I artiklen “The Other Obama” skrev The Economist i sidste uge en artikel om Michelle Obama, der om nogen må være definitionen på en alfahun:
“She is highly educated, with degrees from Princeton and Harvard, and professionally accomplished, having worked for a top law firm, a big-city government and a big hospital. “
Mediernes fokus er dog et helt andet sted:
“Yet what have we heard about this paragon since her husband won the election? That she likes to display her "perfectly toned" arms in public. That she has a penchant for mixing designer clothes with J. Crew. That she and her husband had a romantic dinner together in a four-star Italian restaurant.”
“Her White House website describes her "first and foremost" as "Malia and Sasha's mom" before adding that, "before she was a mother", she was "Fraser and Marian Robinson's daughter."
“The news stories about Mrs Obama are almost entirely devoted to fluff. CNN has run a segment on "how to get Michelle Obama's toned arms". Every fashion magazine worth the name has run pieces on "the secrets of Michelle's style.”
Kendte, dygtige og kompetente kvinder bliver ofte portrætteret anderledes i medierne, hvor fokus hurtigt bliver drejet over på familieforhold, manden eller tøjet - om der er tale om Lene “den talende kavalergang” Espersen, Gucci-Helle eller Michelle "perfectly toned arms" Obama.
Som Economist artiklen slutter af: “It would be good to hear a bit more about what Mrs Obama thinks and a lot less about what she wears.”
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
2009/03/29
2009/03/19
Alfahun savnes - tilhører fremtiden alfahunner?
Begrebet om fremtidens alfahunner tilhører i følge Ph.d. Betina Rennison”frihedsdiskursen” i ligestillingsdebatten. Her er kvinden helt fri til at ændre normer og regler, og det vil hun så gøre i fremtiden. Alfahunnerne er unge ambitiøse kvinder, der ikke sætter eget lys under en skæppe og gerne vil helt til tops. De tager sagen i egen hånd, når nu de har set mønstret fra de tidligere generationer og sidste 10-20 år ændre sig ganske lidt. Den generation af unge kvindelige talenter, der ikke viger tilbage for guldrengene og cigarklubben, men tværtimod nægter at acceptere de normer og regler, der bremser karrieremulighederne.
I følge mediernes behandling af ligestillingsdebatten, så burde det vrimle med dem på handelshøjskolerne og universiteternes gange samt i virksomhedernes kandidatpuljer. I følge denne frihedsdiskurs kan vi vel så nøjes med at sætte os ned og bare vente på den skov af alfahunner, der vælter frem i erhvervslivet og når helt til tops de næste år. Problemet er bare, at vi desværre ikke ser dem, og det er der sikkert adskillige årsager til. Hvis vi følger frihedsdiskursens præmis, drejer det sig muligvis om et bevidst fravalg fra de unge kvinders side, da de jo netop selv burde have magten til at ændre mulighederne. Ikke desto mindre råber virksomhederne stadig efter kvinder, men kan ikke rigtig finde ud af, hvordan de skal få deres kvoter op. Men hvor er de unge alfahunner, vi hører så meget om så? Hvor er forbillederne? Allerede på universitetsgangene savnes de, og det er vel her mønsteret og netværket til fremtiden allerede grundlægges. Måske er de der, og måske er de bare ikke synlige? Lad alfahunnerne melde sig på banen, så de kan være synlige og inspirere andre. Indtil da må vi sige, vi ser et gap her mellem mediernes fremstillede fremtidsbillede af alfahunnernes verdensovertagelse og virkeligheden.
FEMALE NAVIGATORS
2009/03/15
Det vigtigste karrierevalg man kan tage som kvinde at vælge den rigtige mand
Som ung kvinde kan det undre én, at danske mænd vælger at tage så lidt barselsorlov - kun 6 % af den samlede orlov i 2004 (Ligestillingsministeriet). Forundringen styrkes af det faktum at den danske orlovsordning giver meget fleksible rammer for når mænd og kvinder skal vælge, hvem der skal tage orlov, og hvornår den skal lægges.
I Danmark har der desværre ikke været en mediediskurs af betydning om barsel i de senere år. Der har dog været spæde skridt til at tage hul på denne vigtige debat, som især har fokuseret på hvilke instrumenter der kunne tages i brug for at få flere mænd til at tage deres del af barslen (udover de sædvanlige 2 uger). Skal der skabes flere økonomiske incitamenter ? Kræver det øget dialog på arbejdspladsen for at nedbryde ”stigmatiseringen” af mænd der holder 4 måneders barsel?
Jeg mener ikke at de brede, samfundsmæssige tiltag er nok. Kvinders succes på arbejdsmarkedet er i høj grad en afhængig variabel af den opbakning de får fra deres partner på hjemmefronten. Også når det gælder børn og hvordan orloven skal fordeles. Økonomiske tiltag og dialog aside er det springende punkt derfor hvilken mand man som ung kvinde vælger som partner.
Statistikkerne viser, at højt uddannede kvinder ofte vælger mænd med samme uddannelsesniveau. Det er altså ikke et spørgsmål om at man som ung kvinde skal vælge en partner med en kort- eller mellemlang uddannelse – for det gør vi (ofte) ikke. Tværtimod handler det om at lave en forventningsafstemning med sin partner om hvad det vil sige at være forældre, og kræve at dét at få et barn er et fællesprojekt med en fordeling der hedder 50-50. Derfor er det vigtigste karrierevalg man kan tage som kvinde at vælge den rigtige mand.
Dette indlæg er i lige så høj grad en opfordring til unge, veluddannede og vellønnede mænd. I har muligheden for at være rollemodeller for yngre generationer på jeres arbejdspladser når i står overfor muligheden for at tage barsel– om i så er hårdtarbejdende konsulenter, fuldmægtige eller noget helt tredje. Udnyt at den danske regering har sat nogle gavnlige rammer for hvordan og hvornår i kan tage jeres barsel. Ultimativt er det nemlig både i din, din kones og dit barns interesse.
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
I Danmark har der desværre ikke været en mediediskurs af betydning om barsel i de senere år. Der har dog været spæde skridt til at tage hul på denne vigtige debat, som især har fokuseret på hvilke instrumenter der kunne tages i brug for at få flere mænd til at tage deres del af barslen (udover de sædvanlige 2 uger). Skal der skabes flere økonomiske incitamenter ? Kræver det øget dialog på arbejdspladsen for at nedbryde ”stigmatiseringen” af mænd der holder 4 måneders barsel?
Jeg mener ikke at de brede, samfundsmæssige tiltag er nok. Kvinders succes på arbejdsmarkedet er i høj grad en afhængig variabel af den opbakning de får fra deres partner på hjemmefronten. Også når det gælder børn og hvordan orloven skal fordeles. Økonomiske tiltag og dialog aside er det springende punkt derfor hvilken mand man som ung kvinde vælger som partner.
Statistikkerne viser, at højt uddannede kvinder ofte vælger mænd med samme uddannelsesniveau. Det er altså ikke et spørgsmål om at man som ung kvinde skal vælge en partner med en kort- eller mellemlang uddannelse – for det gør vi (ofte) ikke. Tværtimod handler det om at lave en forventningsafstemning med sin partner om hvad det vil sige at være forældre, og kræve at dét at få et barn er et fællesprojekt med en fordeling der hedder 50-50. Derfor er det vigtigste karrierevalg man kan tage som kvinde at vælge den rigtige mand.
Dette indlæg er i lige så høj grad en opfordring til unge, veluddannede og vellønnede mænd. I har muligheden for at være rollemodeller for yngre generationer på jeres arbejdspladser når i står overfor muligheden for at tage barsel– om i så er hårdtarbejdende konsulenter, fuldmægtige eller noget helt tredje. Udnyt at den danske regering har sat nogle gavnlige rammer for hvordan og hvornår i kan tage jeres barsel. Ultimativt er det nemlig både i din, din kones og dit barns interesse.
Mette Mikkelsen
FEMALE NAVIGATORS
2009/03/11
Manifest fra en Female Navigator
I min omgangskreds, og højst sandsynligt også i andre, skal man vælge sine ord med omhu når man erklærer sig som medlem af et ”kvindenetværk”. Ikke bare skal jeg forsikre mine venner om at jeg stadig går med hvide tennis sokker, og at jeg ikke render halvnøgen rundt med protestskilte; jeg skal også tage mange diskussioner om hvorvidt alle kvinder bør hives frem i lyset uanset om de er kvalificerede eller ej. Og det mener jeg ikke! Selvfølgelig eksisterer der forskellige grader af kompetence i blandt kvinder. Grunden til jeg er medlem af Female Navigators er at vi selv mener vi er en samling ambitiøse og talentfulde kvinder, med interessante baggrunde og bevist kunden.
Female Navigators tror på at køn selvfølgelig ikke skal bestemme hvorvidt jeg som kvinde sidder i en bestyrelse eller ej. Det skal faglighed selvfølgelig- spørgsmålet er bare om netværk på lige fod med faglighed bestemmer om man kommer i betragtning til en sådan post. Men jeg kan med stor sikkerhed sige, at der i mange år har været netværk udelukkende for mænd. Mænd har historisk været bedre end kvinder til at skubbe hinanden op af karrierestigen. Og ja, det handler om netværk, et netværk som vi kvinder ikke har haft i mange årtier og først skal til at bygge op. Og lad mig lige tilføje at Female Navigators er åben for mænd.
Jeg vil give nogle mænd ret i deres kritik af kvindenetværk, da mange desværre har fokus på kvotering og en ”os mod mændene”-approach. Men selvom denne kritik ofte er betrettiget, er der også undtagelser, hvor grundtanken ikke er at det nødvendigvis er mændenes ”skyld” at kvinder ikke når længere når det gælder topposter og bestyrelsespladser.
Jeg er personligt medlem af Female Navigators fordi jeg manglede en platform hvor jeg åbent kunne tilstå at jeg gerne vil have en karriere med mange arbejdstimer og børn, og at JA, min kæreste og jeg har tænkt os at få en au-pair pige (dreng?) hvis vi har behov for dét. Jeg har også tænkt mig at give mig selv et klap på skulderen når jeg fagligt og arbejdsmæssigt gør det godt, og jeg ville blive ovenud lykkelig hvis andre kvinder ikke bare støttede mig, men opfordrede mig til at søge højt betalte og udfordrende jobs, og måske endda anbefalede mig til andre. Her taler jeg ikke blot til andre, men også til mig selv. Jeg er med Female Navigators i baghånden gået i træning i at støtte de dygtige kvinder som jeg lærer at kende via denne platform.
Mange kvinder vælger karrieren fra efter at have fået børn. Dermed bliver udvalget af kvinder til potentielle ledelses- og bestyrelsesposter også eksponentielt lavere, og deraf også repræsentationen! Vi har i Female Navigators gjort det som mange mænd siger vi ”bare” kan gøre, nemlig skabt et netværk med henblik på at få os selv frem i tilværelsen og turde vælge livet i overhalingsbanen. Jeg er overbevist om, at mange kvinder (mig selv inklusive) trænger til et solidt skub bag i når det en gang bliver min tur til at søge f.eks. en bestyrelsespost, komme tilbage på arbejdsmarkedet efter barsel osv., og det kan jeg få hér.
Female Navigators’ eksistensgrundlag er i høj grad at få skub i kvinderne og gøre bugt med de grundlæggende samfundsnormer som gør, at kvinder forhindrer sig selv i at klatre op af karrierestigen (også efter at de har fået børn). Det hér er ikke en forening som råber jagt i gevær over for mænd, og vi respekterer mænd både fagligt, arbejdsmæssigt og personligt.
Så ja, der er mange kvindenetværk (og hurra for det), men eksistensberettigelsen og de basale holdninger hos dem er vidt forskellige. Female Navigators har indset at det lige så meget er kvinderne selv som skal have et selvtillidsmæssigt skub, som det er holdninger og normer i samfundet der skal ændre sig i forhold til kvinder og karriere.
Michelle Holmboe Thorsen,
FEMALE NAVIGATORS
Female Navigators tror på at køn selvfølgelig ikke skal bestemme hvorvidt jeg som kvinde sidder i en bestyrelse eller ej. Det skal faglighed selvfølgelig- spørgsmålet er bare om netværk på lige fod med faglighed bestemmer om man kommer i betragtning til en sådan post. Men jeg kan med stor sikkerhed sige, at der i mange år har været netværk udelukkende for mænd. Mænd har historisk været bedre end kvinder til at skubbe hinanden op af karrierestigen. Og ja, det handler om netværk, et netværk som vi kvinder ikke har haft i mange årtier og først skal til at bygge op. Og lad mig lige tilføje at Female Navigators er åben for mænd.
Jeg vil give nogle mænd ret i deres kritik af kvindenetværk, da mange desværre har fokus på kvotering og en ”os mod mændene”-approach. Men selvom denne kritik ofte er betrettiget, er der også undtagelser, hvor grundtanken ikke er at det nødvendigvis er mændenes ”skyld” at kvinder ikke når længere når det gælder topposter og bestyrelsespladser.
Jeg er personligt medlem af Female Navigators fordi jeg manglede en platform hvor jeg åbent kunne tilstå at jeg gerne vil have en karriere med mange arbejdstimer og børn, og at JA, min kæreste og jeg har tænkt os at få en au-pair pige (dreng?) hvis vi har behov for dét. Jeg har også tænkt mig at give mig selv et klap på skulderen når jeg fagligt og arbejdsmæssigt gør det godt, og jeg ville blive ovenud lykkelig hvis andre kvinder ikke bare støttede mig, men opfordrede mig til at søge højt betalte og udfordrende jobs, og måske endda anbefalede mig til andre. Her taler jeg ikke blot til andre, men også til mig selv. Jeg er med Female Navigators i baghånden gået i træning i at støtte de dygtige kvinder som jeg lærer at kende via denne platform.
Mange kvinder vælger karrieren fra efter at have fået børn. Dermed bliver udvalget af kvinder til potentielle ledelses- og bestyrelsesposter også eksponentielt lavere, og deraf også repræsentationen! Vi har i Female Navigators gjort det som mange mænd siger vi ”bare” kan gøre, nemlig skabt et netværk med henblik på at få os selv frem i tilværelsen og turde vælge livet i overhalingsbanen. Jeg er overbevist om, at mange kvinder (mig selv inklusive) trænger til et solidt skub bag i når det en gang bliver min tur til at søge f.eks. en bestyrelsespost, komme tilbage på arbejdsmarkedet efter barsel osv., og det kan jeg få hér.
Female Navigators’ eksistensgrundlag er i høj grad at få skub i kvinderne og gøre bugt med de grundlæggende samfundsnormer som gør, at kvinder forhindrer sig selv i at klatre op af karrierestigen (også efter at de har fået børn). Det hér er ikke en forening som råber jagt i gevær over for mænd, og vi respekterer mænd både fagligt, arbejdsmæssigt og personligt.
Så ja, der er mange kvindenetværk (og hurra for det), men eksistensberettigelsen og de basale holdninger hos dem er vidt forskellige. Female Navigators har indset at det lige så meget er kvinderne selv som skal have et selvtillidsmæssigt skub, som det er holdninger og normer i samfundet der skal ændre sig i forhold til kvinder og karriere.
Michelle Holmboe Thorsen,
FEMALE NAVIGATORS
Subscribe to:
Posts (Atom)
