Fri mig for yderfløjene

Det lader til at ligestillingsdebatten altid foregår på fløjene. Enten er man et socialistisk, selvmedlidende offer for mandschauvinisme, som vil gennemsyre samfundet med rigide kvoteregler. Ellers er man en superliberal mandekvinde, hævet over ethvert kønsskel, der benægter social konstruktivme og den historiske kontekst.

Et glimrende eksempel på en person der trækker de hårde linjer op – igen – er Leny Malacinski, der netop er udkommet med bogen ’Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt’. I bogen bliver der råbet højt af veluddannede kvinder på orlov, der triller rundt om Søerne i København med en caffelatte i hånden, og føler sig som mandssamfundets store ofre:

”Det pudsige er, at de kvinder, der taler højest om at være ofre for mandlig undertrykkelse, er fra samfundets elite. De er jo selv levende beviser på fraværet af kvindeundertrykkelse.”

Jeg støtter op om, at Malincinski er med til at skubbe ligestillingsdebatten i gang (fordi det er der brug for). Men jeg ville ønske, at de ligestillingsdebattører der fik mest spalteplads var dem med de afbalancerede og moderate holdninger. Det er ærgerligt at debatten i Danmark gang på gang bliver reduceret til at være sort-hvid, enten-eller, og for-eller-imod-kvoter.

Statistikkerne viser, at der er mange ting galt med ligestilling i Danmark. Lad os prøve at undgå de fingerpegende mundhuggerier, og i stedet engagere os i en substantiv og nuanceret debat.

Jeg gider ikke at være en yderfløjsstereotyp bare fordi jeg gerne vil snakke om ligestilling.

Mette Mikkelsen,

FEMALE NAVIGATORS