2009/04/30

Malou Aamund on career choices, challenges and ambitions

































































































Ligestilling i Asien – Fremmer økonomisk udvikling ligestilling?

Det internationale samfund har gennem årtier arbejdet på at fremme ligestilling i mellem mænd og kvinder. Udgangspunktet har været – ud over en retfærdighedsbetragtning – at ligestilling af kvinder i udviklingslande er med til at forstærke landenes udviklingshastighed. Ved at forbedre kvinders adgang til uddannelse, ansættelse, mikrofinansiering, samt rets - og sundhedsvæsen kan betydelige resultater inden for ligestilling mellem kønnene opnås. Imidlertid er millioner af kvinder verden over stadig nægtet adgang til basale rettigheder, hvorfor mange organisationer har et ønske om at forbedre kvinders socioøkonomiske situation.

I diskussioner omkring ligestilling i Danmark debatterer man, at økonomisk udvikling fremmer ligestilling, og at den danske stat derfor ikke ’behøver’ at implementere kvoter.

- ’kvinder i ledelse vil jo komme helt naturligt’…

Derfor er der særligt spændende at undersøge ligestillingssituationen i nogle af de rige lande i Asien, målt på BNP. Det er eksempelvis slående, at et rigt og udviklet land som Singapore først i år udnævnte sin første kvindelige minister, og jeg vil i dette blogindlæg se nærmere på ligestillingsudviklingen i en række udvalgte asiatiske lande. Det gør vi på baggrund af ’The Global Gender Gap Report’, som udgives hvert år af World Economic Forum i Davos.

Rapporten beskriver ligestillingsudviklingen og er baseret på økonomiske, politiske, uddannelses- og sundhedsmæssige kriterier. ‘The Global Gender Report’ sammenligner landene inden for fire kritiske ulighedsområder mellem mænd og kvinder: i) Økonomisk deltagelse og muligheder, ii) Uddannelse, iii) Politisk deltagelse, samt iiii) Sundhed og overlevelse. The Global Gender Gap Report vurderer endvidere landene efter, hvor godt de evner at fordele deres ressourcer og muligheder blandt landets mandlige og kvindelige befolkning uden hensyntagen til landets generelle ressourcesituation.

Nedenfor ser jeg nærmere på udviklingen i fem udvalgte lande: Filippinerne, Kina, Singapore, Japan og Indien. Situationen for kvinder her er ganske forskellig fra den, deres skandinaviske medsøstre oplever, men det interessante er, at det netop ikke er landenes generelle ressourcesituation, som er afgørende for deres ’performance’ på ligestillingsområdet. Nærmere tværtimod, fristes man til at sige.

Det bedst rangerende land i Asien er således Filippinerne (6), der er det eneste asiatiske land i top ti, og som sammen med Sri Lanka (12) skiller sig ud ved at være de eneste asiatiske lande blandt top 20 gennem de tre seneste år. Omvendt ligger rige lande som Singapore, Japan og Sydkorea på den nederste del af listen. Til sammenligning kan oplyses, at Norge topper listen og Danmark ligger nr. 7.

Filippinerne er et af de to lande i Asien, som har formået at lukke ulighedskløften mellem kvinder og mænd inden for både uddannelse og sundhed. Her ligger de bedst i verden. (Danmark indtager også en førsteplads på uddannelse, men en ydmygende 97. plads hvad angår sundhed og overlevelse). Filippinerne er i øvrigt blandt de kun 11 lande i verden, der har formået at lukke denne kløft. Filippinernes gør det imidlertid godt på alle indikatorer og beholder sin placering som 8. mest ligestillede hvad angår økonomisk deltagelse. For så vidt angår den politiske deltagelse har Filippinerne en fremgang grundet procentandelen af kvinder i parlamentet, samt antallet af år landet har haft en kvindelig leder, idet præsident Gloria Macapegal Arroyo fortsat er ved roret.

Kina (57) oplevede i 2008 en fremgang på 16 pladser, hvilket var forårsaget af en øget ligestilling hvad angår kvinders økonomiske og politiske deltagelse. Men Kinas et-barns politik, hvor pigebørn bortvælges, vil blive ved med at fastholde Kina på en lav placering på indekset. Kina indtager således en ydmyg og velfortjent 126. plads hvad angår sundhed og overlevelse.
Singapore (84) ligger i forhold til regionen midt på ranglisten, men præsterer under verdensgennemsnittet. Selv om det er et af verdens allerrigeste lande, har det ikke formået at lukke ulighedskløften. Ganske overraskende gælder det især inden for uddannelse, sundhed og overlevelse. Og så scorer Singapore meget lavt hvad angår kvinders politiske deltagelse. Kun ’undergået’ af Japan.

Japan indtager en 98. plads. Japans uligheder registreres især inden for ’økonomisk deltagelse’ (102) og ’politisk bemyndigelse’ (107). Det er velkendt, at både erhvervslivet og den politiske arena er meget mandsdomineret i Japan. Det skal ses i lyset af, at Asien som verdensdel samlet ligger godt hvad angår kvindernes politiske deltagelse. Her placerer man sig mellem Vesteuropa og Nordamerika.

Indien (113) bliver ved med at rangere blandt nogle af de laveste lande i Asien, og der er mindre fremskridt at spore i forhold til de foregående år. Det skyldes ikke mindst levevilkårene for kvinder, lavere uddannelse og ringere forhold på arbejdsmarkedet. Kun på det politiske område har Indien en hæderlig placering som nr. 25, hvilket ikke mindst skyldes årene med kvindeligt lederskab.

Årets Global Gender Gap Report fremhæver atter de nordiske landes indsats på ligestillingsområdet. Vi indtager fem af de ti topplaceringer. Det er gængs teori hos os, at økonomisk udvikling fremmer ligestilling, og ligestilling fremmer udvikling. Landeeksemplerne ovenfor synes ikke umiddelbart at underbygge denne opfattelse.

Selv om de skandinaviske velfærdsstater er nået langt i forhold til de asiatiske, så viser økonomiske tal, at nationerne bliver nød til at gribe ind for at landene skal opnå ligestilling. Hvis dette er gennem at indføre ’barsel for mænd’ i Asien eller ’kvoter i bestyrelser’ i Skandinavien er stadig spørgsmålet! Faktum er, at økonomisk udvikling ikke nødvendigvis betyder ligestilling! De filippinske kvinder kan i hvert fald glæde sig over at være mere ligestillede end andre kvinder i Asien, inklusiv kvinderne i Danmark - men de tænker måske ikke så meget over det, når de arbejder som tjenestepiger for kvinder i Hellerup.

Sophie Nelson, Singapore

FEMALE NAVIGATORS

2009/04/28

Netværk, netværk, netværk…

"Kvinder tudes ørerne fulde med, at mænd har stor succes med den strategi. Men mange kvinder har ikke helt forstået budskabet. Mange netværk ender som en kaffeklub, der ikke ligefrem fremmer karrieren”, skriver Uffe Hansen i artiklen ”Kvinde - vælg netværk med omhu" (Børsen, 24-04-2009).

Som studerende og snart nyudannet cand.merc. er jeg selv blevet tudet ørerne fulde med hvor vigtigt det er at være en god netværker og gøre brug af netværk professionelt. Min egen erfaring er, at der eksisterer overraskende få netværk med et klart formål om at bruge hinanden professionelt og ikke blot til informationsudveksling.

"Kvinder er ikke så gode som mænd til at positionere sig og til at være strategiske i deres netværk. Mænd er mere målrettede, når de netværker, men kvinder har en tendens til at gå ind i netværk, hvor de kan blive bekræftede i de problemstillinger, som de oplever i deres arbejdsliv. Derfor får kvindenetværk ofte et mere hyggeligt og socialt præg. Det er også fint nok, men det er bare ikke det, der rykker i karrieren", forklarer Anne Mette Dissing-Immerkær, headhunter og partner i Odgers Berndtson til Børsen.

Beskeden til kvinderne er derfor at de skal være klar til at spidse albuerne – ”også i valget af hvilke netværk de bruger tiden på. Gå efter de relationer der klokkerent styrker karrieren.”

Læs hele artiklen her: http://borsen.dk/karriere/nyhed/156109/#

Rikke Nørgaard

FEMALE NAVIGATORS

2009/04/23

Procentregning

Lønforskel: Der er 18 % forskel i mellem danske mænd og kvinders løn. Dette betyder, at Danmark har større kønsbestemt ulighed på arbejdsmarkedet end f.eks. Frankrig, Spanien, Italien og de fleste ny EU-medlemslande (Europa-Kommissionen, 2007).

Bestyrelser: Blot 4 % af bestyrelsesmedlemmerne i danske, børsnoterede selskaber er kvinder. (DJØF).

Barsel: Samlet set var kvinder og mænds andel af den gennemsnitlige barselsorlovsperiode stort set uændret for børn født i henholdsvis 2003 og 2004. Mænd tegner sig for godt 6 % af den samlede orlov – kvinderne for 94 %. (Ligestillingsministeriet).

Ligestilling i den akademiske verden: I 2005 var andelen af kvindelige professorer 11,8 procent. Året efter var andelen stort set uændret - 11,9 %. Og at rekrutteringsgrundlaget er til stede, kan ikke betvivles, idet ca. en fjerdedel af lektorerne i 2005 var kvinder (DJØF).

Topledelse i Danmark: Andelen af kvindelige topledere steg fra 3,8 % i 2002 til 4,4 % i 2005, og andelen af mænd var dermed 95,6%. Andelen af tværgående direktører (niveauet lige under topledere) forblev uændret på 7 % kvinder og 93 % mænd (Ligestillingsministeriet).

Topledelse i Europa: I 2006 optog Europas kvinder 8,5 % af de 300 største europæiske virksomheders bestyrelsessæder. Det samlede tal fra den forrige undersøgelse i 2004 lå på 8,0%, dvs. en stigning på 0,5 % på to år. (Second Bi-annual European PWN Board Women Monitor, 2006, European Professional Women’s Network i samarbejde med Egon Zehnder International).

Topledelse på internationalt plan: Danmark ligger nr. 63 i verden når det gælder ligestilling på chefgangene. (World Economic Forums “Gender Gap Report 2007”).

Mette Mikkelsen

FEMALE NAVIGATORS

2009/04/09

Female Navigators presents Malou Aamund

Female Navigators is hosting an exclusive event with Malou Aamund in collaboration with the talent network Nova100. Malou Aamund has a master's in International Business from CBS, has held a top position at IBM and is currently a member of parliament for Venstre. The event will focus on career choices, ambitions and the challenges Malou Aamund has faced in the course of her career. The event will be followed by drinks and an opportunity to network with the other guests.

Sign up is required, as there is a limited number of seats. Sign up by sending your name and study programme to christina.holm@nova100.com.The event will take place on the 29th of April from 15:00 to 16:30 at Kilen (Ks43), and will be in Danish.

2009/04/07

Forskellen på piger og drenge

Er der forskel på kvindelige og mandlige studerende? I følge professor i i finansielle kriser og virksomhedskrak, kontekstuel branding, storytelling og organisationskultur. på CBS Per H. Hansen er der en forskel.

På sin blog i Børsen skriver han bl.a. flg.:

"[...]glem alle forestillinger om ”det svage køn”. Jeg har været i den her branche i 18 år, og jeg har set det komme, men fænomenet fremtræder stadig mere klart: Der er en stor gruppe af fantastisk dygtige unge kvinder først i tyverne derude. Jeg ved det, for jeg har mødt dem, og de får mig til at tænke, at problemet med for få kvinder i bestyrelser og på ledelsesposter ikke vil vare ved til evig tid."

Han fortsætter således:

"Vist skal disse unge kvinder stadig skabe netværk og kæmpe mod forældede forestillinger og fordomme, men de mange 12-taller, jeg gav i sidste uge, vidner om, at de ikke er til at stoppe. Og de er højt kvalificerede.De har fuldstændig styr på deres stof, de kan kombinere deres viden og abstraktionsniveauet er imponerende. Og så kan de fremlægge deres viden på en overbevisende måde og med respekt for den korte tid, der er til rådighed. [...]De bliver et meget stort aktiv for de virksomheder, der har held til at tiltrække dem i de kommende år, når de afslutter deres uddannelse. Glem alt om det svage køn; disse dygtige unge kvindelige studerende er stærke."

Hvad mener I? Er der en reel forskel?

Læs hele indlægget her:(borsen.dk/blog/214/4678/10442/Per_H_Hansen)

Mia Jung
FEMALE NAVIGATORS

2009/04/05

Watch Out: De kvindelige ledere kommer!

Flere og flere netværk for kvinder med drive og talent popper op på den danske scene. Der findes dog adskillige afstøbninger og udgaver:

Blandt de mange netværk kan nævnes Shebizz.dk i Nordjylland, for kvindelige erhvervsdrivende og iværksættere (shebizz.dk), Women on their Way (wow.dk) et forum for ca. 300 kvinder med ambitioner tilfælles, og Cybersisters.dk, en sammenslutning indenfor de kunstneriske og kreative erhverv, som har til formål at støtte hinanden både karrieremæssigt og på det personlige plan. Danmarks hurtigst voksende erhvervsnetværk for kvinder er dog Morgendagens Heltinder (heltinder.dk), et netværk bestående af over 600 kvindelige innovatører, idéudviklere og initiativtagere stiftet i 2001.

Flere kvinder i bestyrelserne har fået den største opmærksomhed i karrierekvinde debatten de sidste par år i takt med den politiske diskussion, om Danmark skal indføre kvote-ordning ved lov for et minimum antal af kvinder i bestyrelser på lige fod med Norge som vedtog kvote-ordningen i 2006. Denne samfundsdiskussion har resulteret i KarriereKvinder.dk en database for kvindelige danske bestyrelseskandidater, DI’s og KvinInfo’s Women on Board database (http://www.kvinfo.dk/side/657/)som aktivt arbejder for at bygge bro mellem kompetente bestyrelseskandidater og bestyrelser, samt KvinInfo’s ekspertdatabase som består af ca. 1000 kvalificerede kvinder inden for forskning, forvaltning, erhvervsliv, kunst og kultur (www.kvinfo.dk/side/634/).

Berlingske Tidende og High Performance Institute benytter sig også af det store fokus inden for kvinders vej til toppen i dansk erhvervsliv og den hertil medfølgende forretningsmulighed ved at arrangere en studietur for ”Det nye kvindelige lederskab” til New York pris: 19.495 ddk for 5 dage. Man kan tvivler på om kvinderne derude med lederambitioner ikke hellere vil gøre sig fortjent til forfremmelse igennem performance på arbejdspladsen frem for at ”udleve” idéen i NYC.. Det vigtige er dog at nye tiltag kommer til i forskellige former.

Karrierejournalistik til kvinder er også blevet et marked i Danmark trods de meget svære kår som branchen oplever i lyset af krisen, magasiner så som CV (som per januar kun findes i en on-line version; oestrogen.dk), Community (som for nylig gik i betalingsstandsning), samt det sidste skud på stammen protocol (protocol.dk) hvis agenda er at bane vejen for kvinderne til toppen via dialog med virksomhederne, bidrager også til den voksende og ikke mindst nødvendige diskussion på direktionsgangene i de danske erhvervsvirksomheder, samt omkring den nødvendige ændring i kvindernes mindset.

Læs interview i Protocol af Female Navigators her:

http://www.protocol.dk/content/dk/magasin/back_issues/protocol_oktober_2008/fremtidens_chefer

Female Navigators finder sit eget ståsted blandt de mange netværk og initiativer ved ikke at have en politisk dagsorden eller politisk orienterede medlemmer. Female Navigators’ styrekomité består af 7 unge kvinder som alle er på nippet til at hoppe ud i deres karriereforløb. Gruppens fokus og event tiltag vil derfor ændre sig løbende i forbindelse med deres karriereudvikling. Female Navigators overordnede formål er krystalklart: vi vil gøre vores til at rykke ved og stille spørgsmål til kvinders begrænsninger i forretningsverden.

En applaus herfra til de mange god tiltag, lad forandringen begynde!

Rikke Nørgaard
FEMALE NAVIGATORS
 
Free Hit Counter