Det er et interessant fænomen at...

...når debatten falder på den evindelige diskussion af kvotering af kvinder og ligestilling i bestyrelser, griber modstandere og politikere altid ud efter det klassiske synspunkt, at det jo skal være kompetencer i stedet for køn. Problemet med dette argument er at:

1. Det udspringer fra en implicit præmis om, at der rent faktisk IKKE FINDES nok kompetente kvinder, der kan indgå i bestyrelsesarbejdet i dag. For hvis argumentet, om at det bliver køn , der kommer til at bestemme frem for kompetencer, skulle være et reelt og praktisk problem, må det jo betyde, man ikke tror, der er nok kompetente kvinder .

2. Så findes der vel hos tilhængerene ikke nogen ’modposition’ til argumentet om kompetencer frem for køn, det er jofuldstændig idioti, som ingen nogensinde har erklæret sig uenige i. Er kompetencer og kvoter nødvendigvis gensidigt uafhængige? Er dette virkelig en valid præmis? Jeg har endnu ikke hørt en tilhænger af kvoter være tilhænger af køn på bekostning af kompetencer og finder det egentligt tåbeligt, populaeriseret og ureflekteret at antage.

Personligt er jeg ikke entydigt hverken for eller imod kvotering, men jeg undrer mig meget over, om det virkelig kan passe, at ud af den samlede arbejdsstyrke på godt 50% m/k, så ikke findes flere kvalificerede kvinder end de få procent, der er repræsenteret i bestyrelserne i Danmark pt. Der ligger et paradoks i på den ene side at hævde, der er masser af ligeså dygtige og kompetente kvinder, men på den anden side være bange for at der ikke er dygtige nok kvinder til at opfylde en kvote på selv få procent.

Hvad mener I?

Mia Jung
FEMALE NAVIGATORS