Da jeg i øjeblikket er bosiddende i Sydafrika kunne jeg ikke undgå at bide mærke i følgende overskrift, da jeg tjekkede de danske nyhedsmedier forleden: Sydafrika slår Danmark i ligestilling.
I stedet for at genoptage en diskussion som jeg før har stillet spørgsmålstegn ved i dette forum, nemlig hvorfor statistikker og andre spørgeundersøgelser baseret på tvivlsomme metoder og data udvikler sig til fordrejede og usande postulater om årsager, spekulationer og fortællinger om hvorfor det står så dårligt til med at gøre brug af kompetente kvinder i ledelse, vil jeg vende jeres opmærksom mod et andet emne. Efter 2 måneder i min første fuldtidsstilling i Sydafrika, kan jeg berette om et lidt andet billede af ligestillingsdebatten – eller rettere mangel på samme. Efter blot et par måneder i landet kan jeg selvfølgelig ikke tillade mig at generalisere men blot berette om min oplevelse af, hvorfor den sydafrikanske kvinde langt fra er 100 procent med på ’Rainbow Nation’ holdet.
Det kan som godt være at man for nylig har rykket et par kvinder ind i parlamentet samt på nogle ministre poster, men ifølge landets ligestillings fortalere er disse kvinder aflønnet med en latterlig lille procentdel af en normal mandlig funktionær løn. Sådanne tiltag er nærmere en del af landets imageforbedring som værende et moderne demokrati som forberedelse til næste sommer, hvor verden for første gang nogensinde har fokus på Sydafrika i forbindelse med en positiv begivenhed, nemlig VM i fodbold. Kvindelige ledere præger heller ikke det sydafrikanske erhvervsliv, men der findes dog et par seriøse og veletablerede tiltag for professionelle kvinder. Hvilket er en god start.
Årsagen til den manglende ligestillingsdebat i det ellers så succesfulde og rige afrikanske land er, udover Præsident Jacob Zumas berømte udtalelse tilbage i 2006 om hvorledes et bad efter samleje kan forhindre overførelse af HIV/AIDS, dog ikke så svær at finde forklaringer på. I en artikel i det sydafrikanske The Times i dag, med overskriften The War against Women, er seks primære holdninger fremlagt som værende den største hindring for kvinders rettigheder i Sydafrika, nemlig den samfundsmæssige accept af vold mod kvinder. De er følgende:
1. It is okay to beat a or be beaten by a your partner because it is a sign of love
2. A man is entitled to sex whenever he wants it
3. A woman seen or heard being beaten must have done something to deserve it
4. Friends and family should not do anything about a man known to be violent towards his partner
5. Women entice men and that is why they are raped
6. It is accepted that leaders in our communities remain silent about physical and sexual violence against women.
Jeg må desværre konkludere at jeg ikke køber Sydafrikas nye status som det 6. land i verden med mindst forskel på mænd og kvinder.
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
2009/11/10
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
1 comment:
Hej Rikke,
Fedt at du sætter spørgsmålstegn ved selvfede statistikkers twistede virkelighedsopfattelse!
Gittan Sarah Pedersen
Post a Comment