men i stedet sender dem i udflytterbørnehave med økologiske madpakker fra kommunen.
Gry, mor til Gustav, 5 år, og Valdemar, 3 år, fortsætter om barsel: ”En mor er alene med sit barn otte timer hver dag, mens hun er på barsel. Så når barnet er et år, har hun sammenlagt haft 121 døgn alene med barnet. Manden har til sammenligning haft fem timer alene med barnet om ugen, det giver 10 døgns eneansvar på et år. Vi tror, det er medfødt, at kvinder er så meget bedre til at se, hvad barnet har brug for. Nej! Mor har meget større erfaring for at se, hvad barnet har brug for. Det er ikke biologisk betinget – det er tillært.”
Det taler jo for at mændene i lige så høj grad som kvinden kan og bør tage barsel. Ingen mor er udtalt bedre til at give omsorg og opdrage barnet. Det eneste der kan skille mændene fra at løfte opgaven er den famøse og til tider besværlige amning. Men heldigvis begynder mange kvinder at give skemad fra barnet er fire eller seks måneder gammel, og her kan far jo sagtens være med. En gang pumpet modermælk i fryseren kan gøre underværker og måske være med til, at få omgjort den vante forestilling om, at kvinden skal tage de 12 måneders barsel, og i stedet åbne op for muligheden af, at flere mænd kan tage tre eller flere af den sidste tid.
Dog konkluderer Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker ved Future Navigator: ”Det kræver selvfølgelig, at kvinder bliver bedre til at overlade ansvaret til manden, men det bliver hun nødt til, ellers bryder vores samfund snart sammen. Problemet har længe været, at kvinderne gerne vil indtage mændenes domæne – men prøver mændene at komme ind på vores område, bliver vi fortørnede.”
Så kvinder derude, og potentielle og nuværende mødre: Giv plads til mændene på hjemmefronten, ’hjemmetving’ manden på barsel og drop al den snak omkring karriere – og sats i stedet på at få passet jeres arbejde!
Sarah-Alice Skade-Rasmussen
Female Navigators
Kilde: Maren Uthaug, ”Overlevelsesguide til mødre”, 2006, Pretty Ink.
Subscribe to:
Posts (Atom)
