Pigers hjælp i hjemmet skaber ulighed

I en artikel fra dr.dk, redigeret af Trine Ruby Laursen blev ordene fra Lars Einar Engströms ”En mandschauvinists Bekendelser” gentaget. I foredraget arrangeret af Female Navigators i 2008 påpegede Lars Einar Engström at børnehaver og ikke mindst os selv er med til at lave en skæv fordeling mellem kønnene som især senere hen kommer til udtryk i arbejdslivet. Lars Einar Engström påpegede dengang at pædagoger har en tendens til at når der skal spises frokost i diverse institutioner at børnene bliver placeret pige-drenge som vi kender fra middags selskaber.

Grunden er ikke en fordeling af kønene, men at pigerne sørger for at drengene får mad. Et eksperiment med kun drenge om et frokostbord i en børnehave viste at stort set ingen af drengene fik mad! Dette er en af de mange andre faktorer som medvirker til at kvinder senere hen ofte kæmper med at komme i ”hjælpe” rollen på arbejdspladser, og at dermed bliver mere som en mor end en konkurrent på arbejdspladsen. Og i sidste ende forbigået af deres mandlige kollegaer. Lars Einar Engström’s råd var at ikke være hende som altid har hovedpinepiller med eller vælger at tage kage med!

Artiklen fra dr.dk er en undersøgelse fra 1100 elever i 5 klasser, og påpeger lig med ovenstående foredrag at det oftest er piger som har pligter i hjemme og dette mener psykologer er en af grundene til der kommer en skæv fordeling i kønnene.

”Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Charlotte Palludan, der også er medlem af Børnerådet, synes det er bekymrende” hun hentyder til den kamp om lighed som foregår i diverse hjem. En kamp som ”flere generationer af kvinder har forsøgt at vinde, og det er ærgerligt, hvis vores døtre skal gennem samme mølle”.

Personligt vil jeg tage artiklen som en påmindelse om at vi selv har mange skjulte normer og hvis vi kvinder virkelig gerne vil have lighed i vores opfattelse af kønene så starter kampen tidligt og ikke mindst hos os selv og når vi selv får børn. I stedet for at fokusere på hvordan det er vil jeg hellere sætte fokus på at vi selv skal huske at sætte de samme krav til vores børn uanset køn. For det er jo ikke negativt at vores piger hjælper, men de skal bare ikke hjælpe mere end drengene.

Desto mere vi arbejder med oplæg i Female Navigators desto mere opmærksom er jeg blevet på nogle normer som jeg synes er gode, men det ændrer ikke på at normer sætter ting i en boks med rigtigt og forkert. Så lad os tjekke vores egne normer, også dem vi synes er gode og spørge om det sætter andre folk i en boks når vi dømmer dem, og prøve at lade være.

Læs hele artiklen her

Michelle Holmboe Thorsen

FEMALE NAVIGATORS

But what does your husband think?

When a Congolese university student recently asked Secretary of State of the United States, Hilary Rodham Clinton what her husband thought about an international financial matter, her response was, "My husband is not secretary of state, I am. I am not going to be channeling my husband." (Debates exist over whether there was a translation glitch. The latest reports indicate that there wasn't).

The subsequent US media attention was overwhelming.

The Associated Press described Clinton as "snapping" and "incredulous." The New York Post and New York Daily News deemed the moment cover story worthy, with The Post blaring: "Blowing a Power Fuse" and the News proclaiming, "Clinton Loses Cool."

The question remains if the portrayals of Clinton’s reaction came courtesy of her gender?

According to Keli Goff, writer at TheLoop21.com, that is the case:

“If someone had asked former Secretary of State Colin Powell what his lovely wife Alma thought of a particular policy issue, my guess is he would have been incredulous too. But the reality is no one would ask Secretary Powell that. I know some might argue that it is an unfair comparison, that Secretary Clinton is unique because she is married to a former president, but how many times was the most recent President Bush asked to articulate the policy positions of his father, the former president?”

Goff writes, “After watching the footage all I saw is a woman who has spent her entire life trying to be her own person and despite her best efforts, is being deprived of the opportunity to do so (…) Secretary Clinton did nothing but tell the truth and if that makes critics uncomfortable then that is a greater reflection on their gender attitudes, than on whether or not she has an attitude.”

Mette Mikkelsen

Female Navigators

Nu er det minsandten os selv der er problemet – eller hvad?

I en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Protocol viser det sig ikke overraskende, at kvinder i høj grad undviger fra at tilstræbe sig lederjobbet grundet de mange fordomme, hun møder i sin omgangskreds. Ja - det er den efterhånden udtømte snak omkring børn og karriere og de udfordringer der måtte være herved, som undersøgelsen igen lægger frem som bevismateriale for, hvorfor der er så få kvinder i ledelse.

Dog fremhæver initiativtager bag undersøgelsen Christel Skousen Thrane en anden væsentlig årsag til de manglende kvindelige ledere, navnlig dén at kvinderne ikke tør spille spillet omkring lederpositionering. Hm. Så nu er det heldigvis bekræftet, at det kvindernes egen skyld, at de ikke vil spille efter de regler, som i forvejen har gjort at vi er sat bagud i forhold til løntrin og lederjob?

Christel Skousen Thrane siger om dette: ”Det er en skam, for det er netop rammerne, hvis du vil være chef, og derfor må de se at komme ind i kampen på de præmisser, der er tilstede, og først dernæst kan de lave rammerne om”. Alletiders.

Der er bare lige dét, at de omtalte rammer som udgør nævnte spil, ikke lige er så lette at komme ind til. Hvis man da overhovedet som ambitiøs leder-kvinde er inviteret af mændene til at spille med. Det lyder flot og godt at vi kvinder må lære at spille spillet og når vi så er indenfor, kan vi gøre tingene på vores egen måde eller forsøge at starte revolutionen indefra, men hvis vi slet ikke kan komme ind in the first place – er det så stadig vores egen skyld?

Næh, hvor er den undersøgelse der giver opskriften på, hvem det lige præcis er, man skal sove med for at komme til tops, ja undskyld udtrykket, men det er jo lige før, at det handler om at kvinder skal sælge ud, for at spille det berømte spil.

Er det så ikke samtidig her, at kvinderne begynder at udnytte vores kvindelige medkollegaer, og droppe den kvindelige fremelskning af hinanden i kampen om de få (næsten umulige) pladser at spille om? Dvs. glemmer alt om at hjælpe hinanden frem, som vores gode pioner Madeleine Albright i sin tid advokerede for?

Men fri os da i første omgang for flere af disse ligegyldige resultater omkring det svære ved work-life balance og kvinders udfordringer med at spænde ben for hinanden. I Female Navigators kan vi faktisk godt støtte op om hinandens karrierevalg, også selvom det i andres øjne betyder at vores venner, familier og børn er særligt nedprioriterede (i subjektiv forstand).

Jeg glæder mig desuden til at læse resten af undersøgelsens gribende resultater og håber (forventer), at Protocol som minimum sikrer, at deres findings bliver frit tilgængelige og omtalte i dagspressen frem for kun i deres egen udgivelse. Så alle kan læse med - og gyse over kvindernes egne problemer, mens mændene bare fortsætter med næsen i sporet og lederjobbet i frit udsyn. Eller kunne man håbe, at den vigtige debat ikke dør af sig selv, men vågner op til dåd og tillader at flere kræfter, holdninger og undersøgelser sættes ind.

http://www.business.dk/article/20090818/karriere/708170076/

Sarah-Alice Skade-Rasmussen

Female Navigators

På den anden side af grænsen...

En af mine venner kom for nylig hjem fra en tur til grænselandet Tyskland med en undring; det ene sted i byen er kvinder uvelkomne og det andet sted favoriseret. Er her tale om bevidst 'uligestilling'?

Adgang forbudt for kvinder i en 'livlig' gade i Hamburg:

"Tilgengæld" er parkeringspladserne tættest på togstationen et andet sted i byen forbeholdt kvinder:

Rikke Nørgaard

Female Navigators

Det internationale job

Efter 2 veloverståede og udfordrende uger i det nye job hos Google i Dublin er der endelig tid til lidt refleksion. Desværre har jeg endnu ikke mødt mange danskere og da slet ikke danske unge og ambitiøse kvinder, der bevidst søger job i udlandet. Her er der ikke tale om intratransfer i danske virksomheder med afdelinger i andre lande, men decideret det at søge job direkte hos en udenlandsk virksomhed i udlandet. Trods det at Dublin måske ikke umiddelbart lyder som det mest sexede sted i verden sammenlignet med Paris, Hong Kong og New York, tror jeg fænomenet er det samme mange andre steder. Hverken i min tid i Singapore, New York, Beijing og nu Dublin er jeg desværre stødt på mange kvinder, der aktivt er søgt ud. Dertil kommer at størstedelen af dem enten har søgt ud i forbindelse med mand eller kæreste allerede har fået job eller arbejder i danske virksomheder eller organisationer. Er det pga. det klassiske argument om, at kvinderne tjener mindre og derfor i højere grad opgiver jobbet for mandens karriere? Er det fordi vi ikke har den samme rejse og eventyrlyst? Eller er det klicheen om, at kvinder har nogle andre familieorienterede værdier, der ikke ikke tillader at rykke partner og børn op med rode? Og hvad har det i virkeligheden med køn at gøre?

Uanset hvad årsagen er kan jeg kun, ud fra mine egne erfaringer, anbefale at søge ud - ikke mindst i lyset af reccession og flere 1000 studerende, der kæmper om de samme attraktive stillinger i Danmark. Selvfølgelig er der international konkurrence, men med den tro på sig selv og egne evner i forhold til andre landes, som danskerne mere reglen end undtagelsen udviser, burde det jo ikke være noget problem. Og hvem ved, måske lander man netop det job, man altid har ønsket sig og får en international profil med i hatten. Der er masser af udfordringer uden det behøver stå "Made in Denmark" i nakken på organisationen. Derudover er det jo en fantastisk måde at differentiere sig selv på, så lad det være en opfordring til at søge ud, så vi i fremtiden møder flere danske unge og seje kvinder i udlandet uanset hvad årsagen er.

Mia Jung
FEMALE NAVIGATORS

No longer so lone

According to the New York Times, the United States Senate has confirmed Judge Sonia Sotomayor as the 111th justice of the Supreme Court. She will be the only third woman to serve on the court. The 9-member court currently has only one female representative, Judge Ruth Bader Ginsburg. Despite Judge Sotomayor's confirmation, the court is still far from a fair reflection of the US population. However, the event does constitute a 100% increase in female represenation on the Court, and this should be applauded.



Mette Mikkelsen

FEMALE NAVIGATORS

Processorienterede eller resultatdrevne? Susanne Larsen, tidligere adm. direktør i SAS om mandlige og kvindelige ledere

Source: Winner's Lab

Personlig branding ifølge Rigmor Zobel Ravn

Rigmor har en cand. jur. fra Københavns Universitet og henholdsvis en YMP og IMP fra INSEAD. I en alder af 40 år har Rigmor adskillige chefposter bag sig. Hendes CV rummer blandt andet Underdirektør hos Codan Forsikring, Adm. Direktør i Rapp Collins/DDB og Director hos Deloitte Business Consulting. Herudover sidder Rigmor på 3 bestyrelsesposter i henholdsvis Compass, Integral A/S og RUC.

Rigmor Zobel lægger vægt på, at man ikke kan dele mænd og kvinder i to kategorier og derefter generalisere. Hendes argument er logisk og ikke synderlig nyskabende. Arbejdsmarkedet består af ca. 50% kvinder der er blevet skolet og har erfaring på lige fod med mænd, derfor burde der være både kvinder og mænd repræsenteret i de danske bestyrelser. Dette er desværre ikke tilfældet, der er alt for få kvinder som når bestyrelseslokalet. Rigmor Zobel mener forenklet sagt at kvinderne er for lidt ambitiøse og derfor ikke går efter bestyrelsesposter. Det handler om at skabe opmærksomhed om sig selv og sine kvalifikationer. Der eksisterer ingen jobopslag, du skal selv skabe muligheden, og gøre dit netværk opmærksom på at du har interesse i bestyrelsesarbejde, fortsætter Rigmor Zobel. Når den succesfulde erhvervskvinde skal give hendes besyv med om hvordan man når titlen som bestyrelsesmedlem, lyder det således; ”Du bliver nødt til at fortælle folk, hvad det er, de skal vide om dig. Det duer ikke at sidde på sin stol og tro, at folk ved, hvad man kan og vil, hvis du vil realisere dine erhvervsmæssige målsætninger.”

Handler det kort om godt om, at kvinder ikke formår at selviscenesætte sig selv?

Læs hele artiklen fra business.dk her.

Female Navigators tager ”Kvinder i bestyrelser” op til debat d. 30 september på Copenhagen Business School. Nærmere invitation og tilmelding vil følge primo august.


Rikke Nørgaard

FEMALE NAVIGATORS

It is okay to be a feminist, “if you can argue for it”

Several months and countries ago, I met a female medicine student at a small and random Friday bash. Conversation was slow which led me to address this very same student, whom I had just met for the first time, that “I had heard much about her”. Some may call it casual North American politeness and a much needed ice-breaker as the gin and tonic I was drinking would prove itself not to be strong enough for this particular rendezvous.

The female looked at me and my “nice to meet you” remark and felt the need to counter with a less traditional “I’ve heard that you are the world’s biggest feminist”.

Now, being a female navigator – an equal opportunities advocate – has given me certain experience with discussing the term “feminism”. A wise man once said, beauty lies in the eyes of the beholder. So does the much debated and misinterpreted word feminism.

So, what does one respond to such a statement on a Friday around midnight? You can do what I did and lie. Saying “No, I am not” thereby gives you two possibilities.

1) You can continue to zip on your G&T and notice that her rude attitude comes with a grin.

Or…

2) Kindly ask her which one of the 13 academically accredited forms of feminism she is referring to.

As I decided to try to be diplomatic, I simultaneously zipped my mouth while zipping on my G&T. She paused and then continued...

-“Listen, it is okay to be a feminist - if you can argue for it”.

My first reaction was ‘you have got to be kidding me’. As I looked at her, I saw the seriousness in her eyes and decided to turn the other cheek. An eye for an eye would only make this party go blind.

Over a half a year later, I sit here, pondering upon the raison d’etre behind her remark. Even if her comment was an attempt to be provocative, I think that the belief that ‘feminism is something negative’ is shared by many others.

-Is the “You’re a big feminist” the new “You suck”?

No matter what, who does not believe in equal opportunities? Well, bad phrasing, I can actually think of many, but in a society like Denmark I assumed that we left hostility to Pia Kjaersgaard. How can equal rights not be important?

I understand that she does not know the differences the first and second wave of feminism made for women in the world. She studied physics, molecules and diseases. Excellent! But with her being in the field of medicine, how could she not recognize for instance the difference women’s right to contraception makes - or even better - stand up for this. When will women and men recognize that empowering women strengthens the economy? Do your research, party people!

So standing there, nine months or something ago, I realized one thing - standing up for women on a blog, at school, amongst your friends, at work or through projects - is something you are expected to argue for. Making a difference is appearently debatable. Unfortunately, the only problem about arguing with idiots is that you have to get down on their level in order for them to understand. So I remain here, on female navigators’ blog, wondering what they teach people in med. school nowadays?


/Sophie Nelson

Lone woman among eight men

An article from Saturday’s New York Times features a lengthy interview with Justice Ruth Bader Ginsburg, the second woman to serve on the United States Supreme court, and currently the only female to hold a position in the highest and most powerful legislative institution in the US. Ginsburg offers several insights to what it like to be the only woman in an overly male dominated space.

On the difference between male and female dynamics:

Once Justice O’Connor (The only other woman to have sat on the Supreme Court, now retired) was questioning counsel at oral argument. I thought she was done, so I asked a question, and Sandra said: Just a minute, I’m not finished. So I apologized to her and she said, It’s O.K., Ruth. The guys do it to each other all the time, they step on each other’s questions. And then there appeared an item in USA Today, and the headline was something like“Rude Ruth Interrupts Sandra.”

On Judge Sotomayor’s frank remarks that she is a product of affirmative action:

So am I. I was the first tenured woman at Columbia. That was 1972, every law school was looking for its woman. Why? Because (of the enforcement of) the Nixon government contract program. Every university had a contract, and Stan Pottinger, head of the office for civil rights of the Department of Health, Education and Welfare, would go around and ask, How are you doing on your affirmative-action plan? William McGill, who was then the president of Columbia, was asked by a reporter: How is Columbia doing with its affirmative action? He said, It’s no mistake that the two most recent appointments to the law school are a woman and an African-American man.

On how to change things:

I always thought that there was nothing an antifeminist would want more than to have women only in women’s organizations, in their own little corner empathizing with each other and not touching a man’s world. If you’re going to change things, you have to be with the people who hold the levers.



Mette Mikkelsen

FEMALE NAVIGATORS

Wearing air miles like battle medals and the token female: The Economist on the glass ceiling

An article from The Economist sets forth three theories which seek to explain the lack of women in senior executive positions and on corporate boards.

The first is the time factor: The cohorts of first-class female graduates have not yet had time to work through the pipeline and reach the top of the corporate hierarchy. Qualifications for a senior management post usually include a graduate degree and 25 years of continuous work experience. In the early 1970s, when today’s senior managers were graduating, fewer than 5% of law and MBA degrees were being awarded to women. Nowadays, women gain over 40% of all law degrees in the United States and 35% of MBAs.

The second theory is motherhood. Sometimes the blame for the glass ceiling is laid at the door of motherhood. Women are distracted from their career path by the need to stay at home and rear children. They are unable to undertake the tasks required to reach the top; for example, extended trips abroad, wearing air miles like battle medals, long evenings “entertaining” clients and changing plans at short notice.

The last theory is lack of role models. In her 1977 book “Men and Women of the Corporation”, Rosabeth Moss Kanter suggested that because managerial women are so often a token female in their work environment they stand out from the rest. This makes them (and their failures) much more visible, and exaggerates the differences between them and the dominant male culture.

The article finally points out that the lower rungs of the career ladder could be where the real obstacles to getting women to the top lie.

Mette Mikkelsen

FEMALE NAVIGATORS

Spæde tegn på forandring

En artikel i dag på erhvervsbladet.dk har som overskrift at kvinder breder sig i toppen af dansk erhvervsliv. Her påpeges det at nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at kvinder udgør 28 procent af det samlede antal topledere i Danmark. Fra 2007 til 2008 er antallet af kvindelige topledere steget med 7,9 procent, mens væksten blandt mændene ligger på 3,2 procent. Man skal dog være opmærksom på hvordan man karakteriserer “topledelse”, for hvis man kigger på antallet af top executives i de største danske virksomheder, finders der stadig under 5 procent kvinder på posterne.

Det vigtigste er dog, at der begynder at komme nogle positive tal og trends på banen i “kvinder og ledelse” debatten. Eksempeltvis er det generelt blevet langt mere acceptabelt for kvinder at sige, at de gerne vil være topledere og gå hele vejen. Dette indikerer at de små diskussioner i kaffepauserne med mandlige medstuderende, med kollegaerne i frokostpausen eller i netværkssammenhæng gør en forskel. Bliv ved med at tage debatten op og udfordre mænds og kvinders(!) forældet og indsnævret syn på kvinden med ambitioner anno 2009, for det gør ret faktisk en forskel!

Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS

Det er et interessant fænomen at...

...når debatten falder på den evindelige diskussion af kvotering af kvinder og ligestilling i bestyrelser, griber modstandere og politikere altid ud efter det klassiske synspunkt, at det jo skal være kompetencer i stedet for køn. Problemet med dette argument er at:

1. Det udspringer fra en implicit præmis om, at der rent faktisk IKKE FINDES nok kompetente kvinder, der kan indgå i bestyrelsesarbejdet i dag. For hvis argumentet, om at det bliver køn , der kommer til at bestemme frem for kompetencer, skulle være et reelt og praktisk problem, må det jo betyde, man ikke tror, der er nok kompetente kvinder .

2. Så findes der vel hos tilhængerene ikke nogen ’modposition’ til argumentet om kompetencer frem for køn, det er jofuldstændig idioti, som ingen nogensinde har erklæret sig uenige i. Er kompetencer og kvoter nødvendigvis gensidigt uafhængige? Er dette virkelig en valid præmis? Jeg har endnu ikke hørt en tilhænger af kvoter være tilhænger af køn på bekostning af kompetencer og finder det egentligt tåbeligt, populaeriseret og ureflekteret at antage.

Personligt er jeg ikke entydigt hverken for eller imod kvotering, men jeg undrer mig meget over, om det virkelig kan passe, at ud af den samlede arbejdsstyrke på godt 50% m/k, så ikke findes flere kvalificerede kvinder end de få procent, der er repræsenteret i bestyrelserne i Danmark pt. Der ligger et paradoks i på den ene side at hævde, der er masser af ligeså dygtige og kompetente kvinder, men på den anden side være bange for at der ikke er dygtige nok kvinder til at opfylde en kvote på selv få procent.

Hvad mener I?

Mia Jung
FEMALE NAVIGATORS

Fysisk udseende underordnet

Ligestilling må der være i alle led.
Det har man nu forstået i IT-branchen...

Kilde Gergenzola Photostream

Mia Jung
FEMALE NAVIGATORS