2009/04/30
Ligestilling i Asien – Fremmer økonomisk udvikling ligestilling?
Det internationale samfund har gennem årtier arbejdet på at fremme ligestilling i mellem mænd og kvinder. Udgangspunktet har været – ud over en retfærdighedsbetragtning – at ligestilling af kvinder i udviklingslande er med til at forstærke landenes udviklingshastighed. Ved at forbedre kvinders adgang til uddannelse, ansættelse, mikrofinansiering, samt rets - og sundhedsvæsen kan betydelige resultater inden for ligestilling mellem kønnene opnås. Imidlertid er millioner af kvinder verden over stadig nægtet adgang til basale rettigheder, hvorfor mange organisationer har et ønske om at forbedre kvinders socioøkonomiske situation.
I diskussioner omkring ligestilling i Danmark debatterer man, at økonomisk udvikling fremmer ligestilling, og at den danske stat derfor ikke ’behøver’ at implementere kvoter.
- ’kvinder i ledelse vil jo komme helt naturligt’…
Derfor er der særligt spændende at undersøge ligestillingssituationen i nogle af de rige lande i Asien, målt på BNP. Det er eksempelvis slående, at et rigt og udviklet land som Singapore først i år udnævnte sin første kvindelige minister, og jeg vil i dette blogindlæg se nærmere på ligestillingsudviklingen i en række udvalgte asiatiske lande. Det gør vi på baggrund af ’The Global Gender Gap Report’, som udgives hvert år af World Economic Forum i Davos.
Rapporten beskriver ligestillingsudviklingen og er baseret på økonomiske, politiske, uddannelses- og sundhedsmæssige kriterier. ‘The Global Gender Report’ sammenligner landene inden for fire kritiske ulighedsområder mellem mænd og kvinder: i) Økonomisk deltagelse og muligheder, ii) Uddannelse, iii) Politisk deltagelse, samt iiii) Sundhed og overlevelse. The Global Gender Gap Report vurderer endvidere landene efter, hvor godt de evner at fordele deres ressourcer og muligheder blandt landets mandlige og kvindelige befolkning uden hensyntagen til landets generelle ressourcesituation.
Nedenfor ser jeg nærmere på udviklingen i fem udvalgte lande: Filippinerne, Kina, Singapore, Japan og Indien. Situationen for kvinder her er ganske forskellig fra den, deres skandinaviske medsøstre oplever, men det interessante er, at det netop ikke er landenes generelle ressourcesituation, som er afgørende for deres ’performance’ på ligestillingsområdet. Nærmere tværtimod, fristes man til at sige.
Det bedst rangerende land i Asien er således Filippinerne (6), der er det eneste asiatiske land i top ti, og som sammen med Sri Lanka (12) skiller sig ud ved at være de eneste asiatiske lande blandt top 20 gennem de tre seneste år. Omvendt ligger rige lande som Singapore, Japan og Sydkorea på den nederste del af listen. Til sammenligning kan oplyses, at Norge topper listen og Danmark ligger nr. 7.
Filippinerne er et af de to lande i Asien, som har formået at lukke ulighedskløften mellem kvinder og mænd inden for både uddannelse og sundhed. Her ligger de bedst i verden. (Danmark indtager også en førsteplads på uddannelse, men en ydmygende 97. plads hvad angår sundhed og overlevelse). Filippinerne er i øvrigt blandt de kun 11 lande i verden, der har formået at lukke denne kløft. Filippinernes gør det imidlertid godt på alle indikatorer og beholder sin placering som 8. mest ligestillede hvad angår økonomisk deltagelse. For så vidt angår den politiske deltagelse har Filippinerne en fremgang grundet procentandelen af kvinder i parlamentet, samt antallet af år landet har haft en kvindelig leder, idet præsident Gloria Macapegal Arroyo fortsat er ved roret.
Kina (57) oplevede i 2008 en fremgang på 16 pladser, hvilket var forårsaget af en øget ligestilling hvad angår kvinders økonomiske og politiske deltagelse. Men Kinas et-barns politik, hvor pigebørn bortvælges, vil blive ved med at fastholde Kina på en lav placering på indekset. Kina indtager således en ydmyg og velfortjent 126. plads hvad angår sundhed og overlevelse.
Singapore (84) ligger i forhold til regionen midt på ranglisten, men præsterer under verdensgennemsnittet. Selv om det er et af verdens allerrigeste lande, har det ikke formået at lukke ulighedskløften. Ganske overraskende gælder det især inden for uddannelse, sundhed og overlevelse. Og så scorer Singapore meget lavt hvad angår kvinders politiske deltagelse. Kun ’undergået’ af Japan.
Japan indtager en 98. plads. Japans uligheder registreres især inden for ’økonomisk deltagelse’ (102) og ’politisk bemyndigelse’ (107). Det er velkendt, at både erhvervslivet og den politiske arena er meget mandsdomineret i Japan. Det skal ses i lyset af, at Asien som verdensdel samlet ligger godt hvad angår kvindernes politiske deltagelse. Her placerer man sig mellem Vesteuropa og Nordamerika.
Indien (113) bliver ved med at rangere blandt nogle af de laveste lande i Asien, og der er mindre fremskridt at spore i forhold til de foregående år. Det skyldes ikke mindst levevilkårene for kvinder, lavere uddannelse og ringere forhold på arbejdsmarkedet. Kun på det politiske område har Indien en hæderlig placering som nr. 25, hvilket ikke mindst skyldes årene med kvindeligt lederskab.
Årets Global Gender Gap Report fremhæver atter de nordiske landes indsats på ligestillingsområdet. Vi indtager fem af de ti topplaceringer. Det er gængs teori hos os, at økonomisk udvikling fremmer ligestilling, og ligestilling fremmer udvikling. Landeeksemplerne ovenfor synes ikke umiddelbart at underbygge denne opfattelse.
Selv om de skandinaviske velfærdsstater er nået langt i forhold til de asiatiske, så viser økonomiske tal, at nationerne bliver nød til at gribe ind for at landene skal opnå ligestilling. Hvis dette er gennem at indføre ’barsel for mænd’ i Asien eller ’kvoter i bestyrelser’ i Skandinavien er stadig spørgsmålet! Faktum er, at økonomisk udvikling ikke nødvendigvis betyder ligestilling! De filippinske kvinder kan i hvert fald glæde sig over at være mere ligestillede end andre kvinder i Asien, inklusiv kvinderne i Danmark - men de tænker måske ikke så meget over det, når de arbejder som tjenestepiger for kvinder i Hellerup.
Sophie Nelson, Singapore
FEMALE NAVIGATORS
I diskussioner omkring ligestilling i Danmark debatterer man, at økonomisk udvikling fremmer ligestilling, og at den danske stat derfor ikke ’behøver’ at implementere kvoter.
- ’kvinder i ledelse vil jo komme helt naturligt’…
Derfor er der særligt spændende at undersøge ligestillingssituationen i nogle af de rige lande i Asien, målt på BNP. Det er eksempelvis slående, at et rigt og udviklet land som Singapore først i år udnævnte sin første kvindelige minister, og jeg vil i dette blogindlæg se nærmere på ligestillingsudviklingen i en række udvalgte asiatiske lande. Det gør vi på baggrund af ’The Global Gender Gap Report’, som udgives hvert år af World Economic Forum i Davos.
Rapporten beskriver ligestillingsudviklingen og er baseret på økonomiske, politiske, uddannelses- og sundhedsmæssige kriterier. ‘The Global Gender Report’ sammenligner landene inden for fire kritiske ulighedsområder mellem mænd og kvinder: i) Økonomisk deltagelse og muligheder, ii) Uddannelse, iii) Politisk deltagelse, samt iiii) Sundhed og overlevelse. The Global Gender Gap Report vurderer endvidere landene efter, hvor godt de evner at fordele deres ressourcer og muligheder blandt landets mandlige og kvindelige befolkning uden hensyntagen til landets generelle ressourcesituation.
Nedenfor ser jeg nærmere på udviklingen i fem udvalgte lande: Filippinerne, Kina, Singapore, Japan og Indien. Situationen for kvinder her er ganske forskellig fra den, deres skandinaviske medsøstre oplever, men det interessante er, at det netop ikke er landenes generelle ressourcesituation, som er afgørende for deres ’performance’ på ligestillingsområdet. Nærmere tværtimod, fristes man til at sige.
Det bedst rangerende land i Asien er således Filippinerne (6), der er det eneste asiatiske land i top ti, og som sammen med Sri Lanka (12) skiller sig ud ved at være de eneste asiatiske lande blandt top 20 gennem de tre seneste år. Omvendt ligger rige lande som Singapore, Japan og Sydkorea på den nederste del af listen. Til sammenligning kan oplyses, at Norge topper listen og Danmark ligger nr. 7.
Filippinerne er et af de to lande i Asien, som har formået at lukke ulighedskløften mellem kvinder og mænd inden for både uddannelse og sundhed. Her ligger de bedst i verden. (Danmark indtager også en førsteplads på uddannelse, men en ydmygende 97. plads hvad angår sundhed og overlevelse). Filippinerne er i øvrigt blandt de kun 11 lande i verden, der har formået at lukke denne kløft. Filippinernes gør det imidlertid godt på alle indikatorer og beholder sin placering som 8. mest ligestillede hvad angår økonomisk deltagelse. For så vidt angår den politiske deltagelse har Filippinerne en fremgang grundet procentandelen af kvinder i parlamentet, samt antallet af år landet har haft en kvindelig leder, idet præsident Gloria Macapegal Arroyo fortsat er ved roret.
Kina (57) oplevede i 2008 en fremgang på 16 pladser, hvilket var forårsaget af en øget ligestilling hvad angår kvinders økonomiske og politiske deltagelse. Men Kinas et-barns politik, hvor pigebørn bortvælges, vil blive ved med at fastholde Kina på en lav placering på indekset. Kina indtager således en ydmyg og velfortjent 126. plads hvad angår sundhed og overlevelse.
Singapore (84) ligger i forhold til regionen midt på ranglisten, men præsterer under verdensgennemsnittet. Selv om det er et af verdens allerrigeste lande, har det ikke formået at lukke ulighedskløften. Ganske overraskende gælder det især inden for uddannelse, sundhed og overlevelse. Og så scorer Singapore meget lavt hvad angår kvinders politiske deltagelse. Kun ’undergået’ af Japan.
Japan indtager en 98. plads. Japans uligheder registreres især inden for ’økonomisk deltagelse’ (102) og ’politisk bemyndigelse’ (107). Det er velkendt, at både erhvervslivet og den politiske arena er meget mandsdomineret i Japan. Det skal ses i lyset af, at Asien som verdensdel samlet ligger godt hvad angår kvindernes politiske deltagelse. Her placerer man sig mellem Vesteuropa og Nordamerika.
Indien (113) bliver ved med at rangere blandt nogle af de laveste lande i Asien, og der er mindre fremskridt at spore i forhold til de foregående år. Det skyldes ikke mindst levevilkårene for kvinder, lavere uddannelse og ringere forhold på arbejdsmarkedet. Kun på det politiske område har Indien en hæderlig placering som nr. 25, hvilket ikke mindst skyldes årene med kvindeligt lederskab.
Årets Global Gender Gap Report fremhæver atter de nordiske landes indsats på ligestillingsområdet. Vi indtager fem af de ti topplaceringer. Det er gængs teori hos os, at økonomisk udvikling fremmer ligestilling, og ligestilling fremmer udvikling. Landeeksemplerne ovenfor synes ikke umiddelbart at underbygge denne opfattelse.
Selv om de skandinaviske velfærdsstater er nået langt i forhold til de asiatiske, så viser økonomiske tal, at nationerne bliver nød til at gribe ind for at landene skal opnå ligestilling. Hvis dette er gennem at indføre ’barsel for mænd’ i Asien eller ’kvoter i bestyrelser’ i Skandinavien er stadig spørgsmålet! Faktum er, at økonomisk udvikling ikke nødvendigvis betyder ligestilling! De filippinske kvinder kan i hvert fald glæde sig over at være mere ligestillede end andre kvinder i Asien, inklusiv kvinderne i Danmark - men de tænker måske ikke så meget over det, når de arbejder som tjenestepiger for kvinder i Hellerup.
Sophie Nelson, Singapore
FEMALE NAVIGATORS
2009/04/28
Netværk, netværk, netværk…
"Kvinder tudes ørerne fulde med, at mænd har stor succes med den strategi. Men mange kvinder har ikke helt forstået budskabet. Mange netværk ender som en kaffeklub, der ikke ligefrem fremmer karrieren”, skriver Uffe Hansen i artiklen ”Kvinde - vælg netværk med omhu" (Børsen, 24-04-2009).
Som studerende og snart nyudannet cand.merc. er jeg selv blevet tudet ørerne fulde med hvor vigtigt det er at være en god netværker og gøre brug af netværk professionelt. Min egen erfaring er, at der eksisterer overraskende få netværk med et klart formål om at bruge hinanden professionelt og ikke blot til informationsudveksling.
"Kvinder er ikke så gode som mænd til at positionere sig og til at være strategiske i deres netværk. Mænd er mere målrettede, når de netværker, men kvinder har en tendens til at gå ind i netværk, hvor de kan blive bekræftede i de problemstillinger, som de oplever i deres arbejdsliv. Derfor får kvindenetværk ofte et mere hyggeligt og socialt præg. Det er også fint nok, men det er bare ikke det, der rykker i karrieren", forklarer Anne Mette Dissing-Immerkær, headhunter og partner i Odgers Berndtson til Børsen.
Beskeden til kvinderne er derfor at de skal være klar til at spidse albuerne – ”også i valget af hvilke netværk de bruger tiden på. Gå efter de relationer der klokkerent styrker karrieren.”
Læs hele artiklen her: http://borsen.dk/karriere/nyhed/156109/#
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
Som studerende og snart nyudannet cand.merc. er jeg selv blevet tudet ørerne fulde med hvor vigtigt det er at være en god netværker og gøre brug af netværk professionelt. Min egen erfaring er, at der eksisterer overraskende få netværk med et klart formål om at bruge hinanden professionelt og ikke blot til informationsudveksling.
"Kvinder er ikke så gode som mænd til at positionere sig og til at være strategiske i deres netværk. Mænd er mere målrettede, når de netværker, men kvinder har en tendens til at gå ind i netværk, hvor de kan blive bekræftede i de problemstillinger, som de oplever i deres arbejdsliv. Derfor får kvindenetværk ofte et mere hyggeligt og socialt præg. Det er også fint nok, men det er bare ikke det, der rykker i karrieren", forklarer Anne Mette Dissing-Immerkær, headhunter og partner i Odgers Berndtson til Børsen.
Beskeden til kvinderne er derfor at de skal være klar til at spidse albuerne – ”også i valget af hvilke netværk de bruger tiden på. Gå efter de relationer der klokkerent styrker karrieren.”
Læs hele artiklen her: http://borsen.dk/karriere/nyhed/156109/#
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
2009/04/23
Procentregning
Lønforskel: Der er 18 % forskel i mellem danske mænd og kvinders løn. Dette betyder, at Danmark har større kønsbestemt ulighed på arbejdsmarkedet end f.eks. Frankrig, Spanien, Italien og de fleste ny EU-medlemslande (Europa-Kommissionen, 2007).
Bestyrelser: Blot 4 % af bestyrelsesmedlemmerne i danske, børsnoterede selskaber er kvinder. (DJØF).
Barsel: Samlet set var kvinder og mænds andel af den gennemsnitlige barselsorlovsperiode stort set uændret for børn født i henholdsvis 2003 og 2004. Mænd tegner sig for godt 6 % af den samlede orlov – kvinderne for 94 %. (Ligestillingsministeriet).
Ligestilling i den akademiske verden: I 2005 var andelen af kvindelige professorer 11,8 procent. Året efter var andelen stort set uændret - 11,9 %. Og at rekrutteringsgrundlaget er til stede, kan ikke betvivles, idet ca. en fjerdedel af lektorerne i 2005 var kvinder (DJØF).
Topledelse i Danmark: Andelen af kvindelige topledere steg fra 3,8 % i 2002 til 4,4 % i 2005, og andelen af mænd var dermed 95,6%. Andelen af tværgående direktører (niveauet lige under topledere) forblev uændret på 7 % kvinder og 93 % mænd (Ligestillingsministeriet).
Topledelse i Europa: I 2006 optog Europas kvinder 8,5 % af de 300 største europæiske virksomheders bestyrelsessæder. Det samlede tal fra den forrige undersøgelse i 2004 lå på 8,0%, dvs. en stigning på 0,5 % på to år. (Second Bi-annual European PWN Board Women Monitor, 2006, European Professional Women’s Network i samarbejde med Egon Zehnder International).
Topledelse på internationalt plan: Danmark ligger nr. 63 i verden når det gælder ligestilling på chefgangene. (World Economic Forums “Gender Gap Report 2007”).
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
Bestyrelser: Blot 4 % af bestyrelsesmedlemmerne i danske, børsnoterede selskaber er kvinder. (DJØF).
Barsel: Samlet set var kvinder og mænds andel af den gennemsnitlige barselsorlovsperiode stort set uændret for børn født i henholdsvis 2003 og 2004. Mænd tegner sig for godt 6 % af den samlede orlov – kvinderne for 94 %. (Ligestillingsministeriet).
Ligestilling i den akademiske verden: I 2005 var andelen af kvindelige professorer 11,8 procent. Året efter var andelen stort set uændret - 11,9 %. Og at rekrutteringsgrundlaget er til stede, kan ikke betvivles, idet ca. en fjerdedel af lektorerne i 2005 var kvinder (DJØF).
Topledelse i Danmark: Andelen af kvindelige topledere steg fra 3,8 % i 2002 til 4,4 % i 2005, og andelen af mænd var dermed 95,6%. Andelen af tværgående direktører (niveauet lige under topledere) forblev uændret på 7 % kvinder og 93 % mænd (Ligestillingsministeriet).
Topledelse i Europa: I 2006 optog Europas kvinder 8,5 % af de 300 største europæiske virksomheders bestyrelsessæder. Det samlede tal fra den forrige undersøgelse i 2004 lå på 8,0%, dvs. en stigning på 0,5 % på to år. (Second Bi-annual European PWN Board Women Monitor, 2006, European Professional Women’s Network i samarbejde med Egon Zehnder International).
Topledelse på internationalt plan: Danmark ligger nr. 63 i verden når det gælder ligestilling på chefgangene. (World Economic Forums “Gender Gap Report 2007”).
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
2009/04/09
Female Navigators presents Malou Aamund
Female Navigators is hosting an exclusive event with Malou Aamund in collaboration with the talent network Nova100. Malou Aamund has a master's in International Business from CBS, has held a top position at IBM and is currently a member of parliament for Venstre. The event will focus on career choices, ambitions and the challenges Malou Aamund has faced in the course of her career. The event will be followed by drinks and an opportunity to network with the other guests.
Sign up is required, as there is a limited number of seats. Sign up by sending your name and study programme to christina.holm@nova100.com.The event will take place on the 29th of April from 15:00 to 16:30 at Kilen (Ks43), and will be in Danish.
Sign up is required, as there is a limited number of seats. Sign up by sending your name and study programme to christina.holm@nova100.com.The event will take place on the 29th of April from 15:00 to 16:30 at Kilen (Ks43), and will be in Danish.
2009/04/07
Forskellen på piger og drenge
Er der forskel på kvindelige og mandlige studerende? I følge professor i i finansielle kriser og virksomhedskrak, kontekstuel branding, storytelling og organisationskultur. på CBS Per H. Hansen er der en forskel.
På sin blog i Børsen skriver han bl.a. flg.:
"[...]glem alle forestillinger om ”det svage køn”. Jeg har været i den her branche i 18 år, og jeg har set det komme, men fænomenet fremtræder stadig mere klart: Der er en stor gruppe af fantastisk dygtige unge kvinder først i tyverne derude. Jeg ved det, for jeg har mødt dem, og de får mig til at tænke, at problemet med for få kvinder i bestyrelser og på ledelsesposter ikke vil vare ved til evig tid."
Han fortsætter således:
"Vist skal disse unge kvinder stadig skabe netværk og kæmpe mod forældede forestillinger og fordomme, men de mange 12-taller, jeg gav i sidste uge, vidner om, at de ikke er til at stoppe. Og de er højt kvalificerede.De har fuldstændig styr på deres stof, de kan kombinere deres viden og abstraktionsniveauet er imponerende. Og så kan de fremlægge deres viden på en overbevisende måde og med respekt for den korte tid, der er til rådighed. [...]De bliver et meget stort aktiv for de virksomheder, der har held til at tiltrække dem i de kommende år, når de afslutter deres uddannelse. Glem alt om det svage køn; disse dygtige unge kvindelige studerende er stærke."
Hvad mener I? Er der en reel forskel?
Læs hele indlægget her:(borsen.dk/blog/214/4678/10442/Per_H_Hansen)
Mia Jung
FEMALE NAVIGATORS
På sin blog i Børsen skriver han bl.a. flg.:
"[...]glem alle forestillinger om ”det svage køn”. Jeg har været i den her branche i 18 år, og jeg har set det komme, men fænomenet fremtræder stadig mere klart: Der er en stor gruppe af fantastisk dygtige unge kvinder først i tyverne derude. Jeg ved det, for jeg har mødt dem, og de får mig til at tænke, at problemet med for få kvinder i bestyrelser og på ledelsesposter ikke vil vare ved til evig tid."
Han fortsætter således:
"Vist skal disse unge kvinder stadig skabe netværk og kæmpe mod forældede forestillinger og fordomme, men de mange 12-taller, jeg gav i sidste uge, vidner om, at de ikke er til at stoppe. Og de er højt kvalificerede.De har fuldstændig styr på deres stof, de kan kombinere deres viden og abstraktionsniveauet er imponerende. Og så kan de fremlægge deres viden på en overbevisende måde og med respekt for den korte tid, der er til rådighed. [...]De bliver et meget stort aktiv for de virksomheder, der har held til at tiltrække dem i de kommende år, når de afslutter deres uddannelse. Glem alt om det svage køn; disse dygtige unge kvindelige studerende er stærke."
Hvad mener I? Er der en reel forskel?
Læs hele indlægget her:(borsen.dk/blog/214/4678/10442/Per_H_Hansen)
Mia Jung
FEMALE NAVIGATORS
2009/04/05
Watch Out: De kvindelige ledere kommer!
Flere og flere netværk for kvinder med drive og talent popper op på den danske scene. Der findes dog adskillige afstøbninger og udgaver:
Blandt de mange netværk kan nævnes Shebizz.dk i Nordjylland, for kvindelige erhvervsdrivende og iværksættere (shebizz.dk), Women on their Way (wow.dk) et forum for ca. 300 kvinder med ambitioner tilfælles, og Cybersisters.dk, en sammenslutning indenfor de kunstneriske og kreative erhverv, som har til formål at støtte hinanden både karrieremæssigt og på det personlige plan. Danmarks hurtigst voksende erhvervsnetværk for kvinder er dog Morgendagens Heltinder (heltinder.dk), et netværk bestående af over 600 kvindelige innovatører, idéudviklere og initiativtagere stiftet i 2001.
Flere kvinder i bestyrelserne har fået den største opmærksomhed i karrierekvinde debatten de sidste par år i takt med den politiske diskussion, om Danmark skal indføre kvote-ordning ved lov for et minimum antal af kvinder i bestyrelser på lige fod med Norge som vedtog kvote-ordningen i 2006. Denne samfundsdiskussion har resulteret i KarriereKvinder.dk en database for kvindelige danske bestyrelseskandidater, DI’s og KvinInfo’s Women on Board database (http://www.kvinfo.dk/side/657/)som aktivt arbejder for at bygge bro mellem kompetente bestyrelseskandidater og bestyrelser, samt KvinInfo’s ekspertdatabase som består af ca. 1000 kvalificerede kvinder inden for forskning, forvaltning, erhvervsliv, kunst og kultur (www.kvinfo.dk/side/634/).
Berlingske Tidende og High Performance Institute benytter sig også af det store fokus inden for kvinders vej til toppen i dansk erhvervsliv og den hertil medfølgende forretningsmulighed ved at arrangere en studietur for ”Det nye kvindelige lederskab” til New York pris: 19.495 ddk for 5 dage. Man kan tvivler på om kvinderne derude med lederambitioner ikke hellere vil gøre sig fortjent til forfremmelse igennem performance på arbejdspladsen frem for at ”udleve” idéen i NYC.. Det vigtige er dog at nye tiltag kommer til i forskellige former.
Karrierejournalistik til kvinder er også blevet et marked i Danmark trods de meget svære kår som branchen oplever i lyset af krisen, magasiner så som CV (som per januar kun findes i en on-line version; oestrogen.dk), Community (som for nylig gik i betalingsstandsning), samt det sidste skud på stammen protocol (protocol.dk) hvis agenda er at bane vejen for kvinderne til toppen via dialog med virksomhederne, bidrager også til den voksende og ikke mindst nødvendige diskussion på direktionsgangene i de danske erhvervsvirksomheder, samt omkring den nødvendige ændring i kvindernes mindset.
Læs interview i Protocol af Female Navigators her:
http://www.protocol.dk/content/dk/magasin/back_issues/protocol_oktober_2008/fremtidens_chefer
Female Navigators finder sit eget ståsted blandt de mange netværk og initiativer ved ikke at have en politisk dagsorden eller politisk orienterede medlemmer. Female Navigators’ styrekomité består af 7 unge kvinder som alle er på nippet til at hoppe ud i deres karriereforløb. Gruppens fokus og event tiltag vil derfor ændre sig løbende i forbindelse med deres karriereudvikling. Female Navigators overordnede formål er krystalklart: vi vil gøre vores til at rykke ved og stille spørgsmål til kvinders begrænsninger i forretningsverden.
En applaus herfra til de mange god tiltag, lad forandringen begynde!
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
Blandt de mange netværk kan nævnes Shebizz.dk i Nordjylland, for kvindelige erhvervsdrivende og iværksættere (shebizz.dk), Women on their Way (wow.dk) et forum for ca. 300 kvinder med ambitioner tilfælles, og Cybersisters.dk, en sammenslutning indenfor de kunstneriske og kreative erhverv, som har til formål at støtte hinanden både karrieremæssigt og på det personlige plan. Danmarks hurtigst voksende erhvervsnetværk for kvinder er dog Morgendagens Heltinder (heltinder.dk), et netværk bestående af over 600 kvindelige innovatører, idéudviklere og initiativtagere stiftet i 2001.
Flere kvinder i bestyrelserne har fået den største opmærksomhed i karrierekvinde debatten de sidste par år i takt med den politiske diskussion, om Danmark skal indføre kvote-ordning ved lov for et minimum antal af kvinder i bestyrelser på lige fod med Norge som vedtog kvote-ordningen i 2006. Denne samfundsdiskussion har resulteret i KarriereKvinder.dk en database for kvindelige danske bestyrelseskandidater, DI’s og KvinInfo’s Women on Board database (http://www.kvinfo.dk/side/657/)som aktivt arbejder for at bygge bro mellem kompetente bestyrelseskandidater og bestyrelser, samt KvinInfo’s ekspertdatabase som består af ca. 1000 kvalificerede kvinder inden for forskning, forvaltning, erhvervsliv, kunst og kultur (www.kvinfo.dk/side/634/).
Berlingske Tidende og High Performance Institute benytter sig også af det store fokus inden for kvinders vej til toppen i dansk erhvervsliv og den hertil medfølgende forretningsmulighed ved at arrangere en studietur for ”Det nye kvindelige lederskab” til New York pris: 19.495 ddk for 5 dage. Man kan tvivler på om kvinderne derude med lederambitioner ikke hellere vil gøre sig fortjent til forfremmelse igennem performance på arbejdspladsen frem for at ”udleve” idéen i NYC.. Det vigtige er dog at nye tiltag kommer til i forskellige former.
Karrierejournalistik til kvinder er også blevet et marked i Danmark trods de meget svære kår som branchen oplever i lyset af krisen, magasiner så som CV (som per januar kun findes i en on-line version; oestrogen.dk), Community (som for nylig gik i betalingsstandsning), samt det sidste skud på stammen protocol (protocol.dk) hvis agenda er at bane vejen for kvinderne til toppen via dialog med virksomhederne, bidrager også til den voksende og ikke mindst nødvendige diskussion på direktionsgangene i de danske erhvervsvirksomheder, samt omkring den nødvendige ændring i kvindernes mindset.
Læs interview i Protocol af Female Navigators her:
http://www.protocol.dk/content/dk/magasin/back_issues/protocol_oktober_2008/fremtidens_chefer
Female Navigators finder sit eget ståsted blandt de mange netværk og initiativer ved ikke at have en politisk dagsorden eller politisk orienterede medlemmer. Female Navigators’ styrekomité består af 7 unge kvinder som alle er på nippet til at hoppe ud i deres karriereforløb. Gruppens fokus og event tiltag vil derfor ændre sig løbende i forbindelse med deres karriereudvikling. Female Navigators overordnede formål er krystalklart: vi vil gøre vores til at rykke ved og stille spørgsmål til kvinders begrænsninger i forretningsverden.
En applaus herfra til de mange god tiltag, lad forandringen begynde!
Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
2009/03/29
Alfahunnen Michelle
I artiklen “The Other Obama” skrev The Economist i sidste uge en artikel om Michelle Obama, der om nogen må være definitionen på en alfahun:
“She is highly educated, with degrees from Princeton and Harvard, and professionally accomplished, having worked for a top law firm, a big-city government and a big hospital. “
Mediernes fokus er dog et helt andet sted:
“Yet what have we heard about this paragon since her husband won the election? That she likes to display her "perfectly toned" arms in public. That she has a penchant for mixing designer clothes with J. Crew. That she and her husband had a romantic dinner together in a four-star Italian restaurant.”
“Her White House website describes her "first and foremost" as "Malia and Sasha's mom" before adding that, "before she was a mother", she was "Fraser and Marian Robinson's daughter."
“The news stories about Mrs Obama are almost entirely devoted to fluff. CNN has run a segment on "how to get Michelle Obama's toned arms". Every fashion magazine worth the name has run pieces on "the secrets of Michelle's style.”
Kendte, dygtige og kompetente kvinder bliver ofte portrætteret anderledes i medierne, hvor fokus hurtigt bliver drejet over på familieforhold, manden eller tøjet - om der er tale om Lene “den talende kavalergang” Espersen, Gucci-Helle eller Michelle "perfectly toned arms" Obama.
Som Economist artiklen slutter af: “It would be good to hear a bit more about what Mrs Obama thinks and a lot less about what she wears.”
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
“She is highly educated, with degrees from Princeton and Harvard, and professionally accomplished, having worked for a top law firm, a big-city government and a big hospital. “
Mediernes fokus er dog et helt andet sted:
“Yet what have we heard about this paragon since her husband won the election? That she likes to display her "perfectly toned" arms in public. That she has a penchant for mixing designer clothes with J. Crew. That she and her husband had a romantic dinner together in a four-star Italian restaurant.”
“Her White House website describes her "first and foremost" as "Malia and Sasha's mom" before adding that, "before she was a mother", she was "Fraser and Marian Robinson's daughter."
“The news stories about Mrs Obama are almost entirely devoted to fluff. CNN has run a segment on "how to get Michelle Obama's toned arms". Every fashion magazine worth the name has run pieces on "the secrets of Michelle's style.”
Kendte, dygtige og kompetente kvinder bliver ofte portrætteret anderledes i medierne, hvor fokus hurtigt bliver drejet over på familieforhold, manden eller tøjet - om der er tale om Lene “den talende kavalergang” Espersen, Gucci-Helle eller Michelle "perfectly toned arms" Obama.
Som Economist artiklen slutter af: “It would be good to hear a bit more about what Mrs Obama thinks and a lot less about what she wears.”
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
2009/03/19
Alfahun savnes - tilhører fremtiden alfahunner?
Begrebet om fremtidens alfahunner tilhører i følge Ph.d. Betina Rennison”frihedsdiskursen” i ligestillingsdebatten. Her er kvinden helt fri til at ændre normer og regler, og det vil hun så gøre i fremtiden. Alfahunnerne er unge ambitiøse kvinder, der ikke sætter eget lys under en skæppe og gerne vil helt til tops. De tager sagen i egen hånd, når nu de har set mønstret fra de tidligere generationer og sidste 10-20 år ændre sig ganske lidt. Den generation af unge kvindelige talenter, der ikke viger tilbage for guldrengene og cigarklubben, men tværtimod nægter at acceptere de normer og regler, der bremser karrieremulighederne.
I følge mediernes behandling af ligestillingsdebatten, så burde det vrimle med dem på handelshøjskolerne og universiteternes gange samt i virksomhedernes kandidatpuljer. I følge denne frihedsdiskurs kan vi vel så nøjes med at sætte os ned og bare vente på den skov af alfahunner, der vælter frem i erhvervslivet og når helt til tops de næste år. Problemet er bare, at vi desværre ikke ser dem, og det er der sikkert adskillige årsager til. Hvis vi følger frihedsdiskursens præmis, drejer det sig muligvis om et bevidst fravalg fra de unge kvinders side, da de jo netop selv burde have magten til at ændre mulighederne. Ikke desto mindre råber virksomhederne stadig efter kvinder, men kan ikke rigtig finde ud af, hvordan de skal få deres kvoter op. Men hvor er de unge alfahunner, vi hører så meget om så? Hvor er forbillederne? Allerede på universitetsgangene savnes de, og det er vel her mønsteret og netværket til fremtiden allerede grundlægges. Måske er de der, og måske er de bare ikke synlige? Lad alfahunnerne melde sig på banen, så de kan være synlige og inspirere andre. Indtil da må vi sige, vi ser et gap her mellem mediernes fremstillede fremtidsbillede af alfahunnernes verdensovertagelse og virkeligheden.
FEMALE NAVIGATORS
2009/03/15
Det vigtigste karrierevalg man kan tage som kvinde at vælge den rigtige mand
Som ung kvinde kan det undre én, at danske mænd vælger at tage så lidt barselsorlov - kun 6 % af den samlede orlov i 2004 (Ligestillingsministeriet). Forundringen styrkes af det faktum at den danske orlovsordning giver meget fleksible rammer for når mænd og kvinder skal vælge, hvem der skal tage orlov, og hvornår den skal lægges.
I Danmark har der desværre ikke været en mediediskurs af betydning om barsel i de senere år. Der har dog været spæde skridt til at tage hul på denne vigtige debat, som især har fokuseret på hvilke instrumenter der kunne tages i brug for at få flere mænd til at tage deres del af barslen (udover de sædvanlige 2 uger). Skal der skabes flere økonomiske incitamenter ? Kræver det øget dialog på arbejdspladsen for at nedbryde ”stigmatiseringen” af mænd der holder 4 måneders barsel?
Jeg mener ikke at de brede, samfundsmæssige tiltag er nok. Kvinders succes på arbejdsmarkedet er i høj grad en afhængig variabel af den opbakning de får fra deres partner på hjemmefronten. Også når det gælder børn og hvordan orloven skal fordeles. Økonomiske tiltag og dialog aside er det springende punkt derfor hvilken mand man som ung kvinde vælger som partner.
Statistikkerne viser, at højt uddannede kvinder ofte vælger mænd med samme uddannelsesniveau. Det er altså ikke et spørgsmål om at man som ung kvinde skal vælge en partner med en kort- eller mellemlang uddannelse – for det gør vi (ofte) ikke. Tværtimod handler det om at lave en forventningsafstemning med sin partner om hvad det vil sige at være forældre, og kræve at dét at få et barn er et fællesprojekt med en fordeling der hedder 50-50. Derfor er det vigtigste karrierevalg man kan tage som kvinde at vælge den rigtige mand.
Dette indlæg er i lige så høj grad en opfordring til unge, veluddannede og vellønnede mænd. I har muligheden for at være rollemodeller for yngre generationer på jeres arbejdspladser når i står overfor muligheden for at tage barsel– om i så er hårdtarbejdende konsulenter, fuldmægtige eller noget helt tredje. Udnyt at den danske regering har sat nogle gavnlige rammer for hvordan og hvornår i kan tage jeres barsel. Ultimativt er det nemlig både i din, din kones og dit barns interesse.
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
I Danmark har der desværre ikke været en mediediskurs af betydning om barsel i de senere år. Der har dog været spæde skridt til at tage hul på denne vigtige debat, som især har fokuseret på hvilke instrumenter der kunne tages i brug for at få flere mænd til at tage deres del af barslen (udover de sædvanlige 2 uger). Skal der skabes flere økonomiske incitamenter ? Kræver det øget dialog på arbejdspladsen for at nedbryde ”stigmatiseringen” af mænd der holder 4 måneders barsel?
Jeg mener ikke at de brede, samfundsmæssige tiltag er nok. Kvinders succes på arbejdsmarkedet er i høj grad en afhængig variabel af den opbakning de får fra deres partner på hjemmefronten. Også når det gælder børn og hvordan orloven skal fordeles. Økonomiske tiltag og dialog aside er det springende punkt derfor hvilken mand man som ung kvinde vælger som partner.
Statistikkerne viser, at højt uddannede kvinder ofte vælger mænd med samme uddannelsesniveau. Det er altså ikke et spørgsmål om at man som ung kvinde skal vælge en partner med en kort- eller mellemlang uddannelse – for det gør vi (ofte) ikke. Tværtimod handler det om at lave en forventningsafstemning med sin partner om hvad det vil sige at være forældre, og kræve at dét at få et barn er et fællesprojekt med en fordeling der hedder 50-50. Derfor er det vigtigste karrierevalg man kan tage som kvinde at vælge den rigtige mand.
Dette indlæg er i lige så høj grad en opfordring til unge, veluddannede og vellønnede mænd. I har muligheden for at være rollemodeller for yngre generationer på jeres arbejdspladser når i står overfor muligheden for at tage barsel– om i så er hårdtarbejdende konsulenter, fuldmægtige eller noget helt tredje. Udnyt at den danske regering har sat nogle gavnlige rammer for hvordan og hvornår i kan tage jeres barsel. Ultimativt er det nemlig både i din, din kones og dit barns interesse.
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
2009/03/11
Manifest fra en Female Navigator
I min omgangskreds, og højst sandsynligt også i andre, skal man vælge sine ord med omhu når man erklærer sig som medlem af et ”kvindenetværk”. Ikke bare skal jeg forsikre mine venner om at jeg stadig går med hvide tennis sokker, og at jeg ikke render halvnøgen rundt med protestskilte; jeg skal også tage mange diskussioner om hvorvidt alle kvinder bør hives frem i lyset uanset om de er kvalificerede eller ej. Og det mener jeg ikke! Selvfølgelig eksisterer der forskellige grader af kompetence i blandt kvinder. Grunden til jeg er medlem af Female Navigators er at vi selv mener vi er en samling ambitiøse og talentfulde kvinder, med interessante baggrunde og bevist kunden.
Female Navigators tror på at køn selvfølgelig ikke skal bestemme hvorvidt jeg som kvinde sidder i en bestyrelse eller ej. Det skal faglighed selvfølgelig- spørgsmålet er bare om netværk på lige fod med faglighed bestemmer om man kommer i betragtning til en sådan post. Men jeg kan med stor sikkerhed sige, at der i mange år har været netværk udelukkende for mænd. Mænd har historisk været bedre end kvinder til at skubbe hinanden op af karrierestigen. Og ja, det handler om netværk, et netværk som vi kvinder ikke har haft i mange årtier og først skal til at bygge op. Og lad mig lige tilføje at Female Navigators er åben for mænd.
Jeg vil give nogle mænd ret i deres kritik af kvindenetværk, da mange desværre har fokus på kvotering og en ”os mod mændene”-approach. Men selvom denne kritik ofte er betrettiget, er der også undtagelser, hvor grundtanken ikke er at det nødvendigvis er mændenes ”skyld” at kvinder ikke når længere når det gælder topposter og bestyrelsespladser.
Jeg er personligt medlem af Female Navigators fordi jeg manglede en platform hvor jeg åbent kunne tilstå at jeg gerne vil have en karriere med mange arbejdstimer og børn, og at JA, min kæreste og jeg har tænkt os at få en au-pair pige (dreng?) hvis vi har behov for dét. Jeg har også tænkt mig at give mig selv et klap på skulderen når jeg fagligt og arbejdsmæssigt gør det godt, og jeg ville blive ovenud lykkelig hvis andre kvinder ikke bare støttede mig, men opfordrede mig til at søge højt betalte og udfordrende jobs, og måske endda anbefalede mig til andre. Her taler jeg ikke blot til andre, men også til mig selv. Jeg er med Female Navigators i baghånden gået i træning i at støtte de dygtige kvinder som jeg lærer at kende via denne platform.
Mange kvinder vælger karrieren fra efter at have fået børn. Dermed bliver udvalget af kvinder til potentielle ledelses- og bestyrelsesposter også eksponentielt lavere, og deraf også repræsentationen! Vi har i Female Navigators gjort det som mange mænd siger vi ”bare” kan gøre, nemlig skabt et netværk med henblik på at få os selv frem i tilværelsen og turde vælge livet i overhalingsbanen. Jeg er overbevist om, at mange kvinder (mig selv inklusive) trænger til et solidt skub bag i når det en gang bliver min tur til at søge f.eks. en bestyrelsespost, komme tilbage på arbejdsmarkedet efter barsel osv., og det kan jeg få hér.
Female Navigators’ eksistensgrundlag er i høj grad at få skub i kvinderne og gøre bugt med de grundlæggende samfundsnormer som gør, at kvinder forhindrer sig selv i at klatre op af karrierestigen (også efter at de har fået børn). Det hér er ikke en forening som råber jagt i gevær over for mænd, og vi respekterer mænd både fagligt, arbejdsmæssigt og personligt.
Så ja, der er mange kvindenetværk (og hurra for det), men eksistensberettigelsen og de basale holdninger hos dem er vidt forskellige. Female Navigators har indset at det lige så meget er kvinderne selv som skal have et selvtillidsmæssigt skub, som det er holdninger og normer i samfundet der skal ændre sig i forhold til kvinder og karriere.
Michelle Holmboe Thorsen,
FEMALE NAVIGATORS
Female Navigators tror på at køn selvfølgelig ikke skal bestemme hvorvidt jeg som kvinde sidder i en bestyrelse eller ej. Det skal faglighed selvfølgelig- spørgsmålet er bare om netværk på lige fod med faglighed bestemmer om man kommer i betragtning til en sådan post. Men jeg kan med stor sikkerhed sige, at der i mange år har været netværk udelukkende for mænd. Mænd har historisk været bedre end kvinder til at skubbe hinanden op af karrierestigen. Og ja, det handler om netværk, et netværk som vi kvinder ikke har haft i mange årtier og først skal til at bygge op. Og lad mig lige tilføje at Female Navigators er åben for mænd.
Jeg vil give nogle mænd ret i deres kritik af kvindenetværk, da mange desværre har fokus på kvotering og en ”os mod mændene”-approach. Men selvom denne kritik ofte er betrettiget, er der også undtagelser, hvor grundtanken ikke er at det nødvendigvis er mændenes ”skyld” at kvinder ikke når længere når det gælder topposter og bestyrelsespladser.
Jeg er personligt medlem af Female Navigators fordi jeg manglede en platform hvor jeg åbent kunne tilstå at jeg gerne vil have en karriere med mange arbejdstimer og børn, og at JA, min kæreste og jeg har tænkt os at få en au-pair pige (dreng?) hvis vi har behov for dét. Jeg har også tænkt mig at give mig selv et klap på skulderen når jeg fagligt og arbejdsmæssigt gør det godt, og jeg ville blive ovenud lykkelig hvis andre kvinder ikke bare støttede mig, men opfordrede mig til at søge højt betalte og udfordrende jobs, og måske endda anbefalede mig til andre. Her taler jeg ikke blot til andre, men også til mig selv. Jeg er med Female Navigators i baghånden gået i træning i at støtte de dygtige kvinder som jeg lærer at kende via denne platform.
Mange kvinder vælger karrieren fra efter at have fået børn. Dermed bliver udvalget af kvinder til potentielle ledelses- og bestyrelsesposter også eksponentielt lavere, og deraf også repræsentationen! Vi har i Female Navigators gjort det som mange mænd siger vi ”bare” kan gøre, nemlig skabt et netværk med henblik på at få os selv frem i tilværelsen og turde vælge livet i overhalingsbanen. Jeg er overbevist om, at mange kvinder (mig selv inklusive) trænger til et solidt skub bag i når det en gang bliver min tur til at søge f.eks. en bestyrelsespost, komme tilbage på arbejdsmarkedet efter barsel osv., og det kan jeg få hér.
Female Navigators’ eksistensgrundlag er i høj grad at få skub i kvinderne og gøre bugt med de grundlæggende samfundsnormer som gør, at kvinder forhindrer sig selv i at klatre op af karrierestigen (også efter at de har fået børn). Det hér er ikke en forening som råber jagt i gevær over for mænd, og vi respekterer mænd både fagligt, arbejdsmæssigt og personligt.
Så ja, der er mange kvindenetværk (og hurra for det), men eksistensberettigelsen og de basale holdninger hos dem er vidt forskellige. Female Navigators har indset at det lige så meget er kvinderne selv som skal have et selvtillidsmæssigt skub, som det er holdninger og normer i samfundet der skal ændre sig i forhold til kvinder og karriere.
Michelle Holmboe Thorsen,
FEMALE NAVIGATORS
2009/02/26
Kvinder der hader kvinder
Der findes et særligt sted i helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden. Javel, ja. Madeleine Albrights ord klinger velkendt hos mange hunkønsvæsener, og de fleste kvinder kunne ikke være mere enige.
Men findes der så også et særligt sted i helvede for kvinder der dømmer hinandens måder at leve på? For selv om vi kvinder gradvist bliver bedre til at hjælpe den dygtige kvindelige kollega, studiekammerat eller veninde til f.eks. et nyt job, kan vi så også smide den fordømmende, ødelæggende følelse à la "Godt nok har hun et fedt job, men arbejder hun ikke lidt for mange timer i forhold til at hun har et tre-årigt barn?" væk?
På trods af vores ivrige forsøg på at droppe den kvindelige smålighedsjalousi der desværre ofte hersker hos det feminine køn (bare indrøm det, jeg ved den er der!), er kvinder nemlig stadig hurtige til indirekte at dømme hinandens livsvalg, f.eks dét at prioritere sin karriere højt. Indirekte - for det er politisk ukorrekt at mene, at kvinder ikke skal søge høje stillinger. Omvendt, og ironisk nok, er det ikke politisk ukorrekt at komme med en snigende, stikkende kommentar som:"Det er da også synd for lille Storm at han først bliver hentet fra fritidshjemmet kl. 17" (Læs: at hans mor ikke henter ham før kl. 17).
Fordømmelse af livsvalg sker nemlig i det skjulte, i de stille telefonsamtaler, i de små sidekommentarer. Det sker ikke åbent, for vi lever jo principielt set i et ligestillet land, hvor kvinder har de samme muligheder i alle livets henseender som mænd. Men ét sted har vi helt sikker ikke "principielt ligestillede" - og det er med hensyn til at acceptere livsvalg der differentierer sig fra normen. For på trods af faktorer som et højnet uddannelsesniveau, og barsel til mænd, taler statistikkerne fortsat deres klare sprog når det gælder hvad der konstituerer normen – en mand der har et højere betalt job, og arbejder mere end sin kone. Det at differentiere sig fra det kedelige begreb "normen" i hvad der gælder ens livs- og karrierevalg, får desværre stadig mange kvinder til at rynke på næsen (i det skjulte, for alt andet ville være politisk ukorrekt - og hvem har lyst til at være dét?)
Opfordringen herfra er en rungende opsang til kvinder der fordømmer livsvalg der ikke følger normen ifølge Danmarks Statistik. Hvorfor kommenterer ingen den far der for fjerde aften i træk ikke spiser sammen med familien? Fordi det er mere "normalt”. Men derudover vil jeg holde fast på at mænd er bedre til at acceptere hinandens livsvalg - om det så er at have en 70-timers arbejdsuge, eller at gå fire måneder på barsel (eller begge dele?). Så drop fordømmelsen og acceptér hinandens valg og fravalg - det kommer vi allesammen meget, meget længere med.
- Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
Men findes der så også et særligt sted i helvede for kvinder der dømmer hinandens måder at leve på? For selv om vi kvinder gradvist bliver bedre til at hjælpe den dygtige kvindelige kollega, studiekammerat eller veninde til f.eks. et nyt job, kan vi så også smide den fordømmende, ødelæggende følelse à la "Godt nok har hun et fedt job, men arbejder hun ikke lidt for mange timer i forhold til at hun har et tre-årigt barn?" væk?
På trods af vores ivrige forsøg på at droppe den kvindelige smålighedsjalousi der desværre ofte hersker hos det feminine køn (bare indrøm det, jeg ved den er der!), er kvinder nemlig stadig hurtige til indirekte at dømme hinandens livsvalg, f.eks dét at prioritere sin karriere højt. Indirekte - for det er politisk ukorrekt at mene, at kvinder ikke skal søge høje stillinger. Omvendt, og ironisk nok, er det ikke politisk ukorrekt at komme med en snigende, stikkende kommentar som:"Det er da også synd for lille Storm at han først bliver hentet fra fritidshjemmet kl. 17" (Læs: at hans mor ikke henter ham før kl. 17).
Fordømmelse af livsvalg sker nemlig i det skjulte, i de stille telefonsamtaler, i de små sidekommentarer. Det sker ikke åbent, for vi lever jo principielt set i et ligestillet land, hvor kvinder har de samme muligheder i alle livets henseender som mænd. Men ét sted har vi helt sikker ikke "principielt ligestillede" - og det er med hensyn til at acceptere livsvalg der differentierer sig fra normen. For på trods af faktorer som et højnet uddannelsesniveau, og barsel til mænd, taler statistikkerne fortsat deres klare sprog når det gælder hvad der konstituerer normen – en mand der har et højere betalt job, og arbejder mere end sin kone. Det at differentiere sig fra det kedelige begreb "normen" i hvad der gælder ens livs- og karrierevalg, får desværre stadig mange kvinder til at rynke på næsen (i det skjulte, for alt andet ville være politisk ukorrekt - og hvem har lyst til at være dét?)
Opfordringen herfra er en rungende opsang til kvinder der fordømmer livsvalg der ikke følger normen ifølge Danmarks Statistik. Hvorfor kommenterer ingen den far der for fjerde aften i træk ikke spiser sammen med familien? Fordi det er mere "normalt”. Men derudover vil jeg holde fast på at mænd er bedre til at acceptere hinandens livsvalg - om det så er at have en 70-timers arbejdsuge, eller at gå fire måneder på barsel (eller begge dele?). Så drop fordømmelsen og acceptér hinandens valg og fravalg - det kommer vi allesammen meget, meget længere med.
- Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
Subscribe to:
Posts (Atom)
